Korntyper i Danmark

Korn er den største gruppe af afgrøder i Danmark. Langt den største del af det producerede korn bruges til foder i husdyrproduktionen, men korn bruges også til mange andre formål, bl.a. til brød (hvede og rug), øl (maltbyg) og gryn (havre).

Læs mere om de forskellige typer af korn her.

Dyrkning af korn i Danmark

Dyrkningen af de forskellige kornarter og -typer har mange fællestræk, så de gennemgås i det følgende under ét.

Forberedelse af jorden

Eventuelle spildkorn af den foregående afgrøde kan provokeres til at spire lige efter høsten ved en let jordbehandling fulgt af nedpløjning, når spildkornet er spiret frem. 

Korn sås traditionelt efter en pløjning af jorden, men pløjefri dyrkning med eller uden yderligere jordbehandling før såning vinder stigende udbredelse. I 2021 var 22 procent af det danske landbrugsareal dyrket efter den pløjefri metode. Arealet med økologisk korn udgjorde 5,6 pct. af de samlede kornarealer i 2020.

Såning

Kornet sås i 3-4 cm dybde. Dybere såning hæmmer buskning og i nogen grad fremspiring, især vinterrug der har relativt små kerner, skal ikke sås for dybt. Under tørre forhold er det dog vigtigt, at kernerne placeres i fugtig jord, og det kan gøre det nødvendigt at så lidt dybere.

Gødskning

Gødskningen af kornet afhænger af en række faktorer som afgrøde, gødningstype (handelsgødning eller husdyrgødning, jordtype, gødskning af tidligere afgrøder etc.). Typisk gødes kornmarker om foråret. Bl.a. svinegylle har en god virkning som gødning af kornmarker, især når den kan nedfældes i jorden før såning af vårsæd.

Ukrudt, sygdomme og skadedyr

I vintersæden bekæmpes ukrudt ofte i både efterår og forår.  

Angreb af forskellige sygdomme varierer fra år til år. Normalt er udsæden bejdset for at undgå visse svampeangreb. Desuden er nogle sorter resistente (modstandsdygtige) overfor bestemte svampesygdomme. De fleste sygdomme i korn kan bekæmpes ved sprøjtning.

Tilsvarende bekæmpes skadedyr, bl.a. snegle, fluer, biller, galmyg og bladlus, hvis der er tale om skadevoldende angreb.

Vækstregulering

Vækstregulering kan bruges for at afkorte og styrke strået, hvilket nedsætter risikoen for lejesæd, dvs. at kornet lægger sig ned. Lejesæd tidligt i sæsonen kan give meget store udbyttetab, og lejesæd vanskeliggør høsten betydeligt. Ved at dyrke stråstive sorter og undgå at kornet bliver for tæt ved at sænke udsædsmængden og vælge den rette gødningstildelingsstrategi, kan behovet for vækstregulering mindskes betydeligt. Korn til humant konsum, f.eks. til brød, øl og gryn, vækstreguleres ikke.

Høst

Kornet høstes når det er modent, dvs. når kernerne er færdigudviklede og vandprocenten i kornet er nede på omkring 15 pct. Hvis vandprocenten er højere, f.eks. fordi der er regn og fugtigt vejr på høsttidspunktet, skal kornet hurtigst muligt tørres ned til 15 pct. vand efter høst, for at gøre det lagerstabilt og undgå svampeangreb eller at kornet brænder sammen (varmeudvikling).

Opbevaring

Hvis kornet høstes vådt og varmt, skal det straks under behandling for at undgå, at svampe ødelægger kornet eller danner giftstoffer i det.

Kornet skal tørres til en vandprocent på højest 15 pct. Hvis det ikke umiddelbart er muligt at tørre kornet, skal det nedkøles og holdes nedkølet ved jævnlig gennemblæsning med kold luft.

Tørringen sker i særlige anlæg ved at blæse varm luft gennem kornet. Det er meget vigtigt med en nøje styring af temperatur og luftmængde under tørringen.

Læs mere om kornproduktionen (nøgletal mm.) her