L&F i voldsom faglig kritik af ufærdig kvælstofregulering
Landbrug & Fødevarer advarer mod usikre data, øget bureaukrati, samt manglende fleksibilitet og retssikkerhed i den nye udledningsbaserede markregulering
Samtidig med langvarig politisk og mediemæssig fokus på den nye kvælstofregulering, som et stort flertal i Folketinget vedtog i sidste uge, har L&F afgivet høringssvar til udkast til de tre bekendtgørelser, der skal danne grundlag for den nye udledningsbaserede markregulering.
L&F peger på en række væsentlige udfordringer i høringsmaterialet, hvor det desuden omhandler, at bekendtgørelserne generelt fremstår ufærdige. Det drejer sig bl.a. om henvisninger til love, bekendtgørelser, paragraffer og tabeller, som flere steder ikke stemmer overens i udkastet til bekendtgørelserne. Det er dybt kritisabelt i en tid, hvor der i forvejen er meget nyt materiale og uafklarede elementer for landmanden og planteavlskonsulenterne at sætte sig ind i. Frustrationerne hos konsulenter, foreninger og landmænd er massiv.
Gætter i blinde i markplanerne
Med bekendtgørelserne foreslås reglerne at træde i kraft 1. januar 2027 med den væsentlige konsekvens, og i modstrid til det aftalte i trepartsaftalen, at reguleringsstarten fremrykkes fra 2027 til efter høst 2026. Det gælder bl.a. valg af afgrøder, forpagtning, gødningsindkøb, aftaler om gødningsafsætning, investeringer i virkemidler og indgåelse af jord og driftsaftaler samt aftaler om kvoteoverdragelse. Det følger af almindelige retssikkerhedshensyn, at bindende forudsætninger, kortgrundlag, beregningsparametre og vejledninger skal foreligge i så god tid, at bedrifter reelt kan indrette sig efter reglerne. Lige nu gætter landmænd i blinde i markplanerne.
Dertil bygger reguleringen i høj grad på beregningsmodeller og kortdata, som fortsat er præget af usikkerheder og mangel på opdateret datagrundlag. Samtidig mangler der flere steder klare regler for blandt andet kvotehåndtering, overgangsordninger, kompensation og håndtering af fejl i myndighedsdata. L&F mener derfor, at datagrundlaget og retssikkerheden for den enkelte landmand skal styrkes, før reglerne træder i kraft, da landmænd risikerer sanktioner som følge af uklare regler.
Store administrative byrder
L&F kritiserer også de betydelige administrative byrder både for landmænd og planteavlskonsulenter. De nye regler indebærer omfattende krav til indberetninger af blandt andet gødning, virkemidler, arealoverdragelser og staldforhold. L&F opfordrer derfor til forenklinger, bedre digitale løsninger og større brug af eksisterende offentlige data.
Derudover mener L&F, at der er behov for langt mere fleksibilitet i den nye regulering. Blandt andet er der behov for bedre muligheder for at videreføre opsparede efterafgrøder, mulighed for at etablere vintersæd efter efterafgrøder samt en enklere adgang til at få rettet fejl i data og beregninger.
L&F fortsætter sin kritiske dialog med og tilgang til myndighederne og arbejder for, at reglerne bliver fagligt korrekte, mere transparente og bedre afspejler de faktiske forhold i marken. Som formand Søren Søndergaard sagde på stormødet, er et samlet landbrug og fødevareerhverv i gang med anden halvleg i kampen.
L&F vil konkret arbejde for at få rettet de fejl og mangler, der fortsat præger udmøntningen af reguleringen, herunder bedre muligheder for at korrigere modelberegnede resultater med faktiske målinger.
I den kommende tid vil L&F indgå aktivt i den varslede supplerende høring, herunder særligt om udmøntningen af den politisk valgte kvotetildelingsmodel og fastsættelsen af braklægningspunktet i forbindelse med udmeldingen af udledningsgrænserne, som vi forventer til september.
L&F fastholder i den forbindelse sin kritik af både valget af en flad kvotetildelingsmodel i flere områder og det reguleringstryk, som følger af braklægningspunktet. Begge dele udgør efter L&Fs vurdering et brud med de forudsætninger, som lå til grund for Trepartsaftalen, og er blandt de centrale forudsætningsbrud, som L&F løbende har gjort opmærksom på over for myndigheder og politikere, senest i forbindelse med Folketingets behandling af L 5.
Styrelsen har også varslet høring af bekendtgørelse for kompensation som forventes i oktober.
6 hovedpointer i L&Fs høringssvar
Reguleringen fremrykkes reelt til efter høst 2026
L&F kritiserer, at landmænd skal træffe driftsmæssige beslutninger allerede efter høst 2026, selv om reguleringen formelt først træder i kraft 1. januar 2027. Det er i modstrid med det aftalte i trepartsaftalen. Og i øvrigt i strid med al sund fornuft og det gode landmandskab.
L&F advarer mod regulering på et usikkert fagligt grundlag
Den nye kvælstofregulering bygger på modeller og kortdata, som stadig er forbundet med betydelige usikkerheder.
Retssikkerheden er ikke godt nok sikret, og landmænd risikerer sanktioner på baggrund af uklare regler
Centrale regler om kvoter, kompensation, overgangsordninger og beregningsgrundlag er endnu ikke afklaret.
Reglerne vil skabe store administrative byrder
De nye krav til indberetning af gødning, virkemidler, arealer og staldoplysninger vurderes at blive meget omfattende.
Landmænd skal have større fleksibilitet
L&F kritiserer, at værdien af den nuværende efterafgrødebank i vidt omfang forsvinder ved overgangen til den nye regulering.
L&F vil beskytte landmænd mod urimelige sanktioner
Sanktioner bør være proportionale og tage højde for vejrlig, fejl i myndighedsdata og andre forhold uden for landmandens kontrol, og desuden indeholde lettilgængelige dispensations- og korrektionsmuligheder.