Fremtidens ejerformer i dansk landbrug
Ejerskab i landbruget forandrer sig. Nye videoer og podcasts sætter fokus på generationsskifte, investeringer, partnerskaber og fremtidens ejerformer.
Vejen til ejerskab er under forandring. For nogle bliver det et generationsskifte. For andre handler det om at købe sig gradvist ind, finde investorer eller skabe nye partnerskaber. I videoer og podcast sætter Landbrug & Fødevares Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse fokus på fremtidens ejerformer i dansk landbrug.
Fremtidens landbrug kommer med stor sandsynlighed til at blive ejet på flere forskellige måder - og det stiller nye krav til både unge, nuværende ejere, rådgivere og finansielle partnere. For at hjælpe dig i den nye situation har Landbrug & Fødevares Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse samlet en række af erhvervets skarpeste stemmer til en dag på Kjærgård Landbrugsskole med ærlige samtaler om fremtidens ejerskab.
Kameraer og lydoptagere var på overarbejde, og resultatet er en serie af videoer og podcasts, som vil blive offentliggjort løbende i 2026.
Du får fornøjelsen af landmænd, rådgivere, finansielle aktører og organisationsfolk, der alle deler deres erfaringer - også når de ikke er enige. Målet er ikke at finde én rigtig løsning, men at gøre mulighederne mere konkrete og inspirere til nye måder at tænke ejerskab på.
Formålet er, at du bliver inspireret, udfordret - og måske får øje på nye muligheder for fremtidens landbrug.
Ejer ej eller – spritnyt tv-koncept
Drømmen er klar. Men kan planen holde til virkeligheden?
I Ejer eller ej præsenterer unge agrarøkonomstuderende deres planer for at blive selvstændige landmænd. Et stærkt panel med erfaring fra landbruget, rådgivningen og finansieringen tryktester planerne og giver ærlig feedback, kritiske spørgsmål og konkrete råd.
For hvordan kommer man fra drømmen om sit eget landbrug til rent faktisk at blive ejer? Hvad skal der til økonomisk, og hvilke muligheder er der for at finde sin egen vej ind i erhvervet?
Se med, når ambitioner møder virkeligheden, og jagten går ind på en realistisk vej til ejerskab.
#1 Ejer eller ej: Dennis ser sin fødegård som en virksomhed
Dennis Goselink har sammen med nuværende ejer lagt en 2-årig plan for at overtage en mælkebedrift med 300 køer og 140 hektar. Den fremlægger han over for panelet, der er imponerede – men også har flere kritiske spørgsmål klar til Dennis.
Ejer eller ej: Dennis ser sin fødegård som en virksomhed
#2 Ejer eller ej: Oliver vil kickstarte landmandskarriere med gårdbutik
Oliver Hansen vil på sigt overtage sin fars bedrift, men vejen dertil byder både på store maskiner og opstart af en gårdbutik. I Ejer eller ej lægger han sin plan frem for et panel, der ikke er bange for at stille de svære spørgsmål.
Ejer eller ej: Oliver vil kickstarte landmandskarriere med gårdbutik
#3 Ejer eller ej: Freja vil have direkte kontakt til sine kunder
Freja Frederikke Poulsen har Plan A klar: En nicheproduktion med direkte kontakt til kunderne. Lykkes det ikke, er Plan B at rive teltpælene op og flytte til ….. Det må du se med i afsnittet for at finde ud af:
Ejer eller ej: Freja vil have direkte kontakt til sine kunder
Debat: Fremtidens ejerformer i dansk landbrug
Dyk ned i tre spændende afsnit om, hvordan fremtidens ejerformer i dansk landbrug skal udforme sig.
Afsnit 1 - Næste generation på vej ind i landbruget
Hvad står i vejen for de unge, der drømmer om at blive ejere – og hvordan skaber vi flere veje ind i erhvervet?
I debatten møder du blandt andre Christian Orthmann, formand for LandboUngdom, de unge selvstændige landmænd Jens Mogensen og Kåre Flye Andersen samt agraøkonomstuderende Freja Frederikke Poulsen. Fra den erfarne generation deltager Jan Toft Nørgaard, Sven Agergaard og Torben Poulsen.
