Foder til husdyr skal have en sammensætning, der sikrer, at dyrene kan fungere, vokse og producere optimalt. Omvendt skal der ikke være så meget næring i foderet, at dyrene ikke kan udnytte det, da de overskydende næringsstoffer så vil blive udskilt med gyllen og derfra nå ud i miljøet, lige som det er en ekstra produktionsomkostning for landmanden.
Foder er også afgørende for dyrenes velfærd. Det gør dem mætte og er med til at opfylde deres naturlige behov for at søge føde.
Indkøbt eller hjemmeblandet
Foder kan købes færdigblandet hos grovvareselskaber og foderfirmaer. Her er sammensætningen tilpasset de enkelte dyrearter og deres alder. Foderet kan være knust til en slags groft mel eller som piller. En del landmænd vælger selv at blande deres foder, det gælder især svineproducenter. De køber og/eller producerer selv de forskellige råvarer, der indgår i blandingerne til deres dyr.
Forskelligt foder til forskellige dyr
En ko har ikke samme behov for næringsstoffer som f.eks. en gris. Derfor er deres foder sammensat forskelligt. Samtidigt er deres behov inden for samme dyreart også forskelligt afhængigt af deres alder. Læs mere om hvad de forskellige dyr spiser her.
Grise
Hovedbestanddelen i danske grises foder er korn, primært byg og hvede. Hertil kommer soja eller raps for at tilføre foderet ekstra proteiner. Desuden tilsættes foderet aminosyrer, vitaminer og mineraler, organiske syrer og enzymer, bl.a. fytase for at udnytte mest muligt at den mængde fosfor, der er i foderet. Der bruges dog også mange andre råvarer til foder, for eksempel rug, havre, majs, fiskemel, kartoffelprotein, skummetmælkspulver, melasse, fedt/olie, solsikkeskrå, valle mv.
Slagtekyllinger
Kyllingefoder består hovedsagelig af korn - hvede og majs - tilsat sojamel og forskellige mineraler og vitaminer. Kyllingernes behov ændrer sig, efterhånden som de vokser. Derfor ændres fodersammensætningen også i løbet af kyllingerne levetid. Kyllingefoder hjemkøbes færdigt og suppleres ofte med hel hvede.
Æglæggende høner
Størstedelen af indholdet i foder til æglæggende høner er korn, især hvede, men også majs, som bl.a. medvirker til at give gule æggeblommer. Udover korn indeholder foderet også protein, som kan være i form af rapsskrå eller -kager, ærter, sojaskrå eller fiskemel. Foderet kan også indeholde fedtstoffer til at give ekstra energi, og grønmel og lucernemel (tørrede, formalede planter), der giver mere gule æggeblommer.
Læs mere under Ægproduktion i Danmark.
Kvæg
Kvæg er drøvtyggere. Det betyder, at de kan fordøje plantedele som vi ikke kan. Det gælder bl.a. græs, der er køers naturlige føde. Køer, der ikke kommer på græs, får ensilage at æde.
Ensilage er græs og andre afgrøder som f.eks. hele, umodne majs- og kornplanter, der snittes, presses og lagres under lufttætte forhold, så der sker en gæring. Køerne kan også få tørret græs, som er hø, men det er ikke så almindeligt mere. Ensilage og hø kaldes også grovfoder. Især tidligere fik køer også roer som grovfoder. Desuden får kvæg kraftfoder, hvor der bl.a. kan indgå sojaskrå, rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter mv. Endelig får de et tilskud af mineraler og vitaminer.
Økologisk foder
Der findes forskellige krav til økologiske husdyrs foder. Læs mere her.
Økologiske kvæg
Fra den 15. april til den 1. november skal alle dyr kunne græsse udendørs, når vejrforholdene og hensynet til dyrene tillader det.
Foderet skal være dyrket økologisk og mindst 60 pct. af foderet (på tørstofbasis) skal komme fra egen bedrift – og hvis det ikke er muligt, så fra Danmark. Man må bruget op til 1 pct. ikke-økologisk foder i form af urter, krydderier og melasse fx som bindemiddel i mineralblandinger og sliksten. Mindst 60 pct. af køernes daglige foder skal være grovfoder (dog 50 pct. i de første tre måneder, efter de har kælvet)
Grovfoderet kan være frisk, tørret eller ensileret grovfoder (græs, majs, lucerne, roer mv.)
Foderet må ikke indeholde antibiotika eller andre lægemidler, farvestoffer, syntetiske aminosyrer eller lignende. Foderet må heller ikke indeholde eller være fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer (GMO).
