Vandmiljø kan deles op i overfladevand og grundvand. Overfladevand er vandløb, søer, fjorde/kystvande og havet. Grundvand er områder, hvor jorden er helt mættet af vand. Det er altså ikke en underjordisk sø, men der er så meget vand, at det kan pumpes op. Det ældste grundvand, der ligger dybest nede, bruger vi som drikkevand.

Hvert år giver landbrugerne gødning til deres afgrøder, for at planterne kan vokse sig store og sunde. Økologiske landmænd bruger kun husdyrgødning, konventionelle landmænd kan også bruge handelsgødning. Når afgrøderne er høstet, vil der være en rest af næringsstoffer tilbage, blandt andet kvælstof. Det kvælstof kan vaskes ud fra marken med regnvand og ende i vandmiljøet, hvor det har samme effekt som på marken – det får planter til at vokse bedre.

Men i vandmiljøet er det alger, der vokser bedre, og det kan blive et problem, hvis det bliver for meget. Så kommer der en ubalance mellem forskellige plante- og dyrearter, og på sigt kan det føre til iltsvind ved bunden.

Kvælstof kan også ende i grundvandet. For meget kvælstof – eller mere specifikt nitrat (en slags kvælstof) – kan være et problem, hvis grundvandet skal indvindes til drikkevand. Det må ikke overstige grænseværdien, og det gør det heller ikke i langt det meste af grundvandet i Danmark. Målinger fra grundvandsovervågningen GRUMO viser, at nitratindholdet har været svagt faldende over de sidste 30 år, hvor der er målt.

Der er mange ting, vi kan gøre for at forbedre vandmiljøet. I landbruget optimerer man for eksempel markdriften, så mest muligt af gødningen optages i afgrøder eller efterafgrøder – og mindst muligt tabes til omgivelserne. Derudover anlægges såkaldte minivådområder og store vådområder, som gennem naturlige processer fjerner kvælstof fra vandet.

I byer kan separatkloakering og bassiner til både regnvand og spildevand betyde, at vi i højere grad undgår overløb af urenset spildevand, når det regner. På nogle rensningsanlæg kan vandet også renses bedre for både næringsstoffer, medicinrester og potentielt miljøskadelig kemi.

I havet kan der udlægges stenrev, som er vigtige levesteder for både dyr og planter. Næsten alle naturlige, stenrev i danske kystvande – altså på lavere vand - er blevet fisket op, da stenene kunne bruges som byggematerialer.

Muslinger lever af alger, så opdræt af muslinger er en effektiv måde at rense vandet og samtidig få et produkt, som dyr eller mennesker kan spise. På en stille dag kan man se, hvordan vandet bliver klart rundt om et muslingeopdræt.

Man kan udplante ålegræs. Det er en plante, der er meget vigtig for balancen i havmiljøet, og den giver levesteder til fisk og bunddyr. Men ålegræsset har mange steder svært ved at brede sig uden hjælp. For eksempel hvis bunden er mudret, eller der ikke er stenrev til at skærme små spirer for strømmen.

Læs mere i folderen her

Næringsstoffer er en betegnelse for vigtige stoffer, som planter, både landbrugsafgrøder og planter i naturen skal bruge for at vokse og leve. Ligesom for eksempel kalk og jern er livsnødvendigt for os mennesker (og faktisk også for planter).

Næringsstoffer findes i jorden, nogle findes også i luften. Men når man dyrker en mark og år efter år fjerner afgrøder fra marken, fjerner man jo også de næringsstoffer, afgrøden indeholder. Derfor bliver landbrugeren nødt til at gøde marken. Kvælstof er et grundstof, nitrogen, og et af de livsnødvendige næringsstoffer for planter. Kvælstof er det næringsstof, planterne har brug for mest af. Derfor gødes der mest med det.

I Danmark er der regler for, hvornår og hvor meget landbrugerne må gøde markerne, både med husdyrgødning og handelsgødning. Der er også regler for, hvor mange efterafgrøder, der skal sås, og ifølge vandplanerne skal der de kommende år udtages store arealer til blandt andet vådområder og minivådområder, der fjerner kvælstof fra vandet.

Dansk landbrug er også i høj grad reguleret gennem europæisk lovgivning. EU’s vandrammedirektiv sætter som mål, at vandmiljøet i EU, både overfladevand og grundvand, skal bringes i ”god økologisk tilstand”. Vandplanerne er Danmarks køreplan for, hvordan vi skal nå målene.

Man kan læse mere om vandplanerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kvælstofudledningen til kystvande bliver fulgt i det nationale overvågningsprogram for vand og miljø (NOVANA). Udledningen faldt rigtig meget fra sidst i 1980’erne og frem til omkring 2010. Derefter har den været nogenlunde stabil.

Kilde: Novana-rapporten 2021 af Aarhus Universitet

Grafen viser kvælstofudledningen til kystvande år for år. Søjlerne er opdelt i punktkilder (spildevand) og diffus udledning (landbrug, natur og ukloakeret beboelse). Den grønne linje viser den nedbørsnormaliserede udledning. Kvælstofudledningen hænger stærkt sammen med nedbør, så for at kunne følge udledningen år for år, beregner man cirka hvad udledningen ville have været, hvis nedbøren havde været gennemsnitlig. På den måde kan man bedst se effekten af miljøtiltag. I regnfulde år vil det normaliserede tal ligge lavere end det målte, mens det i tørre år vil ligge højere. Man kan se i figuren, at den samlede kvælstofudledning næsten er halveret i perioden, med de største reduktioner i løbet af de første 15 år.