Bovaer-rapport stiller flere spørgsmål end den giver svar

En ny rapport fra Aarhus Universitet finder ikke tegn på en samlet negativ effekt af Bovaer på hverken mælkeydelse, sygdomsforekomst eller dødelighed i malkekvægsbesætninger. Samtidig peger forskerne på, at billedet langt fra er entydigt og at erfaringerne fra praksis ikke nødvendigvis afspejles fuldt ud i data.

Undersøgelsen omfatter 73 besætninger, som allerede anvendte Bovaer i 2025, og bygger på interviews, besætningsbesøg og analyser af produktions - og sundhedsdata over en periode på cirka tre måneder. Ifølge lektor Niels Bastian Kristensen er der ikke fundet et samlet aftryk i dataene. Men han understreger samtidig, at der er stor variation mellem besætningerne, og at undersøgelsen ikke nødvendigvis fanger alle udfordringer i praksis.

Det er også holdningen fra Sektor Kvæg, at der skal flere og mere dybdegående undersøgelser til, for at sikre et fyldestgørende konklusionsgrundlag:

-        Rapporten fra Aarhus Universitet har desværre ikke gjort os meget klogere. Vi står stadig med en række alvorlige erfaringer fra praksis, som falder sammen med opstarten af Bovaer og de forsvinder ikke, fordi undersøgelserne ikke viser et entydigt mønster. Derfor er der brug for flere grundige, kontrollerede forsøg, hvor køerne følges før, under og efter tildeling, siger formand for Sektor for Kvæg, Jesper Arnth.

Undersøgelsens metode fremhæves da også af forskeren som en væsentlig begrænsning. Besætningerne er ikke fulgt før introduktionen af Bovaer, og introduktionen ligger samtidig i efteråret, hvor man ofte oplever udsving i mælkeydelsen.  Det gør det vanskeligt at skille effekterne fra hinanden mens forskerne ydermere peger på at visse problemer kan være underrapporterede, blandt andet fordi ændringer i trivsel og foderoptagelse ikke nødvendigvis registreres i de anvendte datasæt. Hvis Bovaer igen skal kunne anbefales og anvendes, så kræver det undersøgelser før, under og efter tildeling sammenholdt med de erfaringer, vi har indsamlet fra erhvervet:

-        Vi skal helt til bunds i konsekvenserne og procedurerne, før det kan bruges med ro i maven i alle besætninger. Derfor har vi i samarbejde med SEGES sendt data fra efterårets spørgeskemaundersøgelse videre til EFSA, så hele billedet kommer frem, siger sektordirektør Ida Storm.

Aarhus Universitet peger selv på behovet for mere systematiske og kontrollerede studier, hvor besætninger følges tættere over tid. Flere undersøgelser er allerede sat i gang, og forventes at bidrage med ny viden de kommende år. Og det er vigtigt, for den grønne omstilling skal ske nu – også i landbruget, hvor vi er klar til at bidrage med nedbringelse af metan udledninger fra vores besætninger - men ikke for enhver pris:

– Vi vil den grønne omstilling og levere reelle klimareduktioner men det må aldrig gå ud over dyrenes velfærd. Derfor er frivillighed og fleksibilitet helt afgørende, især i en situation hvor mange fortsat er betænkelige. Har man oplevet, at dyrene reagerer negativt, kræver det solid dokumentation for sikkerheden, før man er klar til at starte op igen, siger Jesper Arnth.

Balancen mellem klimaindsats og driftssikkerhed fylder i mange besætninger og hos Landbrug & Fødevarer kæmper vi forsat for at sikre, at alle stemmer høres og erfaringer afprøves i sagen om brugen af Bovaer - og at en fremtidig ordning giver flere muligheder til kvægbrugeren om at træffe valg, der passer ind på individuelt besætning niveau.