Sammen med aktører fra rådgivningsbranchen og den finansielle sektor sætter de ord på drømme, dilemmaer og udfordringer – og diskuterer, hvordan næste generation kan få en reel vej ind i dansk landbrug.
Debat om fremtidens ejerformer i dansk landbrug – afsnit 1
Afsnit 2 - Nye veje til ejerskab
I afsnit 2 af debatten zoomer vi ind på de nye veje til ejerskab i dansk landbrug.
Vi går helt tæt på, hvad de nye muligheder betyder for den unge, der står over for at skulle overtage eller blive medejer af et dansk landbrug. For det handler ikke kun om økonomi og selskabsmodeller – men også om kultur, værdier og synet på fremtidens landmandsliv.
Debatten viser, at unge og ældre ikke nødvendigvis ser ens på, hvordan et landbrug skal drives, og hvordan et godt landmandsliv skal se ud i 2026 og frem.
Se med, og bliv klogere på selskabsmodeller, medejerskab og tankegangen om at sætte virksomheden før personen.
Debat om fremtidens ejerformer i dansk landbrug – afsnit 2
Afsnit 3 - Fra ord til handling
I tredje og sidste afsnit skruer vi ned for den ophedede debat og op for de konkrete løsninger. Fokus er på, hvordan vi kan skabe flere muligheder for, at næste generation kan finde sin plads i fremtidens landbrug.
Vi ser nærmere på forskellige ejerformer, nye samarbejder og modeller, der kan gøre vejen til ejerskab mere realistisk. For hvad skal der til, og hvem skal gøre hvad?
Her handler det ikke kun om at pege på udfordringerne, men om at komme et skridt videre og diskutere, hvordan idéer kan blive til reel handling.
Med i panelet er blandt andre LandboUngdoms formand Christian Orthmann, Jørgen Tørnæs fra L&F Sektor for Økonomi og Virksomhedsledelse og Stine Hjarnø Jørgensen fra SEGES Innovation. Se med og bliv inspireret til at finde din vej i dansk landbrug.
Debat om fremtidens ejerformer i dansk landbrug – afsnit 3
Put inspiration i ørerne
Er du mere til podcast frem for video? Så har vi også halvandens times underholdning til dig lige her. Kom med på tre gåture rundt på Kjærgård Landbrugskole, hvor forskellige parter fortællere deres personlige historie og giver et bud på fremtidens landbrug. God lyttelyst.
Podcast 1: De unges vej ind i landbruget
Christian Orthmann fra LandboUngdom og Michael Haahr Andersen fra Jyske Bank sætter fokus på de unges vej til ejerskab. Samtalen handler om finansiering, nye ejerformer og om, hvordan unge kan få både ansvar og en reel andel i et landbrug.
Podcast 2: Små landbrug med store drømme
Kåre Flye Andersen og Jens Mogensen har begge valgt deres egen vej som unge, selvstændige landmænd. De deler erfaringer med at skabe et landmandsliv på egne præmisser og sætter fokus på mulighederne for at drive en sund forretning uden nødvendigvis at gå efter den største bedrift. Hør om juletræer, æg og drømmen om det gode familieliv.
Podcast 3: 10 procent ejer - 100 procent landmand
Hvordan kan unge få en reel ejerandel i et landbrug uden at skulle købe hele virksomheden fra begyndelsen? Den unge planteavler Niek Venema og den etablerede griseproducent Jørgen Tørnæs diskuterer medejerskab, selskabsmodeller og finansiering – og udfordrer tanken om, at man skal eje det hele for at være selvstændig landmand.
Kom med op i Førerhuset
Hvad tænker landmænd, rådgivere og andre aktører om fremtidens ejerskab i dansk landbrug?
I Førerhuset møder du forskellige stemmer fra erhvervet. Én person, skarpe spørgsmål og omkring 45 sekunder til at svare. Ingen lange oplæg – bare holdninger, erfaringer og perspektiver på, hvordan vi skaber flere veje til ejerskab.
Videoerne er optaget på produktionsdagen på Kjærgård Landbrugsskole og giver et hurtigt indblik i nogle af de tanker og idéer, der fylder, når vi taler om fremtidens ejerformer.
Se alle videoerne: Førerhuset på Facebook