Kvælstof er et uundværligt næringsstof for planter, og landbruget arbejder med at udnytte det så præcist som muligt til gavn for vandmiljøet.
Claus Haagensen
Kvælstof er et uundværligt næringsstof. Alle planter - både landbrugsafgrøder og planter i naturen - har brug for kvælstof for at vokse og leve.
Derfor bruger landbruget gødning på markerne. Når afgrøder bliver høstet, fjernes næringsstoffer fra jorden, og de skal tilføres igen, hvis markerne fortsat skal kunne dyrkes. Det gælder både i økologisk og konventionelt landbrug.
Planterne optager en stor del af det kvælstof, der bliver tilført. Men hvis der er mere kvælstof i jorden, end planterne kan nå at optage, kan noget af det blive vasket ud med regnvand og ende i vandmiljøet.
Kvælstof skal derfor bruges med omtanke. For meget kvælstof de forkerte steder kan skabe ubalance i naturen. I fjorde og kystnære farvande kan det blandt andet føre til øget algevækst og øge risikoen for iltsvind.
Derfor opstår iltsvind
Iltsvind opstår, når der bliver brugt mere ilt i vandet, end der bliver tilført igen.
Det kan ske sådan her:
For meget kvælstof giver flere alger Kvælstof virker som næring i vandet. Hvis der er meget kvælstof, kan algerne vokse kraftigt.
Algerne dør og synker til bunds Når algerne dør, falder de ned på havbunden.
Nedbrydningen bruger ilt På havbunden bliver de døde alger nedbrudt. Det er en naturlig proces, men den bruger ilt.
Mange alger bruger meget ilt Jo flere alger der skal nedbrydes, jo mere ilt bliver der brugt. Hvis ilten bliver brugt hurtigere, end der kommer ny ilt til, opstår der iltsvind.
Varmt vand gør problemet større Klimaforandringer betyder, at havvandet omkring Danmark bliver varmere. Varmt vand kan få algerne til at vokse hurtigere og i længere tid. Samtidig går nedbrydningen af døde alger hurtigere og bruger mere ilt.
Varmt vand kan indeholde mindre ilt Det gør situationen værre: Der bliver både brugt mere ilt, og vandet kan samtidig indeholde mindre ilt.
Derfor er det ikke kvælstof alene, der giver iltsvind. Men kombinationen af for meget kvælstof, varmt vand og lokale forhold kan øge risikoen for iltsvind betydeligt.
FAQ: Det skal du vide om landbrugets brug af kvælstof
Kvælstof er et grundstof, også kaldet nitrogen eller N. Omkring 78 procent af den luft, vi indånder, er kvælstof.
Kvælstof findes naturligt i luft, jord, planter, dyr og mennesker. Der bliver også frigivet kvælstof fra jorden, både på marker og i naturen.
Den proces kaldes mineralisering. Det er en naturlig proces, hvor organisk materiale i jorden nedbrydes og frigiver næring til planter.
Derfor er det et livsnødvendigt næringsstof for planter, dyr og mennesker.
Planter har brug for kvælstof for at vokse. Når en mark bliver høstet, fjernes afgrøden fra marken. Dermed fjernes også de næringsstoffer, som planterne har optaget fra jorden.
Derfor skal landbrugeren tilføre næringsstoffer igen, hvis marken fortsat skal kunne dyrkes. Kvælstof er det næringsstof, planterne typisk har brug for mest af. Derfor er kvælstof en vigtig del af gødningen i landbruget.
Både økologiske og konventionelle landbrugere gøder deres marker med kvælstof.
Landbruget tilfører især kvælstof gennem handelsgødning og husdyrgødning.
Handelsgødning er fremstillet ved at fange kvælstof fra luften i en kemisk proces og indlejre det i gødningskorn. Det gør det muligt at tilføre en præcis mængde kvælstof, som planterne hurtigt kan optage. Handelsgødning er dog energikrævende at fremstille, og økologiske landbrugere må ikke bruge handelsgødning.
Husdyrgødning er en del af det naturlige kredsløb. Det tilfører jorden kvælstof, andre næringsstoffer, sporstoffer og kulstof. Udfordringen er, at næringsstofferne frigives gradvist, så det kan være sværere at ramme præcist det tidspunkt, hvor planterne har størst behov. Både økologiske og konventionelle landbrugere må bruge husdyrgødning.
Husdyrgødning bliver typisk udbragt med slæbeslanger eller nedfældet i marken. Det hjælper med at udnytte næringsstofferne bedre, reducere fordampning af kvælstof og mindske lugtgener.
I Danmark er der regler for, hvordan, hvornår og hvor meget landbrugere må gøde deres marker. Reglerne gælder både husdyrgødning og handelsgødning.
Landbrugeren får tildelt en kvælstofkvote, som blandt andet afhænger af jordtypen og af, hvilke afgrøder der dyrkes på marken. Handel med gødning bliver registreret, også når det gælder husdyrgødning. Landbrugeren skal også registrere, hvor og hvor meget der bliver gødet.
Inden for den tildelte kvote afgør landbrugeren selv, hvordan kvælstoffet bedst fordeles på markerne. Mange bruger præcisionslandbrug for at ramme planternes behov så præcist som muligt og udnytte kvælstoffet bedre.
