Journalisternes svar om svin adskiller sig fra danskernes.

Journalisternes svar om svin adskiller sig fra danskernes. Mon det smitter af på dækningen?

Findes der fuldstændig objektiv journalistik?

Det korte svar er nej.

Ikke fordi journalister ikke kan være fair, grundige og ordentlige. Og ikke fordi journalistik bare er holdninger forklædt som nyheder. Men fordi ingen mennesker går til verden uden erfaringer, værdier, blinde vinkler og forestillinger om, hvad der er vigtigt.

Det beskriver Bill Kovach og Tom Rosenstiel i bogen ’The Elements of Journalism’. Ifølge dem er objektivitet først og fremmest en metode. Man tester oplysninger, efterprøver dokumentation, stiller modspørgsmål og forsøger at være bevidst om det, man selv kan have svært ved at se.

Med andre ord: Journalistik bliver ikke troværdig, fordi journalister er uden holdninger. Den bliver troværdig, når metoden er stærk nok til at udfordre dem.

Så når Journalisten har spurgt DJ’s medlemmer om deres holdninger efter folketingsvalget, er det værd at se på tallene.

For når 78 procent af DJ’s medlemmer mener, at der bør produceres færre svin i Danmark, mens kun 37 procent af befolkningen mener det samme, er det en stor og væsentlig forskel.

Journalister behøver ikke mene det samme som resten af befolkningen. Men når et fagmiljø, der har så stor betydning for den offentlige samtale, adskiller sig så tydeligt fra befolkningen på et emne, er det værd at overveje, hvad det kan betyde for de valg, der træffes i journalistikken.

For journalistik består ikke kun af faktatjek og citater. Den består også af valg. Valg af emner. Valg af vinkler. Valg af kilder. Valg af konfliktlinjer. Valg af, hvilke konsekvenser der bliver gjort centrale, og hvilke der kommer længere nede i historien.

Det er også i de valg, journalistikkens metode bliver vigtig.

For os i landbrugs- og fødevareerhvervet er det en vigtig diskussion. Ikke fordi vi mener, at landbruget skal friholdes for kritisk journalistik. Tværtimod. Dyrevelfærd, klima, vandmiljø og natur er vigtige dagsordener, og de skal dækkes kritisk, når der er grund til det.

Vi har selv et ansvar for at forbedre os. Også på dyrevelfærd. Det ansvar hverken kan eller vil vi tale os væk fra.

Men netop fordi emnerne er vigtige, fortjener de også en offentlig samtale, der er proportional og tæt på den virkelighed, løsningerne skal fungere i.

For proportionalitet handler ikke om at gøre problemer mindre, end de er. Det handler om at se dem i den rette sammenhæng.

En Infomedia-søgning på danske kilder fra valgudskrivelsen til valgdagen viser, at dyrevelfærd og griseproduktion fyldte på niveau med stigende priser og privatøkonomi — og mere end sundhed og sygehuse.

I en valgkamp betyder volumen noget. Ikke kun for dem, der bliver omtalt, men også for vælgernes oplevelse af, hvilke emner der er de vigtigste.

Samtidig har Epinion for Landbrug & Fødevarer gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt 2.091 danskere over 18 år efter valget. Blandt dem, der stemte, angiver 8 procent, at »dyrevelfærd herunder forholdene i dansk griseproduktion« var blandt de emner, der havde størst betydning for deres stemme. Det mest nævnte emne var sundhed og sygehuse med 27 procent. Respondenterne kunne vælge op til tre emner.

Det betyder ikke, at dyrevelfærd er uvigtigt. Men det viser, at proportionalitet er vigtigt.

For der er forskel på, om et emne er vigtigt, og om det fylder proportionalt i en valgkamp, hvor vælgerne også er optaget af priser, sundhed, økonomi, tryghed og en række andre hensyn.

I landbruget møder vi de hensyn hver dag. Dyrevelfærd. Klima. Vandmiljø. Økonomi. Fødevarepriser. Eksport. Arbejdspladser. Forsyningssikkerhed. Lokalsamfund. Og forbrugernes betalingsvillighed.

Det er ikke hensyn, der ophæver hinanden. Det er hensyn, der skal holdes sammen, hvis vi skal finde løsninger, der virker.

Mit ønske er ikke mindre journalistik om landbruget. Men jeg ønsker mig en journalistik, der både er kritisk, grundig og tæt på den virkelighed, hvor løsningerne skal fungere.

Kritisk, når der er grund til det. Undersøgende, når noget ikke hænger sammen. Og nysgerrig på de mennesker, virksomheder og lokalsamfund, der hver dag står midt i de dilemmaer, som andre diskuterer.

For bag de store diskussioner om dyrevelfærd, klima, vandmiljø og regulering står også mennesker, virksomheder og lokalsamfund, der hver dag skal få løsningerne til at virke i praksis.

Hvis den helhed forsvinder, bliver samtalen fattigere. Ikke kun for landbruget, men for demokratiet. For medierne er med til at forme, hvilke problemer der opleves som mest presserende, hvilke løsninger der fremstår naturlige, og hvem der først og fremmest skal forklare sig.

Det er en stor og vigtig rolle.

Derfor håber jeg, at Journalistens undersøgelse ikke bare bliver endnu et indlæg i den gamle debat om røde og blå journalister. Den fortjener en bedre diskussion end det.

Den bør bruges til at spørge, hvordan medierne bliver endnu bedre til at se hele Danmark. Ikke kun de miljøer, hvor mange journalister bor, arbejder og deler erfaringer. Men også de mennesker, erhverv og lokalsamfund, der producerer vores fødevarer og hver dag står midt i de dilemmaer, som andre diskuterer.

Danmark har brug for stærke, frie og kritiske medier. Det har landbruget også. Men vi har alle sammen brug for medier, der ikke kun stiller skarpe spørgsmål til virkeligheden — men også gør sig umage for at forstå den.

Debatindlægget er bragt i Politiken og kan læses her: Journalisternes svar om svin adskiller sig fra danskernes. Mon det smitter af på dækningen?