FAQ: Vandmiljø og kvælstof

Fra 2027 indføres en ny udledningsbaseret reguleringsmodel for kvælstofregulering, som erstatter den nuværende målrettede regulering. Den nye reguleringsmodel vil blive baseret på nye, forfinede retentionskort og blandt andet tage højde for forskelle i udvaskning mellem afgrøder.  

I første halvdel af 2025 vil principperne bag den nye reguleringsmodel og loft for reguleringstryk (det såkaldte braklægningspunkt) blive besluttet politisk på baggrund af faglige oplæg fra bl.a. IFRO (Københavns Universitet). 

Ifølge den politiske aftale skal den nye reguleringsmodel levere effekt svarende til forventningerne til stigningen i den målrettede regulering, aftalt i Landbrugsaftalen, hvor der er teknisk budgetteret med 6.500 tons kvælstof. Men i takt med at arealomlægningen bliver gennemført, vil reguleringen blive rullet tilbage.

Med den nye reguleringsmodel fra 2027, er det besluttet, at der gives kompensation for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau, både før og efter braklægningspunktet. Det betyder, at steder, hvor den målrettede regulering må øges, vil kompensationen afspejle, at omkostningerne ikke stiger lineært men eksponentielt ved øget reguleringstryk. I dag er der en fast takst uagtet reguleringstryk.

Som landbruger høster man hvert år afgrøder på marken. Med høsten fjerner man også en masse næringsstoffer. Uden gødning ville man altså i løbet af ganske få år fuldstændig udpine sin mark. Derfor gøder landbrugere sine marker, både konventionelle og økologiske. En landbruger vil altid forsøge at optimere udnyttelsen af den tilførte gødning, således at så meget som muligt optages af planterne på marken. 

I Danmark har vi skrappe regler for, hvor meget man må gøde. Derudover afvejer hver enkelt landmand også prisen på at gøde op imod det ekstra udbytte, man får ved at gøde. Derfor gødes der samlet set lidt mindre end man reelt må.