Kvælstofreguleringen hænger også sammen med EU’s krav til vandmiljøet. EU’s Vandrammedirektiv har som mål, at både overfladevand og grundvand skal være i god økologisk tilstand. I Danmark er vandområdeplanerne køreplanen for, hvordan målene skal nås.
Med den grønne trepart er det aftalt, at der skal indføres en ny kvælstofreguleringsmodel fra 2027. Den nuværende regulering handler især om, hvor meget kvælstof landbrugeren må tilføre markerne. Den nye model skal i højere grad regulere, hvor meget kvælstof der må tabes til vandmiljøet. Den præcise udformning af modellen er endnu ikke vedtaget.
Sådan arbejder landbruget for at reducere udledningen af kvælstof
Kvælstofudledningen blev halveret fra 1990 og frem til 2010. Det skete især ved at optimere brugen af gødning på markerne og ved at dyrke flere efterafgrøder.
Efterafgrøder er planter, der bliver sået på marken, så de kan vokse op efter høst af afgrøden. De optager næringsstoffer og reducerer dermed mængden af kvælstof, der kan vaske ud til vandmiljøet. Men hvis marken er for tør, for våd eller høsten er sen, så er det svært at få efterafgrøderne etableret tidsnok, og så er miljøeffekten lille.
Med den grønne trepart bliver der derfor arbejdet på at gennemføre indsatser, der reducerer kvælstofudledningen permanent og uanset, hvordan vejret arter sig det enkelte år. Det indebærer blandt andet etablering af vådområder og minivådområder, der fjerner kvælstof fra det vand, der løber igennem områderne.
Se også: Viden om trepartsaftalen
FAQ: Det skal du vide om kvælstof og vandmiljø
Havmiljøet får tilført kvælstof fra både luft, land og havstrømme. I de åbne danske farvande kommer en stor del af kvælstoffet fra andre lande og føres rundt med havstrømme.
I indre fjorde og mere lukkede kystområder fylder danske udledninger mere. Ifølge myndighederne stammer omkring 70 procent af den danske udledning i disse områder fra landbrugsdrift, omkring 10 procent fra punktkilder og omkring 20 procent fra naturlig udledning, også kaldet baggrundsbelastningen.
Kvælstof findes naturligt i alle levende organismer. Derfor sker der også et naturligt tab af kvælstof fra land til vandmiljø.
Men kvælstof kan også vaskes ud fra marker med regnvand. Når kvælstof ender i vandmiljøet, virker det som næring, ligesom det gør på marken. I havet kan kvælstof give mere vækst af alger.
Hvis der er meget kvælstof i vandet, kan det føre til stor algevækst. Algerne kan skygge for lys til livet på havbunden. Når store mængder alger dør og synker til bunds, kan det bidrage til iltsvind sidst på sommeren. Jo varmere vandet er, jo hurtigere kan algerne vokse, og jo hurtigere går nedbrydningen af døde alger. Samtidig kan varmt vand indeholde mindre ilt end koldt vand. Derfor kan varme perioder forstærke risikoen for iltsvind.
Kvælstof kan ende i grundvandet som nitrat. Nitrat stammer både fra landbrugets brug af næringsstoffer på markerne og fra naturlig dannelse i jorden.
For meget nitrat kan være et problem, hvis grundvandet skal bruges til drikkevand. Derfor er der en grænseværdi for, hvor meget nitrat der må være i drikkevand. Den nuværende grænseværdi i EU er 50 mg nitrat pr. liter.
I langt det meste af grundvandet i Danmark ligger nitratindholdet under grænseværdien. Ifølge den seneste opgørelse fra GEUS har 81,2 procent af vandforsyningsboringerne mindre end 1 mg nitrat pr. liter, mens 94 procent ligger under 25 mg pr. liter.
Nitratindholdet varierer meget fra område til område. Det skyldes blandt andet lokale geologiske forhold. I områder med kalkholdig undergrund kan nitratindholdet i grundvandet være naturligt højere - også steder uden landbrugsdrift.
I søer er det ofte fosfor, der er det vigtigste næringsstof i forhold til algevækst. Det skyldes blandt andet, at der i ferskvand kan vokse cyanobakterier, også kaldet blågrønalger, som selv kan optage kvælstof fra luften.
Hvis cyanobakterierne har adgang til nok fosfor, kan de derfor selv skaffe det kvælstof, de har brug for. De almindelige cyanobakterier trives ikke i saltvand, men de er udbredte i Østersøens brakvand.
Et sundere havmiljø kræver flere indsatser
For mange næringsstoffer er den største udfordring for det danske havmiljø. Men kvælstofreduktioner kan ikke stå alene.
Klimaforandringer, varmere vand, tab af stenrev, manglende ålegræs, belastet bundsediment, spildevand og kemisk forurening påvirker også livet i fjorde og kystvande.
Skal vi have et sundere havmiljø, skal vi fortsat reducere tabet af kvælstof, hvilket landbruget netop er i gang med som led i den grønne trepart. Men kvælstofreduktioner kan ikke stå alene. Indsatserne skal også tage højde for klima, havbund, stenrev, ålegræs, spildevand og kemisk forurening - og de skal tilpasses de lokale forhold i de enkelte fjorde og kystvande.
Læs mere
Fagligt grundlag for vandplanerne
Landbrug & Fødevarer arbejder for et rent vandmiljø i samspil med fortsat rentabel landbrugsdrift i Danmark.
