L&F: Landmænd skal holdes skadesløse for myndighedsfejl

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) ændrede i juni måned reglerne for permanent græs efter en afklaring fra EU-Kommissionen. SGAV har varslet at fejlimplementeringen af reglerne i Danmark vil få konsekvenser for landbrugsstøtten, og at landmænd kan ende med at få krav om tilbagebetaling af støtte. Med andre ord kan landmænd have fået udbetalt støtte som de var fuldt berettiget til under den tidligere danske udmøntning af reglerne, men som de ikke skulle have været berettiget til efter den ændrede udmøntning af reglerne.

Derfor har Landbrug & Fødevarer nu skrevet til Natur- og Dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen med en konkret anmodning om, at de berørte landmænd holdes skadesløse.

Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse er det både urimeligt og i strid med EU-reglerne, at danske landmænd som har handlet agtpågivende og i god tro risikerer at blive stillet overfor et krav om tilbagebetaling af støtte.

Det er helt klart en fejl fra myndighedernes side, at den danske udmøntning af reglerne har været forkert. Landmændene har blot fulgt de nationalt fortolkede og kommunikerede regler og vejledningsmateriale for, hvilke arealer og afgrødekoder der bliver til permanent græs efter 5 år. Tilbagebetaling af støtten er derfor efter vores opfattelse i strid med EU-domstolens retssikkerhedsprincip og princippet om beskyttelse af landmændenes berettigede forventninger.

Derfor mener vi, at den danske stat skal sikre, at de berørte landmænd holdes skadesløse.

Det er altafgørende, at man som landmand kan have tillid og tiltro til myndighederne. Det gælder ikke mindst i lyset af den kæmpe opgave som vi står overfor med den grønne trepart.

Hvad går fejlfortolkningen ud på?

SGAV har fået en afklaring fra EU-Kommissionen, som ændrer på, hvilke afgrødekoder der skal tælle med i opgørelsen af, om et areal bliver til permanent græs.

SGAV oplyser, at det betyder, at arealer med græs og brak, der hidtil har været registreret som omdriftsarealer, i visse tilfælde i stedet skal registreres som permanent græs, og at det kan få konsekvenser for de støtteordninger, der er søgt på de berørte arealer.

Landbrug & Fødevarer er ved at få afklaret nærmere, præcist hvordan der vil ske ændringer i registreringen af henholdsvis omdriftsarealer og permanente græsarealer, og har opfordret SGAV til, at det kommunikeres præcist på deres hjemmeside.

Styrelsen har indikeret, at det blandt andet drejer sig om arealer med blomster- og bestøverbrak. Når man etablerer en mark med blomster- eller bestøverbrak, jordbehandler man marken, og arealet defineres dermed som et omdriftsareal, der har ligget ”nul” år med græs. Det vil sige, at etablering af denne braktype for eksempel kan bryde et areals status som permanent græs. Her siger EU-Kommissionen, at dette ikke er en korrekt udlægning af reglerne. Det kræver at arealet reelt indgår i omdriften med en produktionsafgrøde som for eksempel majs eller korn, hvis arealets status af permanent græs skal brydes.

Blomster- og bestøverbrak nulstiller dermed ikke tællingen af antal år med græs, fordi arealet fortsat holdes udenfor bedriftens omdrift. Derfor kan arealer, som tidligere har været udlagt med blomster- eller bestøverbrak, risikere at blive omdefineret fra omdriftsareal til permanent græsareal efter den nye regelfortolkning.

Læs mere om dette i Landbrug & Fødevarers nyhedsbrev fra den 8. juli. 

SGAVs nyhed om ændringerne: Flere afgrødekoder tæller med i opgørelsen af permanent græs - SGAV 

SGAVs QA om ændringerne. Denne QA vil løbende blive udbygget: Særligt om optælling af permanent græs - SGAV

Sender høringsbreve ud

SGAV er allerede begyndt at sende høringsbreve ud til støtteansøgerne i forhold til, om arealer i lyset af den nye udlægning af reglerne har status af omdrift eller permanent græs i 2026. Hvis du får et sådant brev, skal du overveje at kontakte din planteavlsrådgiver for at få bedst mulig rådgivning i at svare på høringen.