Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fiskearter i akvakultur

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) er den mest dominerende art i dansk akvakultur. Den totale årlige produktion udgør ca. 40.000 tons, fordelt på ca. ¾ i ferskvand og ¼ i saltvand. Produktionen svarer til omkring 20 pct. af det danske fiskeri til konsum. Herudover eksporteres ca. 300 millioner øjenæg (befrugtede æg). Værdien af produktionen udgør ca. 900 millioner kr. (2009) svarende til ca. 40 pct. af værdien i hele den danske fiskesektor.

Regnbueørreden kan, som alle andre laksearter, leve både i ferskvand og i saltvand. Herhjemme findes der meget få vilde bestande af regnbueørred, og langt de fleste regnbueørreder stammer fra udslip fra dambrug eller havbrug.

Bækørreden (Salmo trutta fario) er en underart af af vores hjemlige havørred. Den fødes i et vandløb og tilbringer hele sit liv der. Bækørreder opdrættes i mindre mængde til udsætning i lystfiskersøer, såkaldte Put and take søer.

Fjeldørred (Salvelinus alpinus) er som regnbueørreden ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Fjeldørreden kræver sommerkøligt vand og bruges i Danmark kun som moderfisk, hvor den krydses med kildeørreden. Krydsningen mellem en hun fjeldørred og en han kildeørred kaldes brødding. Denne er i modsætning til forældrene tolerant over for høje temperaturer og lave iltkoncentrationer.

Kildeørred (Salvelinus fontinalis) er sjælden som vildfisk i Danmark. I lighed med fjeldørreden kræver den sommerkøligt vand og opdrættes primært med henblik på avl af brødding. Der produceres en mindre mængde til konsum og udsætning i lystfiskersøer. Herudover produceres æg fra kildeørreder, som hovedsageligt anvendes til kaviar.

Brødding er en krydsningen mellem fjeldørred og kildeørred. Der produceres omkring 500 t brødding i Danmark om året. Brøddingen er tolerant over for høje temperaturer, surt vand og lave iltmætninger. Fisken har en god kødfyldt og fast filet. Tilvæksten er relativ god, og der produceres omkring 500 t brødding i Danmark om året. Produktionen begrænses af høje omkostninger til opretholdelse af to moderfiskebesætninger.

Guldørred er en avlet variant af regnbueørreden. I lighed med brøddingen har fisken en god kødfylde og en fast file. Det gyldne skind tager sig specielt godt ud i varmrøget tilstand.  Produktionen er begrænset til nogle få hundrede ton.

Pighvar (Psetta Maxima) er en fladfisk og tilhører Scophthalmidae-familien. Familien består af 9 arter, bl.a. slethvarren, som alle lever i Nordatlanten og havene omkring. Pighvarren er tolerant over for lavt saltindhold i vandet og lever derfor som en af de få saltvandsfisk langt ind i Østersøen. Pighvarren har forholdsvis stor betydning som opdrætsfisk i akvakulturen. Siden midten af 1980'erne er der sket en stor stigning i produktionen af pighvarrer på verdensplan. I dag er den totale produktion oppe på 6.000 tons. 

I dag udgør opdræt af pighvar en meget lille nicheproduktion i Danmark. Der indkøbes fiskelarver fra Norge, og disse opfodres til fisk i størrelsen 5-10 cm. Det er dog kun en lille andel af fiskene, der fodres op til slagtestørrelse her i landet. Hovedparten af fiskene eksporteres til andre lande (bl.a. Spanien, Holland og Skotland) eller anvendes til udsætning her i Danmark.

Ål (Anguilla anguilla) findes naturligt i vandløb og søer og i havet langs Europas og Nordafrikas kyster. Den har tidligere været meget almindelig i Danmark, men er nu truet. Den voksne ål kan blive 60–80 centimeter lang, men under særlige forhold kan den blive helt op til 150 centimeter - altså hvis der er meget mad og rimelig temperatur. Der udsættes hvert år store mængder ål i vandløbene. Udsætningsplanerne indgår som et centralt element i EU-bevaringsplanen for ål.

Sandart (Lucioperca lucioperca) er en forholdsvis ny fiskeart i dansk opdræt. Den er en ferskvandsfisk i slægt med aborren og opdrættes i recirkulationsanlæg enkelte steder i Danmark.

Aborrre (Perca fluviatilis) er meget almindelig i både ferskvand og brakvand. Den forekommer i stort set alle danske søer, damme og større åer. Den findes i både i klare og uklare søer, men den trives dog bedst i klarvandede søer. Der lever også aborrer i brakvand f.eks. langs kysterne i Øresund og Bælthavet, hvor saltholdigheden er beskedne 8-10 promille. Opdræt af aborre har i de seneste år tiltrukket sig stigende interesse, og DTU Aqua har lavet forsøg med opdræt af aborre.

Torsk (Gadus morhua). Interessen for torskeopdræt er gennem de sidste ti år steget kraftigt i landene omkring det nordlige Atlanterhav især i Norge, Canada og Island. Dette skyldes primært de faldende fangster af vildtorsk. I de nævnte lande er der etableret opdrætsanlæg, hvor ambitionen er at drive torskeopdræt på samme niveau, som det i dag er tilfældet med laksopdræt; det vil sige, at man i løbet af de næste årtier forventer at nå op på en årlig produktion af ½-1 million tons torsk. Torskeopdrættet gennemføres i netbure i havet (kun yngelproduktionen foregår i landbaserede anlæg).

I Danmark vil det af klimamæssige årsager være svært at gennemføre et havbaseret opdræt af torsk, da vandtemperaturen om sommeren vil være for høj, mens der om vinteren er risiko for isdannelser. Der kan derimod være mulighed for kommerciel produktion af torsk fisk i landbaserede recirkulerede anlæg. Der er lavet forsøg med opdræt af torsk i Danmark.