Derfor ser du ikke L&F i TV 2-program

Landbrug & Fødevarer deltager aktivt i den offentlige debat og stiller også op, når der er kritik af landbruget. Det er afgørende, at debatten foregår på en måde, så samtalen udvikler sig, og løsninger kommer på bordet. Derfor medvirker Landbrug & Fødevarer ikke i det tredje program om grisevelfærd på TV 2. 

- Tiden er inde til samtaler om fremtidens griseproduktion i en tone, som samler frem for at splitte. Vi ønsker en åben og ærlig samtale om dyrevelfærd, og vi har allerede sagt tydeligt, at der i dag er for mange overtrædelser af reglerne. Det duer ikke, og det skal gøres bedre, siger formand i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, H.C. Gæmelke, som her i skrivende stund tirsdag eftermiddag kommenterer på en udsendelse, han endnu ikke har fået mulighed for at se, da L&F ikke kunne acceptere de vilkår, produktionsselskabet tilbød at vise den under.

I forbindelse med programmets tilblivelse har produktionsselskabet bag dokumentaren, Kompagniet, henvendt sig til Landbrug & Fødevarer for et interview, men Landbrug & Fødevarer har ikke tiltro til, at programmet vil bringe samtalen videre. Desuden ligger der stadig en uafklaret sag i Pressenævnet om dokumentaren fra november 2025.

- Dengang valgte man at bruge klip, som var indsamlet af aktivister, der i ly af natten brød ind i grisestalde. Den tilgang kan vi ikke støtte. Det er at udlicitere journalistik til aktivister, der har en klar politisk mission, og det satte gang i en bølge af indbrud i grisestalde rundt om i Danmark. Det er en glidebane, som vi igen og igen har kritiseret, fastslår H.C. Gæmelke.

Landbrug & Fødevarers tillid til journalisterne bag programmet har dermed lidt et knæk. 

- De udfordringer, vi står med angående dyrevelfærd, løser vi ikke ved at grave os ned i hver vores skyttegrav. Vi får de bedste og mest holdbare løsninger, når vi arbejder sammen, lytter til hinanden og anerkender nuancer. Efter dialog med journalisterne bag programmet er det vores indtryk, at deres ærinde er at skabe skurke og helte, og det kommer der ikke gode løsninger ud af, mener H.C. Gæmelke.

Eskalerende grøftegravning

Han peger på den netop afsluttede valgkamp som et eksempel på en eskalerende grøftegravning.

- I valgkampen blev fronterne trukket voldsomt hårdt op. Derfor er det kun blevet vigtigere for os at bidrage på en måde, der samler os som befolkning, og som peger fremad. Vores medlemmer er også interesserede i at investere i dyrevelfærd, udvikle sektoren og bygge nye stalde, siger H.C. Gæmelke, som fortsætter:

- Vi har haft en tid med en meget polariseret debat, der har ført til indbrud i mine kollegers stalde, og flere er blevet udskammet på sociale medier. Sådan kan vi ikke fortsætte, for det fører ikke nogen vegne hen. Hvis vi skal skabe bedre dyrevelfærd for grisene - og det skal vi - så skal vi tale sammen om løsninger. Vi skal ikke udpege helte og skurke i forsimplede formater.

At der er realiteter bag ambitionerne om at skabe bedre velfærd fremadrettet understreges af, at Sektor for Gris har sat syv konkrete velfærdsinitiativer i værk. Sammen med den bredt funderede politiske Christiansborg-aftale "Sammen om Dyrene" fra 2024 kommer de til at gøre en stor forskel.

- Vi har offentliggjort syv konkrete initiativer, som skal forbedre velfærden hos grisene. Eksempelvis når det kommer til halekupering. Halekupering er ikke forbudt, men det skal foregå i et mindre omfang både her i Danmark og resten af EU. Derfor har vi som erhverv skaffet økonomi til at levere på det, siger H.C. Gæmelke. 

Også når det kommer til at hæve overlevelsen blandt pattegrise, er der en massiv indsats i gang. Ligesom der, når det kommer til fiksering af søer, allerede er lagt en plan for en total løsdrift efter vedtagelsen af nye regler fra januar i år:  

- Overlevelsen blandt pattegrise skal være langt højere, og det går i den rigtige retning. Vores grise skal gå frit, og flere og flere grise går frit hele livet. Jeg vil også være ærlig over for danskerne og sige, at den enkelte landmand ikke fra den ene dag til den anden kan omlægge hele sin produktion, for det koster rigtig mange penge. Men det betyder ikke, at vi ikke vil udvikle dyrevelfærden, siger H.C. Gæmelke. 

Blandt velfærdsinitiativerne er også, at der i alle stalde bygget efter 2015 skal være adgang til egnet materiale, så grise kan rode og beskæftige sig. Der skal ske udfasning af kirurgisk kastration fra 1. januar 2030 i takt med, at markedet kan følge med. Der skal være højere so-overlevelse, og der skal ske udpegning af en certificeret dyrevelfærdsansvarlig i alle besætninger.

Dertil ønsker sektoren helt generelt en styrket dyrevelfærdskultur. Det skal højere på dagsordenen at fremme åbenhed, faglig stolthed og hele tiden have øje for løbende forbedringer, hvor de er mulige.

Kritik af politisk arbejde

Et element i dokumentaren, som Landbrug & Fødevarer altså har takket nej til at medvirke i, bliver formentlig også en kritik af Landbrug & Fødevarers politiske arbejde, at organisationen søger indflydelse på Christiansborg, og at der er medarbejdere i L&F med fortid som politikere, rådgivere og hos myndigheder.

Det er en kritik, som også er rejst andre steder, og den undrer Landbrug & Fødevarers administrerende direktør Morten Boje Hviid.

- Vi har som samfund en fælles interesse i, at organisationer agerer på en ordentlig måde, når de søger indflydelse. Men der er, som om der hos nogle er ved at ske et skred, så dem, man ikke er enig med, mistænkeliggøres. Det gøres til noget fordækt, at vi arbejder professionelt med interessevaretagelse, selv om vi gør det på præcis samme måde, som alle andre organisationer fra fagforeninger over miljøorganisationer til arbejdsgiverforeninger, mener Morten Boje Hviid.

Pointen omkring rekruttering af tidligere politikere og embedsmænd er også helt forfejlet, mener han.

- Skal vi kunne spille kvalificeret ind, så skal vi have folk med stor viden, erfaring og ideer. De mennesker har ofte en fortid i politik eller centraladministration. Andre erhvervs- og interesseorganisationer rekrutterer medarbejdere på samme måde. Derfor er det også en underlig slutning, at det skulle være mærkeligt eller forkert, at landmændene og fødevarevirksomhederne arbejder for at få deres ønsker fremmet politisk. Vi arbejder blot inden for de politiske rammer. Ligesom alle andre, fastslår Morten Boje Hviid.