Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Grundvand

Danmark har grundvand i verdensklasse, og kvaliteten bliver fortsat bedre. Vi drikker grundvandet råt, og det kan vi, fordi godt landmandskab hænger sammen med rent grundvand.

De kommende generationer, som skal drikke det vand, der regner på markerne i dag, vil ligeledes være begunstiget af rigeligt og rent grundvand. Både i forhold til plantebeskyttelsesmidler og nitrat belastes grundvandet mindre og mindre. Den positive udvikling bekræftes i det nationale overvågningsprogram år efter år. Det er derfor helt undtagelsesvist, at grundvandets kvalitet er truet, og at der er behov for at gøre en indsats, der ligger ud over den generelle regulering.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge restriktioner over for tredjemand, men det kræver, at nødvendigheden herfor er fuldt dokumenteret. Nednfor kan du læse om, i hvilke tilfælde kommunen kan pålægge en restriktion over for landbrugets anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og kvælstofgødning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 26 a.

 

Europas strengeste lovgivning

De midler, der kan give problemer, er allerede forbudt i Danmark

Når plantebeskyttelsesmidler skal godkendes i Danmark, bliver de indledningsvist vurderet efter EU’s krav for vurdering af plantebeskyttelsesmidler. I hele EU er der nu mere end 1.000 produkter på verdensmarkedet, som ikke længere tillades. I Danmark har man politisk fastsat strengere krav til nedbrydningshastighed og udvaskning af både aktivstoffer og nedbrydningsprodukter (metabolitter), end der følger af EU’s krav.

Det betyder, at en række aktivstoffer ikke er godkendt til anvendelse i Danmark, og at der for en række andre plantebeskyttelsesmidler er strengere krav til hvornår, hvor ofte og i hvilke doseringer de må anvendes, sammenlignet med øvrige EU-lande. For eksempel er ca. 100 aktivstoffer forbudte i Danmark, men lovlige i Tyskland: Allerede her er de potentielt problematiske produkter sorteret fra.

 

90-95 procent af Danmarks areal er robust

Godkendelsesordningen for pesticider sikrer mod uacceptabel nedsivning fra rodzonen på almindelige landbrugsjorde

Godkendelsesordningen bygger på omfangsrig dokumentation, som bl.a. omfatter laboratorieforsøg af nedbrydning og binding af pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter samt markforsøg, laboratorieforsøg og model-beregninger af udvaskningen. Som noget helt unikt i Danmark understøttes godkendelsesordningen løbende af markforsøg under danske feltforhold i Varslingssystem for udvaskning af pesticider, VAP.

I VAP undersøges midlerne på særlige forsøgsmarker, hvor der prøvetages fra forskellige dybder. Lokaliteterne er udvalgt til at repræsentere den væsentligste del af danske landbrugsjorde og samtidig udgøre realistiske ”worst case” situationer. Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at godkendelsesordningens forudsætninger derfor gælder på 90-95 % af arealerne i Danmark.

 

5-10 procent med uvis sårbarhed

Godkendelsesordningen for pesticider er ikke testet i særlige tilfælde

Til trods for at godkendelsesordningen er meget omfattende, findes der særlige rodzonemæssige forhold, hvor tilbageholdelsen og omsætningen af plantebeskyttelsesmidler ikke er undersøgt i marktest. Eksempler på dette ses ovenfor. 

Risikoen for forurening er yderligere afgrænset til områder, hvor staten har kortlagt undergrunden som sårbar (se illustration nedenfor), primært fordi der i disse områder ikke findes tilstrækkelige, dækkende lerlag i undergrunden. Det er kombinationen af særlige rodzonemæssige forhold og en sårbar undergrund, hvor der er behov for at se på eventuelle særlige beskyttelsestiltag, og de konkrete forhold skal vurderes nærmere.

