Virkelighed om landbruget i debatsammenstød på Folkemødet

På Landbrug & Fødevarers stand kunne gæster gå fra en debat om drikkevand over en quiz om danskernes madvaner til en diskussion om grøn trepart – og så gå videre ud i Folkemødet med en flyer om fakta om drikkevand eller en invitation til Åbent Landbrug i hånden. 

Folkemødet kom på bagkant af en valgkamp, hvor grise, drikkevand, klima, arealer og grøn omstilling igen og igen satte landbruget i centrum. På Bornholm kunne L&F tage samtalerne direkte – både fra scenen og med de mennesker, der stoppede op ved standen. 

- Det er en bevidst prioritering af vores indsats over for politikere, medier og befolkningen, at vi bruger midler på Folkemødet. Og det er mit klare indtryk, at der er generel forståelse for prioriteringen hos vores medlemmer. Simpelthen fordi vi tror på at synlighed, fakta, samtale og debatter flytter noget. Det hele får vi på Folkemødet. Og det var der behov for efter en valgkamp, der var meget, meget hård ved vores erhverv, siger kommunikationsdirektør Claus Horsted fra L&F, som udbygger: 

- Jeg tror, vi fik sat nogle vigtige nuancer om kvælstofregulering, sprøjteforbud, griseproduktion, dyrevelfærd og behovet for en stærk dansk fødevareproduktion i en usikker international tid. Jeg var også glad for at se debattører fra vores store medlemsvirksomheder Arla, Danish Crown, DLG, KMC, Vestjylland Andel og DLF folde sig ud og komme med vigtige perspektiver om, at uden råvaregrundlaget fra dansk landbrug, så var de virksomheder altså ikke den succes, de er i dag.

Han fortæller, at medlemmerne gjorde god brug af et netværksområde bag L&F’s hovedscener: 

- Her serverede vi det bedste fra mark og stald, og her fortsatte dialogen mellem landmænd, medlemsvirksomheder og inviterede gæster i uformelle rammer. Det giver et stærkt afsæt, når man så bagefter mødes i officielle mødelokaler rundt om i landet, i ministerier og på Christiansborg.  

En ting var debatterne. I Aktivitetsteltet kunne gæsterne møde nye teknologier, prøve virtuelle besøg i stalden, deltage i quizzer og blive klogere på mad, beredskab og dansk produktion.  Om lørdagen inviterede L&F i samarbejde med LandboUngdom og Bornholms Landbrug & Fødevarer danskerne til 1:1 møder mellem landmænd og folkemødedeltagere. 

- I en tid, hvor færre danskere har direkte kendskab til landbruget fra familie eller bekendte, skal vi gribe alle muligheder for direkte dialog mellem danskerne og erhvervet. Det lykkes til fulde her. Samtalen gik tydeligvis begge veje, og de svære balancer mellem natur, miljø, klima og produktion – og hvordan vi når i mål med det hele – blev vendt. 

Alternativet og L&F i clinch 

Ikke alt foregik på L&F’s egne scener. I Altingets Have på Folkemødet stod Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, og Alternativets leder, Francisca Rosenkilde, over for hinanden. 

Mange havde måske ventet et klassisk sammenstød mellem et grønt parti og landbrugets formand. Men debatten begyndte mere overraskende. 

Da Søndergaard og Rosenkilde blev bedt om at tegne deres visioner for fremtidens landbrug, fandt de hurtigt fælles mål: Mere natur, rent drikkevand, bedre dyrevelfærd, mere dansk frugt og grønt og et landbrug, der kan gives videre til næste generation. 

På et tidspunkt kom tuscherne frem, og de fælles punkter blev skrevet op på en tavle. Der kom mere på, end mange nok havde ventet. 

- Langt hen ad vejen er vi jo enige om missionen, konstaterede Franciska Rosenkilde.

Så kom tallet 

Søren Søndergaard brugte heller ikke debatten på at afvise ønsket om mere natur, rent drikkevand eller biodiversitet. Han pegede på, at landbruget allerede står midt i store forandringer, ikke mindst efter den grønne trepart. Og Rosenkilde afviste heller ikke Danmark som landbrugsland. Hun talte om at fremtidssikre erhvervet og anerkendte, at Danmark har dygtige landmænd. 

Men tavlen kunne ikke rumme det hele. For enigheden havde en grænse. 

Den kom, da Alternativets leder begyndte at sætte retning og størrelse på sin vision. Rosenkilde beskrev et Danmark med langt færre dyr, mere økologi, mere frugt og grønt, mindre eksport og en produktion, der i højere grad retter sig mod danskernes eget forbrug. 

Og så kom tallet. 

- Hvis man reducerer med 86 procent, så er vi faktisk nede på det, danskerne selv spiser, sagde Franciska Rosenkilde om den animalske produktion. 

Det er den slags udsagn, der får landmænd til at sætte kaffen fra sig. For hvad sker der med eksporten? Arbejdspladserne? Slagterierne? Landdistrikterne? 

Da visionen skulle regnes hjem 

Hvis Danmark skærer så dybt i den animalske produktion, handler det ikke kun om klima, natur og dyrevelfærd. Så handler det også om eksporten, slagterierne, fødevarevirksomhederne og arbejdspladserne i landdistrikterne. Og om risikoen for, at produktionen ikke forsvinder fra markedet, men blot flytter ud af Danmark. 

- Alternativet har en spændende vision. Jeg ser bare nogle udfordringer i, hvordan vi kommer derhen, sagde Søren Søndergaard. 

Det blev debattens gennemgående tema. For hver gang Franciska Rosenkilde beskrev et fremtidigt idealsamfund, trak Søren Søndergaard debatten tilbage til virkeligheden uden for teltet. 

Da Alternativets leder forklarede, at arbejdspladser nok ville forsvinde undervejs, men at folk kunne få nye job, anerkendte hun selv, at omstillingen ville få konsekvenser. 

Da hun argumenterede for færre dyr og mindre eksport, spurgte L&F-formanden til Danmarks rolle i den globale fødevareforsyning og til de virksomheder og arbejdspladser, der er bygget op om eksporten.  

Og da diskussionen faldt på den grønne trepart, mindede han om, at landmænd over hele landet allerede er i fuld gang med den største arealomlægning i generationer. 

- Lige nu er der så meget tryk på kedlerne derude. Den største frustration, jeg har, er, at man ikke respekterer, at det tager tid, sagde han. 

Som det ofte sker på Folkemødet, viste det sig, at det ikke er visionerne, der er svære. Det er virkeligheden. 

På sin Facebook-profil skrev L&F-formanden efter Folkemødet: 

”Jeg hæfter mig ved en stor interesse for vores erhverv. Det gør mig glad at høre så mange sige højt, at Danmark også fremover skal have et stærkt landbrug. 

For mig er det vigtigt, at vi husker, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om landbrug. 

Vi taler om fødevarer, arbejdspladser, naturforvaltning, klima, miljø, vækst og økonomi. Om det Danmark, vi gerne vil give videre til de næste generationer. Og om de mennesker, der skal få det hele til at hænge sammen i praksis og få de mange skåltaler gjort til virkelighed.”