Foto: Sif Meincke
L&F om TV2-program: Vi vælger dialog frem for konflikt
Når TV 2 sender det tredje program om grise og dyrevelfærd i Danmark 'Hvem passer på grisene?', bliver det uden et interview med Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer deltager aktivt i den offentlige debat og stiller også op, når der er kritik af landbruget. Det er afgørende, at debatten foregår på en måde, så samtalen udvikler sig, og løsninger kommer på bordet. Derfor medvirker Landbrug & Fødevarer ikke i det tredje program om grisevelfærd på TV2.
- Tiden er inde til samtaler om fremtidens griseproduktion i en tone, som samler frem for at splitte. Vi ønsker en åben og ærlig samtale om dyrevelfærd, og vi har allerede sagt tydeligt, at der i dag er for mange overtrædelser af reglerne. Det duer ikke, og det skal gøres bedre, siger formand i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, H.C. Gæmelke.
I forbindelse med programmets tilblivelse har produktionsselskabet bag dokumentaren henvendt sig til Landbrug & Fødevarer for et interview, men Landbrug & Fødevarer har ikke tiltro til, at programmet vil bringe samtalen videre. Desuden ligger der stadig en uafklaret sag i Pressenævnet.
- Dengang valgte man at bruge klip, som var indsamlet af aktivister, der i ly af natten brød ind i grisestalde. Den tilgang kan vi ikke støtte. Det er at udlicitere journalistik til aktivister, der har en klar politisk mission, og der satte gang en bølge af indbrud i grisestalde rundt om i Danmark. Det er en glidebane, som vi igen og igen har kritiseret, siger han.
Landbrug & Fødevarers tillid til journalisterne bag programmet har dermed lidt et knæk.
- De udfordringer, vi står med angående dyrevelfærd, løser vi ikke ved at grave os ned i hver vores skyttegrav. Vi får de bedste og mest holdbare løsninger, når vi arbejder sammen, lytter til hinanden og anerkender nuancer. Efter dialog med journalisterne bag programmet er det vores indtryk, at deres ærinde er at skabe skurke og helte, og det kommer der ikke gode løsninger ud af, siger H.C. Gæmelke.
Han peger på den netop afsluttede valgkamp som et eksempel.
- I valgkampen blev fronterne trukket voldsomt hårdt op. Derfor er det kun blevet vigtigere for os at bidrage på en måde, der samler os som befolkning, og som peger fremad. Vores medlemmer er også interesserede i at investere i dyrevelfærd, udvikle sektoren og bygge nye stalde, siger han.
Landbrug & Fødevarer stiller ikke op i Kompagniets program 'Hvem passer på grisene?', men her kan du læse vores svar på deres spørgsmål til os:
Spørgsmål 1 fra Kompagniet:
Er dødeligheden for pattegrise tilfredsstillende?
Svar fra Landbrug & Fødevarer:
Kurven er heldigvis knækket og tallene viser, at det går den rigtige vej, men vi har ikke været dygtige nok til at sikre en høj overlevelse i griseproduktionen.
De seneste tal fra 2025 indikerer, at vi når den højeste overlevelse blandt pattegrise i 25 år. Målet i handlingsplanen fra 2014 var, at overlevelsesraten skulle hæves med én gris pr. kuld i 2020. Det kan ikke direkte oversættes til en specifik dødelighed i procent, men vi kom ikke i mål. Der er arbejdet intensivt på at vende udviklingen gennem avlsarbejdet og det er i alle landmænds interesse, at flest mulige grise overlever.
Spørgsmål 2 fra Kompagniet:
Er niveauet for fiksering af søer tilfredsstillende? Hvorfor skal nye regler for fiksering først træde i kraft i 2040, og hvorfor foreslog I selv en overgangsordning på 25 år?
Svar fra Landbrug & Fødevarer:
Alle danske søer går løse i hovedparten af deres liv. Nye regler fra 2026 betyder, at søer fremover også skal gå løse i nye farestalde.
Når vi har argumenteret for 25 års overgangsperiode, er det for at alle landmænd får tilstrækkelig tid til at bygge nye stalde i takt med at afskrivningsperioden udløber på eksisterende stalde.
Spørgsmål 3 fra Kompagniet:
Er niveauet for halekupering tilfredsstillende? Hvorfor får 95% af grisene fortsat klippet halen, når rutinemæssig halekupering har været forbudt i 30 år?
Svar fra Landbrug & Fødevarer:
Reglerne for halekupering er fastsat i EU, og dem følger danske landmænd. Vi arbejder på at nedbringe antallet af halekuperinger. Arbejdet tager tid, fordi det kræver omstilling og i nogle tilfælde nye stalde at sikre, at grisene ikke bider hinanden. Men vi øger antallet af hele haler på grisene markant hvert år.
Spørgsmål 4 fra Kompagniet:
Hvad mener I om, at landmænd sender syge og skadede grise med transport, når de ikke er transportegnede?
Svar fra Landbrug & Fødevarer:
Vi tager afstand fra sager, hvor dyr, der ikke er transportegnede, sendes ud på transport. Det er den enkeltes landmands ansvar at håndtere sine dyr korrekt.
Spørgsmål 5 fra Kompagniet:
Sikrer frivillige aftaler, kompensationsordninger og udfasningstider, som kilder anser for meget lange, god dyrefærd for grisene? Det Dyreetiske Råd konkluderer: ”Man har i mange år sat erhvervshensyn over dyrevelfærden”. Er I enige med det Dyreetiske Råd i den konklusion?
Svar fra Landbrug & Fødevarer:
Dyrevelfærd skal altid komme før indtjening. Og sunde og raske dyr er også afgørende for en sund forretning. Derfor kan man ikke tale om, at erhvervsinteresser kommer før dyrene. Dyrene er erhvervet.
Spørgsmål 6 fra Kompagniet:
Hvilken indflydelse har Landbrug & Fødevarer i det politiske system? Hvorfor går Landbrug & Fødevarer efter at ansætte personer, der stammer fra det politiske system, f.eks. tidl. Ministre, folketingsmedlemmer og politiske rådgivere.
Svar fra Landbrug & Fødevarer:
Landbrug & Fødevarer bidrager helt som andre interesseorganisationer med input til den politiske debat. Det er helt afgørende for politikerne at kunne henvende sig til organisationer, der kan forholde sig fagligt til politiske initiativer. Og vi ansætter dygtige medarbejdere, uanset hvor de tidligere har været ansat.