 

Målinger før restriktioner

En indsats overfor landbrugsdriften skal begrundes konkret

Hvis man finder særlige jordbundsmæssige forhold og sårbar undergrund i det grundvandsdannende opland, kan der være en forhøjet risiko for udvaskning
af plantebeskyttelsesmidler, men den reelle risiko skal fastslås konkret i henhold til miljøbeskyttelseslovens regler.

Derfor bør man benytte kemiske analyser, man moniterer af grundvandet, og undersøge, om der i området sker udvaskning af plantebeskyttelsesmidler
ved regelret brug. Fund af godkendte plantebeskyttelsesmidler over grænseværdien, som ikke stammer fra punktkilder, skal håndteres gennem indsatsplanlægningen. På den måde kan vandværket fremadrettet indvinde vand, der overholder kvalitetskravene for drikkevand.

Hvilke fund kan lægges til grund for en indsats?

• Fund af godkendte midler og ikke andre
• Fund skal være over grænseværdien på 0,1 μg/l
• Hvis anvendelsen af et fundet middel er reguleret for nylig, skal det indgå i vurderingen
• Det skal afklares, om forureningen er fra en punktkilde eller skyldes en utæt boring



Også kommuner skal holde loven

Ellers bliver det en sag for klagemyndigheden

Som skitseret er det kun i helt særlige tilfælde, at der kan være behov for rådighedsindskrænkninger i forhold til at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Det er vigtigt, at kommunen konkret har dokumenteret behovet for særligt vidtgående indsatser som rådighedsindskrænkninger.

Har kommunen ikke godtgjort beskyttelsesbehovet tilstrækkeligt, vil afgørelser om rådighedsindskrænkninger være ugyldige. Landbrug & Fødevarer vil stå vagt om dette. 

 

Nitrat i grundvand

Effektiv udnyttelse af kvælstof og reduktion af nitrat sikrer mod nitratproblemer



 

Sådan nedbrydes nitrat

Undergrundens nitratreducerende egenskaber er afgørende for vandkvaliteten

Den statslige geologiske kortlægning skelner mellem områder med henholdsvis højt eller lavt kemisk reduktionspotentiale. Områder med lavt reduktionspotentiale udpeges som Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI). I NFI skal kommunerne vurdere behovet for særlige indsatser.

I NFI findes der også en delvis omsætning af nitrat – bl.a. i de såkaldte iltfrie mikromiljøer. De iltfrie mikromiljøer ligger oftest i den overfladenære del af undergrunden, hvor der opstår iltfrie forhold som ved midlertidig vandstuvning. 

Kombination af organisk materiale og iltfrie mikromiljøer kan føre til en mikrobiel omsætning af nitrat. På lerjordsområder ses eksempelvis en reduktion på 40 % i nitratkoncentration fra vandet, der forlader rodzonen, til det øvre, iltede grundvand.

 

 

Få styr på udvaskningen

Opgørelser af et oplands nitratudvaskning skal baseres på konkrete, faktuelle værdier

Når det grundvandsdannende opland først er fastlagt, opgøres nitratudvaskningen af kommunen. Det er vigtigt, at man inddrager alle relevante kemiske analyser, således at scenarieberegninger og målinger stemmer overens. På den måde tages højde for lokalitetens nitratreduktion – herunder de iltfrie mikromiljøer.
Det er den samlede udvaskning i oplandet, som er styrende for, om indsatser er nødvendige eller ej.

Man må herunder vægte udvaskningen af arealanvendelsen i oplandet, som det er vist i eksemplet nedenfor. Det er helt afgørende, at man baserer udvaskningen på faktuelle værdier. I eksemplet (nedenfor) har man via målinger fundet, at reduktionen af nitrat er fastsat til et niveau på ca. 20 %. Det ses, at til trods for at der i oplandet er 80 % intensivt landbrugsareal med høj nitratudvaskning, så er den gennemsnitlige nitratkoncentration under 50 mg /l.

Nikolaj Ludvigsen