Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Æg og ægproduktion i Danmark

I Danmark produceres forskellige typer æg: Overvejende skrabeæg og økologiske æg. I mindre grad frilandsæg og buræg. Læs mere om hvordan produktionen foregår.

I Danmark produceres både buræg, økologiske æg, skrabeæg og frilandsæg. Æg der sælges til forbrugerne eller til storkøkkener, restauranter mv. kaldes 'konsumæg' eller 'skalæg'. De fleste danske æg sælges som 'skalæg', og kun de æg, der ikke har den rette kvalitet f.eks. en lille revne i skallen eller er beskidte, slås ud, pasteuriseres og laves til produktæg. Størstedelen af æggene produceres hos ca. 160 professionelle ægproducenter i Danmark.

Sådan foregår produktionen

De daggamle kyllinger udruges på et rugeri. På rugeriet sorteres hane- og hønekyllingerne. Hanekyllingerne som ikke kan bruges i ægproduktionen aflives med det samme og bruges som foder til f.eks. krybdyr og rovfugle i Zoologiske haver og hos dyrehandlere. Der er mange etiske overvejelser omkring denne aflivning og branchen støtter op om projekter, der arbejder på at kunne kønssortere allerede i starten af udrugningsprocessen, så de æg kan bruges til noget andet end udrugning.

Hønekyllingerne opdrættes hos en opdrætter, inden de leveres til ægproducenten. I opdrætsperioden vaccineres de unge hønekyllinger, 'hønnikerne', for smitsomme fjerkræsygdomme.

Hønerne begynder æglægningen, når de er ca. 18-20 uger gamle. Tidspunktet afhænger af flere faktorer, bl.a. genetik, ernæringstilstand, temperatur og især lysstyrke og dagslængde. Hønerne lægger kun få eller ingen æg, hvis dagslængden er kort. Derfor sørger man for et ensartet og stabilt lysprogram i produktionen, så ægproduktionen er fordelt jævnt over hele året.

Foder
For at hønerne kan lægge æg, skal de have tilstrækkeligt med foder. Størstedelen af foderet består af korn, især hvede, men også majs, som bl.a. medvirker til at give gule æggeblommer. Udover korn indeholder foderet også protein, som kan være i form af rapsskrå eller -kager, ærter, sojaskrå eller fiskemel. Foderet kan også indeholde fedtstoffer til at give ekstra energi, og grønmel og lucernemel (tørrede, formalede planter), der giver mere gule æggeblommer.

Buræg
Siden 1. januar 2012 har konventionelle bure ikke været tilladte til ægproduktion i EU. Indtil for nylig foregik den største del af ægproduktionen i berigede bure.

En burhøne lægger æg i ca. 434 dage (ca. 14 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges). Hønen lægger omkring 381 æg, dvs. 6-7 æg om ugen. En høne i bur optager ca. 47 kg foder i æglægningsperioden.

Der er ikke krav om vinduer i stalden. Hønerne må næbtrimmes, hvis det sker, inden de er 10 dage gamle.

Berigede bure
De berigede bure er kendetegnet ved at:

  • Hver høne skal mindst have et areal svarende til 750 cm2, hvoraf 600 cm2 skal være nytteareal.
  • Buret skal mindst være 2.000 cm2 - svarende til plads for max. 2 høner Højden andre steder end over nyttearealet skal mindst være 20 cm.
  • Der må højst være 10 høner i et bur.
  • Der skal være en rede, et støv-/strå-/sandbad samt siddepinde i buret, så hver høne mindst har 15 cm siddeplads.
  • Hver høne skal have mindst 12 cm fodertrug, og der skal være installeret et passende drikkesystem, så hver høne mindst har adgang til tre vandnipler eller drikkekopper.
  • Gangen mellem burene skal mindst være 90 cm, og det nederste bur skal mindst være 35 cm over bygningens gulv.

Skrabeæg
Skrabeæg produceres af høner i flokke på fra 3.000 til 10.000 stk. Hønerne lever indendørs i stalde, hvor der højest må være 9 høner pr. m2 nettoareal. 

En skrabehøne lægger æg i ca. 399 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges). Hønen lægger omkring 349 æg svarende til 6 æg om ugen. En skrabehøne optager ca. 46 kg foder i æglægningsperioden.

Der er ikke krav om vinduer i staldene, men der skal være reder og siddepinde til hønerne samtidig med, at mindst 1/3 af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv. Hønerne må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle.

Frilandsæg
Frilandsæg produceres af fritgående høner. Husene er indrettet på samme måde som til produktion af skrabeæg. Forskellen er, at fritgående høner også har adgang til fri luft på et udeareal.

En fritgående høne lægger æg i ca. 388 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges). Hønen lægger omkring 330 æg svarende til 6 æg hver uge. En fritgående høne optager ca. 48 kg foder i æglægningsperioden.

De fritgående høner lever i flokke á 3.000 til 10.000 stk., hvor de har adgang til både stald og hønsegård. I stalden er der krav om, at der højest må være 9 høner pr. m2 nettoareal. Derudover skal der være reder og siddepinde samt strøelse i mindst 1/3 af gulvarealet i form af enten strå, høvlspåner, sand eller tørv. Der er ikke krav om vinduer i stalden.

I hønsegården, som hønerne har adgang til om dagen, skal der være mindst 4 m2 pr. høne, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De fritgående høner må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle.

Økologiske æg
Økologiske æg produceres på mange måder ligesom æg fra fritgående høner, hvor nogle af de væsentligste forskelle er, at hønerne får økologisk foder og ikke må ikke næbtrimmes.

En økologisk høne lægger æg i ca. 398 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges). Hønen lægger omkring 327 æg svarende til 6 æg om ugen. En økologisk høne optager ca. 46 kg foder i æglægningsperioden, men æder desuden en del grovfoder.

Flokke med økologiske høner består af op til 3.000 dyr.

Der er krav om vinduer i staldene, og der skal være reder og siddepinde til hønerne. Der må maksimalt være 6 høner pr. m2 nettoareal. Derudover skal mindst 1/3 af gulvarealet være dækket med enten strå, høvlspåner, sand eller tørv.

Hønsegårdens størrelse skal minimum svare til 4 m2 pr. høne, hvor jorden overvejende skal være dækket af vegetation. Derudover skal der være mere end én hønsegård, så de enkelte hønsegårde kan være fri for høner mindst 60 dage om året eller 120 dage hvert andet år i vækstsæsonen, så vegetationen kan gro frem igen.

Ingen næbtrimning
Tidligere blev en del høner næbtrimmet, dvs. at spidsen af næbbet blev brændt væk for at minimere risikoen for fjerplukning, der kan medføre kannibalisme i en fjerkræflok. Imidlertid har man frivilligt stoppet denne praksis i Danmark.

Indsamling af æg
I hele den periode, hvor hønerne lægger æg, indsamles æggene hver eneste dag fra hønsehuset. Det foregår mekanisk via et transportbånd. Æg, der er meget snavsede eller revnede, sorteres fra. De gode æg bliver pakket i bakker og anbragt på paller i et kølerum ude hos landmanden. Flere gange om ugen henter ægpakkeriet æggene.

Vil du vide, hvad et æg vejer? Eller hvor meget protein, det indeholder? Find flere fakta og information om, hvordan du besøger en gård på Åbent Landbrugs hjemmeside. 

Ægpakkeri

Danske Æg

Økologi

Smittebeskyttelsesregler

Jørgen Nyberg Larsen