Biodiversitet betyder mangfoldighed af levende organismer – som planter, dyr og svampe. Ofte bruges det til at beskrive antallet af arter, der lever i et område.

Der er i dag stor bevågenhed om biodiversitet både i Danmark og internationalt, fordi der over en årrække er sket en nedgang i antallet af arter. Det skyldes bl.a. ændringer i anvendelsen af arealer (landbrug, skov, natur og byer), som medvirker til, at levesteder for dyr, planter, insekter og svampe m.v. er blevet mindre eller har en dårligere kvalitet end tidligere.

Den internationale bevågenhed betyder blandt andet, at der er indgået internationale aftaler i både FN og EU om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten.

Landbruget - både i Danmark og ude i verden – spiller en vigtig rolle i forhold til at bevare og forbedre biodiversiteten. Både fordi landbrugsproduktionen påvirker naturen ved at optage plads og ved at påvirke omgivelserne med blandt andet næringsstoffer, men også fordi landmænd ejer og forvalter store dele af det danske areal – både landbrugsjord og skov- og naturområder.

På markerne i landbruget kan man fremme biodiversiteten ved at integrere områder, hvor dyr og planter kan leve og søge føde. Det kan fx være ved at plante og vedligeholde levende hegn mellem markerne, ved at lade hjørner eller pletter i eller i kanten af marken være udyrkede, ved at anlægge striber med vildt og bivenlige afgrøder eller ved på andre måder at give plads til natur, hvor det kan forenes med en konkurrencedygtig landbrugsproduktion.

Alt efter hvordan man driver sit landbrug kan man tilrettelægge en drift, der tager hensyn til natur og biodiversitet.

På natur eller halvkulturarealer – fx heder, enge og overdrev – spiller landbruget en vigtig rolle fx i forbindelse med naturplejen. Ved at have køer, heste eller andre dyr gående på arealerne og afgræsse dem, er de med til at skabe gode betingelser for vilde dyr og planter.

For at landbruget kan løfte den vigtige rolle i forhold til natur og biodiversitet, er det vigtigt, at de rigtige rammer er til stede.

Det handler først og fremmest om at sikre, at der er positive incitamenter til at kombinere landbrugsproduktion med hensyn til naturen og biodiversiteten. Det kan fx være lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt at tænke naturen ind i driften. Det kan være tilskudsordninger, der kompenserer landmændene for ekstra omkostninger ved at pleje naturen eller tage arealer ud af drift.

Det er også vigtigt at se på, hvordan man kan fjerne negative incitamenter i lovgivningen. En meget væsentlig og problematisk barriere, der begrænser lysten til at iværksætte naturprojekter, handler om, at man i visse tilfælde kan miste råderetten over sine arealer, hvis biodiversiteten øges og bestemte arter findes på ens arealer. Det har naturligvis afskrækkende effekt, da formålet med naturprojekter netop er at øge biodiversiteten.

Lovgivningen bør tilpasses, så man ikke straffes for at lave mere natur. Læs mere i vores fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening om, hvordan begge organisationer mener visse elementer af lovgivningen bør ændres. 

Læs mere her.