Interessevaretagelse er styrken i demokrati. Ikke problemet

Siden Grundloven blev underskrevet i 1849, har det været en kongstanke i vores demokrati, at borgere, foreninger og organisationer ikke bare kan, men bør forsøge at påvirke magten. Et demokrati uden debat og interessevaretagelse er som et møde uden deltagere: formålet med det forsvinder. Det bliver form uden indhold.

 Derfor har vi også traditionelt i Danmark hyldet civilsamfundet. Vi holder skåltaler om forenings-Danmark og opfordrer til engagement. Vi er stolte af den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere gennem deres interesseorganisationer fastlægger løn og arbejdsmarkedsvilkår.

Vi fremhæves verden om for vores andelsbevægelse, som sikrer små som store leverandører en demokratisk stemme. Vi samler os i foreninger og organisationer, som kæmper for det, vi tror på. Uanset om det drejer sig om at beskytte naturen, om modstand mod et planlagt byggeri i vores lokalområde eller en humanitær organisation, som skal arbejde for de svagestes rettigheder.

 Sådan har vi traditionelt været enige om at se på interessevaretagelse her til lands. Men der er kommet et sært forbehold ind i debatten. En sælsom logik om, at de interesseorganisationer, som man ikke selv er enig med, måske alligevel ikke er så velkomne i vores demokrati. Måske har for meget indflydelse. Måske er for dygtige til deres arbejde. Måske bliver lyttet for meget til.”

L&F for magtfulde?

Landbrug & Fødevarer bliver med jævne mellemrum kritiseret for at være for magtfulde. For at være for tæt på Christiansborg. Og for at ansætte tidligere ministre, politiske rådgivere eller mennesker med erfaring fra det politiske system.

Kritik er legitim. For i et demokrati skal magt altid kunne diskuteres og udfordres. Men debatten bliver hurtigt unuanceret, hvis man får det indtryk, at interessevaretagelse er noget særligt for landbruget eller noget fordækt.

Interessevaretagelse sker overalt omkring os. Hver eneste dag. Det sker, når fagforeninger taler lønmodtagernes sag. Når Danmarks Naturfredningsforening kæmper for naturen. Når Dyrenes Beskyttelse arbejder for dyrevelfærd. Når virksomheder argumenterer for bedre rammevilkår. Når patientforeninger søger mere forskning eller bedre behandling til deres medlemmer.

Det sker også i medierne, på sociale medier og i den offentlige debat. Influenter, eksperter, kommentatorer og debattører forsøger alle at påvirke holdninger og beslutninger. Det er en naturlig del af et åbent samfund.

Og ja, mange organisationer og virksomheder ansætter mennesker med erfaring fra politik eller centraladministration. Præcis som ministerier, partier organisationer og virksomheder ofte ansætter tidligere journalister og kommunikationsfolk. Erfaring, netværk og indsigt i politiske processer har værdi mange steder i samfundet.

Det afgørende spørgsmål er ikke, om interessevaretagelse finder sted. Men om hvordan den bliver brugt.

I Landbrug & Fødevarer er det vores opgave at samle viden fra et erhverv, der spænder fra den enkelte landmand til de største virksomheder. Vi arbejder for bedre rammevilkår, forenkling af regler, stærkere konkurrencekraft og løsninger, der kan fungere i praksis. Det gør vi ikke ved at tromle nogen. Vi gør det ved at bidrage med erfaring, data og forslag til politikere og myndigheder.

Det er sådan, et repræsentativt demokrati fungerer bedst. Når flere stemmer bliver hørt, før beslutninger bliver truffet.
Politik bliver sjældent klogere af, at man kun taler med mennesker, der er enige med én selv. Tværtimod bliver beslutninger stærkere, når de også bliver mødt af dem, der kender virkeligheden på gulvet, i stalden, på hospitalet, i virksomhederne eller ude i naturen.

Historien viser også, at de store fremskridt ofte sker, når forskellige interesser arbejder sammen. Det gælder for eksempel den grønne trepart, som mange på forhånd mente var umulig. Men fordi organisationer, myndigheder og politikere blev ved bordet og fandt kompromiser, lykkedes det at skabe en aftale, som favner både klima, natur, vandmiljø og naturligvis en stærk fødevareproduktion.

Undgå mistillid - levér viden

Den slags løsninger opstår ikke i et vakuum. De opstår gennem interessevaretagelse, dialog og viljen til at finde fælles retning. Det betyder ikke, at alle altid får deres vilje. Sådan skal et demokrati heller ikke fungere. Interessevaretagelse handler ikke om at vinde alt. Det handler om at bidrage med viden og perspektiver, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag, der både gavner den enkelte og fællesskabet. 

Vi skal passe på, at mistilliden til hinanden ikke bliver så stor, at vi begynder at opfatte enhver organisation, virksomhed eller bevægelse som illegitim, bare fordi den forsøger at påvirke samfundet i en retning, man ikke selv er enig i. 

Landbrug & Fødevarer ønsker en stærk landbrugsproduktion og en konkurrencedygtig fødevaresektor. Det skjuler vi ikke. Faktisk fremgår det tydeligt af vores navn. 

Et levende demokrati kræver engagement og stemmer, der blander sig. Og det kræver organisationer, som tør tage ansvar, bringe deres viden i spil og stå på mål for deres synspunkter.
Det gælder også Landbrug & Fødevarer.

Og det er ikke et demokratisk problem. Det er en demokratisk nødvendighed.

Indlægget er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten fredag den 15. maj