Nyhed, 21.januar 2025

L&F: USA vil også fremover være en værdsat samarbejdspartner

USA vil fortsat være en værdsat samarbejdspartner for danske virksomheder.

Trump er indsat som USA’s præsident og lægger blandt op til at gentænke landets samhandel med resten af verden. Derfor er det vigtigt, at Europa står sammen, for den største udfordring for danske og europæiske virksomheder kan hurtigt vise sig at være usikkerheden.

"Danmark er allerede i fuld gang med at etablere en dialog med den nye amerikanske administration. Det er nødvendigt, for en handelskrig mellem venner har kun tabere", siger vice adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen. 

Den danske fødevareklynge er i høj grad kendt som en eksportsektor. Sidste år eksporterede fødevareklyngen for over 200 mia. kroner og USA er det 8. vigtigste marked. Derfor bakker Landbrug & Fødevarer fuldtonet op om den danske regering, der gennem diplomatiet arbejder på at sikre de gode forbindelser til USA.

"Det danske diplomati og EU-systemet arbejder benhårdt for at sikre, at vores samhandel med USA fortsat kan udvikle sig. For fødevareklyngen er USA et vigtigt marked, som de seneste år har efterspurgt stadig flere kvalitetsfødevarer fra Danmark", siger Flemming Nør-Pedersen. 

En ny analyse fra Landbrug & Fødevarer viser da også, at tariffer og forhøjet told vil koste velstand på begge sider af Atlanten. Analysen kan læses her.

"Det er vigtigt, at vi i Europa lytter til præsidentens udtalelser og tager dem alvorligt. I dag har både EU og USA stor glæde af samhandlen over Atlanten og sådan bør det også være fremover. Samtidig er det også vigtigt at fastslå, at EU kommer til at spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden, når det kommer til at sikre Europas konkurrenceevne og velstand", siger Flemming Nør-Pedersen. 

Læs også

Læs mere om Rekord mange landmænd vil etablere minivådområder

Nyhed, 15.april 2026

Rekord mange landmænd vil etablere minivådområder

Danske landmænd har søgt om støtte til 532 minivådområder. Det er ifølge Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø ny rekord.

Læs mere om Handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport

Nyhed, 26.marts 2026

Handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport

Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede fødevareklyngen for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.

Læs mere om Nu kan du indstille til Slagter- og Delikatesseprisen 2026

Nyhed, 25.marts 2026

Nu kan du indstille til Slagter- og Delikatesseprisen 2026

Nu kan du indstille landets bedste slagter- og delikatesseafdeling og landets bedste slagterbutik.

Læs mere om Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

Nyhed, 20.marts 2026

Fødevareforsyning er også en del af beredskabet

EU kan kun dække omkring 70 procent af sit kaloriebehov. Det gør stabil og effektiv produktion i Danmark til en del af Europas samlede beredskab.