Typeinddeling af vandområder giver upræcise miljømål

I De 7 Synder påpegede L&F, hvordan 66 ud af de 84 danske fjorde bliver tildelt et af kun to forskellige miljømål på baggrund af en typeinddeling i vandplanerne. Det betyder for eksempel, at den meget ferske indre del af Roskilde Fjord har samme miljømål som den helt åbne og mere salte Dalby Bugt på Nordfyn, selvom saltholdigheden er afgørende for miljøpotentialet i en fjord. Det internationale evalueringspanel bakkede i 2017 op om kritikken og konkluderede, at vandplanernes indsatskrav er ”ikke optimalt sat for de enkelte vandområder”. Nu kæmper L&F for individuelt fastsatte miljømål.

Ud af Danmarks 84 fjorde, bliver de 66 inddelt i kun to forskellige typer i de nuværende vandplaner. Hver type har et fælles miljømål hvad angår koncentrationen af klorofyl i vandet, som er et mål for algevæksten. Det vil altså sige, at fjordene skulle være så ens, at det giver mening, at de sigter mod samme mål.

Enhver, der færdes i det danske landskab, vil vide, at virkeligheden er mere forskelligartet end som så. Der er lukkede fjorde og åbne fjorde, fjorde med stor tilstrømning af ferskvand og fjorde med lille, fjorde med store oplande og fjorde med små – og så er der dem med sluser, for blot at nævne lidt af variationen.

Når så mange forskellige fjorde skal nå samme miljømål, så vil det være trangt for nogle - og ganske rummeligt for andre. Eller med andre ord, visse fjorde har fået miljømål, der er urealistisk høje, og som kræver urealistisk store indsatser, hvis vi skal nå i mål. Det er typisk fjorde med store oplande, der er havnet i denne situation, som for eksempel Odense Fjord.

Der kan også være vandområder, der har fået relativt lempelige miljømål. Mindre, åbne fjorde, typisk med små oplande, kan have fået mål, der ikke kræver yderligere indsats.

Individuelle miljømål

Hvis vi skal kunne tage miljømålene alvorligt, så bliver de nødt til at have en forankring i realiteterne. Det har de ikke, når så vidt forskellige fjorde grupperes sammen og skal nå de samme mål. En international evaluering gav L&F ret i dette synspunkt og konkluderede, at ”brugen af en grov typeinddeling har ført til indsatskrav, der ikke er optimale for de enkelte vandområder”. Det er naturligvis uacceptabelt, og det skal der rettes op på. Det var panelet helt enig i, og det foreslog derfor at erstatte typeinddelingen med individuelt beregnede miljømål for hvert enkelt vandområde.

Slusefjord eller ej

Mange danske fjorde har sluser og dæmninger og er dermed kraftigt modificerede. Det har stor betydning for deres miljøpotentiale, men det tages der oftest ikke højde for i vandplanerne på grund af den grove typologi. Det gælder for eksempel Norsminde Fjord. Her er vandudvekslingen til Kattegat styret med en sluse. Men miljømålet for algevækst er det samme som for Dalby Bugt på Nordfyn, der har en helt åben rand ud mod Kattegat. Fagligt set er dette helt på månen og ødelæggende for landbrugets fremtid i området. En rapport fra Københavns Universitet i 2017 viser således, at konsekvensen af de stramme miljømål for Norsminde Fjord er, at op mod halvdelen af jorden i oplandet skal braklægges, hvis miljømålene skal nås.

I 2021 træder næste generation af vandplaner i kraft. I dem må og skal miljømålene afspejle de specifikke forhold i hver af de mange forskellige, danske fjorde!

Det internationale evalueringspanel var klart i mælet: Mijlømål skal fastlægges individuelt i hvert vandområde og ikke for typologier, der er så grove, at meningen går tabt. I enkelte vandområder kan det være en udfordring, at datagrundlaget er så lille, at usikkerheden på miljømålet bliver for stor. I de tilfælde kan det være nødvendigt at samle data for flere vandområder, men det skal ske ud fra en konkret vurdering af, om de specifikke vandområder ligner hinanden på de relevante parametre. Kun hvis det er tilfældet, er det acceptabelt at arbejde med fjordtyper. Sådanne overvejelser er en helt klar forudsætning for, at vi kan få vandplaner bygget på et solidt fagligt grundlag. Typeinddelingen som den ser ud nu, det er for groft.

Ministeriet svarer

»Projekter er i gang – men for tidligt at udtale sig«

Svar af kontorchef Peter Østergård Have, Miljø- og Fødevareministeriet.

Sluser, dæmninger og andre modifikationer har stor indflydelse på et vandområdes miljøtilstand. Hvordan vil de kommende vandplaner indregne den betydning?

Miljøstyrelsen siger, at vandområder med fysiske modifikationer håndteres gennem den grundlæggende typeinddeling af vandområder i basisanalysen. Hvis påvirkningen er meget betydelig og hindrer opnåelse af god tilstand, kan vandområdet udpeges som stærkt modificeret. I fastlæggelse af de konkrete miljømål tages der hensyn til effekten af eventuelle fysiske modifikationer gennem typeinddelingen efter vandrammedirektivets parametre. Frem mod den tredje planperiode har Miljøstyrelsen iværksat et projekt, der bl.a. gennemgår typeinddelingen af alle Danmarks kystvande og udpegningen af stærkt modificerede vandområder. I et andet projekt om andre marine presfaktorer - ud over næringsstoffer - ses også på fysiske påvirkninger fra f.eks. sluser og havne. Der er tale om igangværende projekter, hvor der endnu ikke foreligger resultater.

Får vi individuelle miljømål for hvert vandområde i næste generation af vandplaner?

Miljøstyrelsen svarer: Nej. Men med et nyt og forbedret grundlag for afgrænsning, karakterisering og typeinddeling af kystvande samt med nye modelværktøjer, som dækker langt flere kystvande end hidtil, forventer vi at kunne få mere differentierede miljømål. Projekterne er igangsat, og det er for tidligt at udtale sig om resultaterne.