I Danmark er der ca. 1.000 landmænd, der dyrker roer til produktion af sukker. Antallet af dyrkere har været faldende gennem en årrække, til gengæld er produktionen pr. dyrker steget betragteligt, så der her er tale om samme tendens i strukturudvikling, som ses i andre grene af landbruget.
Sukkerproduktionen i EU har over årene været reguleret af EU’s landbrugsordning, herunder med fastsættelse af produktionskvoter pr. land, men fra 2017 er produktion og priser fuldt ud liberaliseret, og roe- og sukkerproduktionen foregår nu på frie markedsvilkår.
I alt dyrkes omkring 31.000 ha med sukkerroer (tal fra 2022). Dyrkningen er koncentreret til Lolland, Falster samt Syd- og Vestsjælland, hvor der er en lang tradition for dyrkning af sukkerroer. Tidligere var der også en stor produktion af sukkerroer på Fyn og i Sydøstjylland, men produktionen her er nu meget begrænset efter lukningen af sukkerfabrikken i Assens i 2006, idet transport af roerne over længere afstande er relativt dyrt.
Sukkerroerne leveres til Nordic Sugars to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster, hvor sukkeret udvindes af roerne. Her produceres årligt mellem 400.000 og 450.000 tons sukker årligt ud af 2,3 - 2,5 mio. tons roer.
Dyrkning af sukkerroer
For at mindske risikoen for sygdoms- og skadedyrsangreb skal der helst ikke have været dyrket sukkerroer på den samme mark de foregående to år.
Inden såning skal jorden være pløjet og harvet. Såning sker typisk fra slutningen af marts og ind i april, så snart jorden er tjenlig. Sukkerudbyttet afhænger direkte af, hvor lang vækstsæson roerne får, så det har høj prioritet for landmændene at få sået roerne så tidligt som muligt. Ved meget tidlig såning øges risikoen dog for, at roerne løber i stok (’går i frø’).
Ud over udbytte vælges sorter bl.a. efter resistens mod sygdomme og skadedyr som rizomania og nematoder, hurtig fremspiring, lav tendens til stokløbning mv. Hvert år udarbejdes en sortsliste, som dyrkerne vælger ud fra.
For at lette såningen er frøene coatede og pelleterede, ligesom de er bejdsede for at undgå sygdoms- og skadedyrsangreb på de fremspirende planter. Frøene sås i 2-3 cm dybde med passende afstand.
Afhængig af forholdene i den enkelte mark – bl.a. jordtype og hvor meget og hvilke typer gødning, de foregående afgrøder har fået, beregnes det aktuelle behov for gødning i form af kvælstof, kalium, fosfor, magnesium, natrium, mangan, svovl mv. Det anbefales at gøde samtidig med såningen – og ellers kort tid efter såning.
Ukrudt, sygdomme og skadedyr
Ukrudt skal bekæmpes for at undgå, at det tager lys, vand og næring fra roerne. Roer gror langsommere end de fleste ukrudtsarter i starten af vækstsæsonen, der derfor især skal bekæmpes i forårsperioden, inden roernes blade dækker jorden. Typisk sker det ved sprøjtning med plantebekæmpelsesmidler 3-4 gange i første del af vækstsæsonen.
Sukkerroer kan angribes af en række forskellige sygdomme, bl.a. rodbrand, som forebygges ved at have treårigt sædskifte (maksimum roer hvert 3. år på samme mark) og ved at vælge sorter, som er resistente mod sygdomme. Ved brug af bejdsede frø er de fremspirende planter beskyttede mod de fleste svampesygdomme i jorden. Bekæmpelse af bladsvampe er vigtig, da angreb kan resultere i reduceret sukkerindhold i roerne.
Der er ligeledes en række skadedyr, som kan angribe roer, bl.a. roenematoder (der primært forebygges gennem sædskifte), trips, biller, larver, flue og bladlus af forskellig art. Roerne er beskyttet mod de fleste skadedyr, når der bruges bejdset frø, så det er sjældent nødvendigt med yderligere bekæmpelse.
Det er vigtigt at få fjernet stokløbere og ukrudtsroer i løbet af vækstsæsonen, før de når at smide deres frø, som ellers vil fremspire og optræde som ukrudt, når der efter nogle år på ny skal dyrkes roer på marken. Uden effektiv bortlugning kan problemet hurtigt blive så stort, at en rentabel roedyrkning i marken ikke er mulig.
Høst
Høsten – normalt kaldet roeoptagningen – indledes i perioden fra midt til slut september og løber frem til begyndelsen af december.
Optagningen foretages med roeoptagere, som i samme arbejdsgang aftopper roerne, hvor toppen efterlades som grøngødning på markerne. Frem til starten af november tages roerne op løbende i takt med, at de skal leveres til sukkerfabrikkerne. Man ønsker at lade roerne sidde i jorden så længe som muligt, da man herved dels opnår maksimalt udbytte af roernes tilvækst i løbet af efteråret, dels undgår tab, såfremt de skal lagres. Roer, der lagres i marken i kuler under varme forhold i begyndelsen af efteråret, vil hurtigt blive udsat for en nedbrydningsproces med tab af sukkerindhold til følge.
Som følge af risikoen for frost og dårligt vejr øger man fra begyndelsen af november optagningshastigheden, således at næsten alle de resterende roer er taget op, når man når frem til begyndelsen af december. Roer, der ikke skal leveres undervejs i perioden, lægges i kuler med henblik på senere levering og dækkes med fiberdug mod regn og kulde. Roer som udsættes for frost og efterfølgende optøning går i forrådnelse og kan ikke benyttes til fremstilling af sukker.
Sukkerfabrikkerne modtager roerne dagligt fra landmændene i samme tempo, som de kan nå at oparbejde dem til sukker. De to fabrikker modtager 12.000 - 13.000 tons roer dagligt - i alt ca. 25.000 tons roer. Sukkerfabrikkerne kører fra roeoptagningen indledes i september og frem til et tidspunkt i januar, når de sidste roer er oparbejdet til sukker. Perioden kaldes også roekampagnen.
Roerne afregnes til landmændene efter sukkermængden, dvs. vægten af roerne og sukkerindholdet. Der er fastsat en basispris ud fra et sukkerindhold i roerne på 16 pct. med stigning og fradrag, hvis indholdet er hhv. højere og lavere. I dag ligger det gennemsnitlige sukkerindhold i danske sukkerroer på ca. 18 pct. Desuden er der en række tillæg for roernes kvalitet.
Roerne transporteres enten til fabrikkerne af Nordic Sugar, eller af landmændene selv med traktor og vogn. Det er tilfældet for en del landmænd på de kortere afstande med op til 20-25 km til sukkerfabrikkerne.
Læs mere om sukkerproduktion på Danske Sukkerroedyrkeres hjemmeside.
Læs også
Korn
Læs om dyrkningen af de forskellige typer af korn her.
Kartofler
Bliv klogere på hvordan danske kartofler dyrkes.
Bælgfrugter
Bælgfrugter er ærter, linser, kikærter, lupiner og alle varianter af bønner. Læs mere om dem her.
Frø
Danmark har en stor produktion af græs-, kløver- og havefrø. Læs mere om det her.