Hold marken våd og viben kåd

Landmand John Kjærgaard lokker viberne til ved at lade våde pletter stå i markerne. Selvom pletterne er ganske små, har de stor betydning for de ynglende viber.

I Vildbjerg nær Herning bor landmanden John Kjærgaard med sin hustru og deres to børn. På gården har de slagtesvin og 300 hektar agerjord, hvor der hovedsageligt dyrkes korn.

Arbejdet med at sikre vibens ynglepladser kommer næsten af sig selv for John Kjærgaard.

”Meget af den jord vi har, er gamle lavbundsjorder,” fortæller han. ”Det betyder, at der naturligt findes våde pletter på markerne, hvor der altid står vand, og det er viberne vilde med.”

De våde pletter tiltrækker nemlig insekter, orme og snegle, der er blandt vibens foretrukne føde. Samtidig betyder det stillestående vand, at der ikke vokser så meget korn på pletterne. Dermed holdes de åbne, og det er viben glad for.

Det betyder nemlig, at vibens unger kan søge føde på jorden, mens forældrene kan se, om der skulle nærme sig en ræv eller et andet rovdyr.

Selvom John Kjærgaard godt kunne dræne jorden og gøre det muligt at dyrke de våde pletter, har han valgt at lade være.

”De relativt få våde områder, jeg har, kan det ikke betale sig at dræne. Pletterne er kun omkring 50 meter i diameter,” fortæller han.

Men selvom pletterne ikke er særligt store, har de alligevel en enorm betydning for viberne, der allerede nu er flyttet ind på markerne i Vildbjerg.

John Kjærgaard arbejder ikke kun på at sikre ynglepladser til viben, men også til mange andre fuglearter, der kan have svært ved at trives i tættilplantede marker.

Derfor har han oprettet såkaldte lærkepletter. Lærkepletter er små åbne områder, hvor der ikke er sået så tæt som på resten af marken. Og selvom navnet antyder at pletterne er til lærker, kan John Kjærgaard se, at både agerhøns og viber også har gavn af de åbne områder.

Ligesom mange danskere har John Kjærgaard et særligt forhold til viben, og han ville være ked af at undvære den i det danske landskab.

”Når viben kommer, så er det blevet forår,” fortæller han.

Og sådan skulle det gerne blive ved at være.