Presfaktorer skal inkluderes – ikke ignoreres

Da politikerne skulle vedtage vandplanerne, blev de præsenteret for beregninger, der viste, at kvælstofudledningen skulle reduceres med 13.000 tons. Der blev ikke regnet på, hvor stor en del af kravet, der reelt skyldtes andre presfaktorer end udledning af kvælstof.

Det fik L&F rettet op på i 2017, hvor vi bad NIVA Danmark undersøge sagen. Deres analyse viste, at cirka 80 procent af presset på danske havområder skyldes andre presfaktorer, altså forhold der belaster vandmiljøet, end kvælstofudledninger. Blandt andet klimaforandringer fyldte meget i regnskabet.

Ikke desto mindre kan de nuværende vandplaner beskrives med ét ord: kvælstofbegrænsning. Der er lange rapporter og komplicerede beregninger bag reguleringen, men alt sammen er det drejet hen på, at kvælstof, og kun kvælstof, skal begrænses.

Ikke kun kvælstof

Vi vil ikke betvivle, at kvælstof har betydning i forhold til fjorde og kystvandes økologiske tilstand. Men når omkring 80 procent af det samlede pres stammer fra andre faktorer end kvælstof, f.eks. klimaforandringer, invasive arter, forurenende stoffer og mikroplast, så er det ikke godt nok at fokusere på kvælstof. Vi risikerer at betale med kvælstof for andre presfaktorers effekt – og vi risikerer slet ikke at nå i mål til trods for kæmpe indsats.

Baseret bl.a. på L&F’s indspil, blev det i sidste års internationale evaluering konkluderet, at andre presfaktorer end næringsstoffer absolut er af betydning i forhold til at nå den gode økologiske tilstand: ”Panelet er overbevist om, at disse aspekter (andre presfaktorer, red.) fuldt ud bør inkluderes i et holistisk syn på genoprettelse af god økologisk status”.

Det skal bemærkes, at ”næringsstoffer” ikke kun betyder kvælstof men også inkluderer fosfor. Og panelet påtaler netop, at vandplanernes beregninger er drejet hen mod kun at vise betydningen af kvælstof: ”Der er en bias i udvælgelsen af variable mod regressioner med kvælstof. […] Dermed bliver den potentielle indflydelse af reduktioner i fosforbelastningen, eller kombinationer af kvælstof- og fosfor-reduktioner, ikke undersøgt yderligere.”

Panel enig med L&F

Panelet var altså enige med L&F i, at andre presfaktorer end kvælstof har betydning for den økologiske tilstand i vandmiljøet, og data bliver drejet mod at tillægge kvælstof for stor betydning.

Vandrammedirektivet kræver, at der udarbejdes en presfaktoranalyse som en del af grundlaget for vandplanerne. Det er stærkt kritisabelt, at dette ikke blev gjort for de nuværende vandplaner! Miljøstyrelsen har nu igangsat en presfaktoranalyse, som kan bidrage til grundlaget for tredje generation af vandplaner, der træder i kraft i 2021. Skal analysen for alvor gøre nytte, så er det L&F’s klare holdning, at den skal leve op til en række punkter:

For det første er der store forskelle mellem vandområder, også hvad angår presfaktorer. Derfor er det vigtigt at udføre analysen specifikt i samtlige vandområder omfattet af Vandrammedirektivet. På denne måde er det også muligt at inddrage lokale interessenter og drage fordel af deres store kendskab til lokale forhold.

For det andet skal betydningen af de forskellige presfaktorer kunne sammenlignes. Kun sådan bliver det muligt for politikerne at prioritere og sikre, at vi får mest miljø for indsatsen.

Endelig skal samtlige relevante presfaktorer inkluderes. Det betyder for eksempel, at vi skal kende betydningen af klimaændringer. Klimaændringerne betyder blandt andet mere nedbør og højere temperaturer. Jo mere regn, desto flere næringsstoffer vaskes ud, alt andet lige. Og jo højere temperaturer, desto hurtigere både vokser og nedbrydes alger, med stigende risiko for iltsvind og andre negative miljøeffekter til følge. Med de nuværende vandplaner betaler landbruget for dette med yderligere kvælstofreduktioner end hvad der havde været nødvendigt, hvis klimaet var uændret. Det giver sig selv, at vi ikke som erhverv kan acceptere at betale for effekter, samfundet har et kollektivt ansvar for.