Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hvad er biogas?

Produktionen af biogas har fået stigende opmærksomhed de seneste år, men hvad er biogas egentlig, og hvordan kan den bidrage til et klimaneutralt landbrug og samfund i det hele taget?

I denne artikel kan du læse om:

Hvad er biogas?

Hvordan produceres biogas?

Hvad kan biogas?

Hvad er biogas?

Biogas er en energirig gas, der består af en blanding af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Biogassen dannes, når naturligt forekommende tarmbakterier i iltfri miljøer fordøjer organisk materiale.

Biogas udgør en stigende andel af det danske gasforbrug og produceres, når husdyrgødning og organiske restprodukter fra industri og husholdninger tilføres biogasanlæg, der består af en række tanke, der ikke kan komme ilt ind i.

Størstedelen af den biomasse, der anvendes i de danske biogasanlæg, er husdyrgødning, mens den øvrige del især kommer fra restprodukter fra fødevareindustrien, herunder slagteriaffald, og andre kilder som husholdningsaffald.  Endvidere bruges restprodukter fra landbruget, herunder halm.

Derudover produceres en mindre del af den danske biogas på renseanlæg – både på spildevandsrenseanlæg for byspildevand og virksomheder. 

Læs også: Et klimaneutralt dansk fødevareerhverv i 2050

Hvordan produceres biogas?

Der har traditionelt været skelnet mellem de mindre gårdanlæg, hvor landmanden afgasser egen husdyrgødning, og de større fællesanlæg, som afgasser gødning fra flere omkringliggende landmænd.

Det første danske gårdbiogasanlæg blev etableret i 1975 og det første fællesanlæg i 1984. Siden da er der sket en stor stigning i gård- og fællesanlæg.

Hvad er biogas? Her ser du biogasproduktionen fra 1995 til 2018

 

 

Foruden husdyrgødningen tilsættes en mængde faste organiske materialer såsom slagteriaffald, madaffald eller halm. I selve afgasningsprocessen nedbrydes det organiske materiale under iltfri forhold i biogastanken, hvorved der dannes metan og kuldioxid. Under denne proces nedbrydes ca. halvdelen af kulstoffet, hvilket efterlader en mængde afgasset biomasse, som kan anvendes til gødning på markederne. Herved sikres en recirkulering af næringsstofferne.

Den afgassede biomasse anvendes som gødning for afgrøderne på marken. I biogasanlæggene forbedres husdyrgødningens værdi som gødning, og samtidig mindskes risikoen for tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Og så lugter den afgassede biomasse langt mindre end gylle, når afgrøderne gødskes.

Samtidig sikrer biogasanlæggene recirkulering og genanvendelse af næringsstofferne i det organiske affald, hvilket er vigtigt i forhold til den fremtidige fødevareforsyning, da visse af de næringsstoffer, planterne har brug for, er knappe ressourcer. Det gælder i første række fosfor.

Læs også: Sådan bliver koprutter til biogas

Hvad kan biogas?

Biogas har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Biogassen er traditionelt blevet brugt i kraftvarmeværker, hvor den ved hjælp af en gasmotor omsættes til el og fjernvarme. Siden 2013 har den primære anvendelse af den stigende biogasproduktion været opgradering, det vil sige fjernelse af biogassens CO2-indhold, hvorefter metanindholdet (CH4) er pumpet ind i gasnettet. Dermed erstatter biogassen naturgas.

Hidtil er den ved opgradering fjernede CO2 blevet udledt til atmosfæren. Et opgraderingsanlæg har imidlertid etableret et anlæg til rensning fra CO2’en så den kan anvendes i fx ølproduktionen. Der gennemføres endvidere forsøg med såkaldt metanisering, hvor CO2’en omdannes til CH4 ved reaktion med brint (H2). Brinten kan dannes ved elektrolyse, hvor vand ved hjælp af el spaltes i ilt og brint. Herved kan biogas gøre el fra vindmøller lagerbar i form af metan i gasnettet.

Foreningen Biogasbranchen anslår, at vi frem til 2050 vil se en heftig stigning i biogasproduktionen i Danmark, og at al naturgas er erstattet af biogas i 2040.

Læs også: Bæredygtigt protein ’Made in Denmark'