At gå med i forundersøgelser kan give indflydelse

Det er som landmand en god idé at gå med i forundersøgelser til miljø- og klimaprojekter. Det kan give mulighed for at få indflydelse på de endelige projekter. Uden at man forpligter sig.

Har du relevant jord, der kan være aktuelt i forbindelse med klima- og miljøprojekter i den grønne trepart, så giver det god mening at sige ja til at være med i en forundersøgelse. Du får mulighed for indflydelse på projektplanen og en bedre løsning for dig selv. Uden at du binder dig til noget.

Det mener L&F’s chef for trepartsimplementering, en udtagningskonsulent og en lokal trepartsrepræsentant og foreningsformand.

- Vi ser en klar fordel for vores medlemmer i at deltage i forundersøgelserne. Både for den enkelte og for fællesskabet er det væsentligt at have mange aktive landmænd med i processen, så der kan laves projektplaner, som mange kan se sammenhængen – og sig selv – i, siger Karen Post Bache, afdelingsleder for trepartsimplementering i L&F.

Derfor lyder anbefalingen fra L&F også, at hvis man har relevant jord, så er det god idé at deltage i en forundersøgelse.

- Det synes jeg helt klart. Jeg har i hvert fald svært ved at se de gode argumenter for at lade være. Der er ikke nogen udgifter forbundet med det for lodsejerne. Man får mulighed for at påvirke planerne og ser måske pludselig den gode løsning, der kan få puslespillet til at gå op for én selv. Og det er vigtigt at huske på, at selv om man siger ja til at være med i en forundersøgelse, så er man ikke forpligtet, men kan sige ja eller nej, når den endelige plan ligger der, siger Karen Post Bache.

Koster tid og indsats

Mikael Kirkhoff Samsøe, udtagningskonsulent i VKST, understreger, at det måske nok er gratis i kroner og ører at gå ind i en forundersøgelse, men det koster i tid og indsats. Til gengæld er mulighederne for at få en ordentlig proces og et tilfredsstillende resultat også langt bedre end ved at holde sig væk.

- Man kan stikke hovedet i busken, men så risikerer man, at toget kører uden én. Går man med, så er der mulighed for at påvirke projektet, så det kommer til at lande et sted, som man kan se sig selv i. Man kan selv være med til at slå stregerne, og det gør en stor forskel. Men det lykkes man altså kun med, hvis man er villig til at bruge noget tid og tankevirksomhed på det, siger Mikael Kirkhoff Samsøe, der opfordrer til at tænke en smule ud af den vante boks.

- Kvaliteter som jagtmuligheder, natur og biodiversitet har fået en meget større værdi, end det tidligere var tilfældet. For nogle kan det give mening at ryste posen og tænke lidt anderledes. Der findes nogle gode ordninger, som kan give mening for mange at se på.

Han understreger, at det ikke er de lodsejere, der driver reelle landbrug, som tøver med at se på projektmulighederne.

- De fleste lodsejere fra landbruget spiller med. Det er i højere grad udflyttere, der ikke er med. Det er dem, der måske vil have et mindre dyrehold, måske med heste, og andre, der har økonomi til at være ligeglad med, om jorden kan give et afkast eller de kan få grundbetalingen eller ej.

Kan aldrig skade

Leif Gravesen, formand for Fjordland, og landbrugsrepræsentant i den lokale trepart for Limfjorden, anbefaler også landmændene at gå med i forundersøgelser. Det kan gavne, men aldrig skade, lyder vurderingen.

- Vi skal fortsætte arbejdet og blive klogere på det, der er meldt ind. Alt andet giver ingen mening. Derfor anbefaler vi at få vurderet de arealer, der giver mening i forhold til omlægninger. Der er mange usikkerheder, og tingene kan udvikle sig meget på de måske to år til projektet er tænkt færdigt. Så må vi se, hvordan verden ser ud til den tid, siger Leif Gravesen.

Anbefalingen kommer også i både håb og forventning om, at den grønne trepart ”kommer tilbage på sporet”, som han udtrykker det.

- Der er sket ting med kvælstofregulering og gødskningslov, som er i strid med alting, der blev bestemt i 2024. Jeg tror på, at vi skal holde fast og arbejde videre med de gode ting, der er sat i gang. Nu har vi et system til det, og det skal vi udnytte til at sat nogle projekter sammen, der giver mening. Det forpligter ingen, og så håber jeg, at den politiske fornuft har indfundet sig til den tid. Jeg kan da i hvert fald ikke helt afvise, at det kommer til at ske, siger Leif Gravesen, der håber staten vil sætte fart på implementeringen af de projekter, der allerede er klar.

- Staten må prioritere at der rykkes, hvor der er noget klar. Det er både frustrerende og demoraliserende for dem, der har gjort deres og taget et tag for fællesskabet, at der så ikke sker noget på implementeringen, selv om tingene er klar. Det nytter ikke, hvis man forventer, at vi fortsat skal tro på og bakke op om nye projekter.