Økologiske grise
Foderet skal være økologisk dyrket, og mindst 20 pct. skal komme fra egen bedrift eller være produceret i Danmark.
Man må dog bruget op til 1 pct. ikke-økologisk foder i form af urter, krydderier og melasse. I en overgangsperiode indtil 31. december 2017 må der suppleres med op til 5 pct. ikke-økologisk proteinfoder. Derudover må foderet tilsættes fiskemel fra bæredygtigt fiskeri. Økologiske grise skal have grovfoder hver dag. Det kan bl.a. være frisk grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grøntsagsrester.
Foderet må ikke indeholde antibiotika eller andre lægemidler, farvestoffer, syntetiske aminosyrer eller lignende. Foderet må heller ikke indeholde eller være fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer (GMO).
Smågrisenes mælkefodringsperiode er mindst 40 dage.
Økologiske høner og kyllinger
Foderet skal være økologisk dyrket og mindst 20 pct. skal komme fra egen bedrift – og hvis det ikke er muligt, så fra Danmark.
Man må dog bruget op til 1 pct. ikke-økologisk foder i form af urter, krydderier og melasse. I en overgangsperiode indtil 31. december 2017 må der suppleres med op til 5 pct. ikke-økologisk proteinfoder. Derudover må foderet tilsættes fiskemel fra bæredygtigt fiskeri. Økologisk fjerkræ skal have grovfoder hver dag. Det kan bl.a. være frisk grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grøntsagsrester.
Foderet må ikke indeholde antibiotika eller andre lægemidler, farvestoffer, syntetiske aminosyrer eller lignende. Foderet må heller ikke indeholde eller være fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer (GMO).
Vitaminer, mineraler, probiotika mv.
Der er tilladt en række tilsætningsstoffer til foder til de forskellige dyrearter. Tilsætningsstoffer bruges for at optimere foderets ernæringsmæssige sammensætning og for at lette håndteringen af foderet Det kan bl.a. være vitaminer, mineraler og aminosyrer, antioxidanter, enzymer, ensileringsmidler og organiske syrer. Vitaminer, mineraler og aminosyrer kan tilsættes for at sikre den optimale ernæringsmæssige sammensætning af foderet af hensyn til dyrenes produktivitet og sundhed, Enzymer kan tilsættes bl.a. for at nedbryde kulhydrater og frigøre fosfor, så dyrene får mest muligt ud af foderet. Syrer, probiotika (’gode’ mikroorganismer) mv. kan ligeledes forbedre fordøjelsen.
Foderråvarer
Grundlæggende er det de samme hovednæringsstoffer som for mennesker, der skal i foder: Kulhydrater, fedt og protein samt vitaminer og mineraler.
Der er rigtig mange forskellige ting, der kan bruges til foder til husdyr. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste, men nedenfor er nogle eksempler baseret på foderlovgivningens fortegnelse over fodermidler:
Korn: Hvede, byg, majs, havre, rug, triticale mv. |
Olieholdige frø: Bl.a. sojabønner, rapsfrø, bomuldsfrø, solsikkefrø mv. som kager og skrå (rest fra olieudvinding) |
Bælgplantefrø: Ærter, hestebønner, lupinfrø. m.fl. som frø, formalet mv. |
Knolde og rodfrugter: Roer, cikorie etc., tørret, pulver, melasse, mv. |
Tørrede planteprodukter: græs, kløver, lucerne mv. i form af piller |
Grovfoder: Ensilage af kornplanter, majsplanter og græs, hø og halm |
Andre planter: sukkerrørsmelasse mv. |
Mejeriprodukter: mælkepulver, valle mv. – flydende eller som pulver, koncentrat mv. |
Fisk: fiskemel, fiskeensilage, fiskeolie, mv. |
Andet: restprodukter af fødevarer (fra bl.a. bageri-, slik-, snacks- og isindustri), restprodukter fra fremstilling af pektin, mask fra produktion af øl og sprit, restprodukter fra produktion af sukker mm. |
Foderlovgivning
Foderlovgivningen hører under Fødevareministeriet. Lovgivningen fastsætter regler for, registrering, mærkning, opbevaring, salg brug og kontrol af fodermidler til husdyr, herunder grænseværdier for skadelige stoffer, krav til hygiejnisk kvalitet, deklaration af næringsindhold og tilsætningsstoffer mv.
Produktion af foder
Produktion af foderblandinger til grise, kvæg og fjerkræ sker typisk hos grovvarevirksomheder. De indkøber råvarer som korn, proteinråvarer, olier/fedt, vitaminer og mineraler mv., og fremstiller foderblandinger, som er nøje tilpasset de forskellige dyrearter.