Vibevenligt landmandskab

Selvom der siden er kommet flere våde pletter til, har Thor Gunnar Kofoed undladt at registrere dem som sådan hos myndighederne; reglerne for registrerede naturområder er nemlig for besværlige.

Lidt uden for Nexø på Bornholm ligger gården Knarregaard. Her bor landmanden Thor Gunnar Kofoed, der også er viceformand i Landbrug & Fødevarer, sammen med sin kone Charlotte. På gården dyrkes der frø i massevis, og de godt 125 hektar markareal har plads til både afgrøder og viber.

Det var dog lidt af en tilfældighed, at Thor Gunnar Kofoed begyndte at gøre en særlig indsats for viben.

"Det startede for omkring 10 år siden, da et drænrør i en af mine marker knækkede og oversvømmede en lille del af marken," fortæller han.

”Jeg tænkte egentlig, at jeg ville reparere det, men det blev ikke rigtig til noget. I stedet kørte jeg bare udenom."

Den våde jord betød, at der ikke voksede ret meget på den del af marken, og der kom en lille våd, bar plet.

Men det, der startede som et uheld blev hurtigt til en oase for egnens viber.

"En dag lagde jeg mærke til, at et vibepar havde slået sig ned på den bare plet, og jeg kunne også se, at der løb små vibeunger rundt – selvom de var svære at få øje på," husker Thor Gunnar Kofoed.

Det var før, der blev snakket ret meget om biodiversitet i landbruget, men han kunne godt se, at den våde plet havde stor betydning for fuglene. Derfor lod han den være.

En våd plet bliver hurtigt til 10 viber

Som årene gik, kom der flere viber til.

"Året efter det første drænrør knækkede var der tre vibepar på gården, og året efter det, var vi oppe på 10. Her 10 år efter, er jeg faktisk ikke sikker på, hvor mange viber vi har her," fortæller Thor Gunnar Kofoed.

I løbet af det sidste årti år er to andre drænrør knækket, så han nu har tre våde pletter på sine marker.

Hver især er pletterne kun omkring tyve gange tyve meter, men de har enorm betydning både for viberne og for områdets øvrige dyreliv.

"Der skal ikke så meget plads til, før dyrelivet bliver rigere. Udover viberne ser vi ser tit både harer, agerhøns, fasaner og vildt på de våde pletter," fortæller han.

Regler giver problemer

Men selvom Thor Gunnar Kofoed har tre våde områder på sin jord, har han valgt ikke at registrere dem som naturområder. Det ville nemlig betyde, at han skulle overholde en mængde regler, der ville gøre pletterne for besværlige til at beholde.

"Jeg mener, at man bør ændre reglerne, så det bliver lettere for landmændene at vælge naturen til," fortæller han.

"Det ville gøre det mindre besværligt, og måske få flere landmænd til at skabe små lommer med natur på deres jorder."

Men det er ikke kun reglerne for naturområder, der spænder ben for viben. Flere af de andre regler, som danske landmænd skal følge, gør det faktisk sværere for både viber og andre dyr at klare sig.

Et eksempel er reglerne for efterafgrøder, der forbyder landmændene at lade ukrudt og spildkorn stå efter sommerens høst, fordi efterafgrøderne skal sås inden d. 20. august.

"Det ville give bedre mening for naturen, hvis man lod ukrudtet stå. Det kan dyrene nemlig bruge til noget," fortæller han.

"Reglerne om efterafgrøder gør livet svært for utallige dyr hvert år."

Giv plads til naturen

På den anden side understreger Thor Gunnar Kofoed, at det ikke kræver så meget at oprette pletter med natur på sine marker – så længe man ikke registrerer dem.

"Det handler jo faktisk om, at man ikke skal gøre noget på dele af sin jord," fortæller han. "Sådan kan man give plads til naturen og til viberne."

Det har desuden ikke haft nogen økonomisk betydning for ham, at han nu har tre våde pletter på sine marker.

"De våde pletter kommer på steder, hvor man alligevel ikke rigtig høster noget. Derfor kan man med fordel lade være med at bruge penge på at så noget på pletterne," fortæller han.

Til gengæld har det haft stor betydning for fuglene, og himlen over Knarregaard er med årene blevet fyldt med flaksende og fløjtende viber.