Publikation, 17.august 2026

Danskerne vil gerne spise mere grønt, men forbruget falder

I anledning af National Grøntuge 2026 har L&F undersøgt danskernes grøntsagsvaner, barrierer samt betydningen af pris, smag, inspiration og dansk oprindelse.

Se hele analysen her

Danskerne vil gerne spise mere grønt. Alligevel er andelen, der spiser grøntsager hver dag, faldet. 

51 pct. svarer i Landbrug & Fødevarers undersøgelse fra 2026, at de spiser grøntsager dagligt. I 2024 var andelen 55 pct. Samtidig svarer 51 pct., at de gerne vil spise flere grøntsager, end de gør i dag. Og det er især de danskere, der ikke spiser grøntsager dagligt, der gerne vil spise flere grøntsager. 

Der er dermed et tydeligt gab mellem danskernes ønsker og deres faktiske madvaner. Resultaterne tyder på, at lysten til mere grønt ikke kan stå alene. Grøntsagerne skal også passe ind i hverdagen, være nemme at bruge, smage godt og opleves som pengene værd.

Kun halvdelen af danskerne spiser grøntsager hver dag

51 pct. af danskerne spiser grøntsager dagligt, mens 31 pct. siger de spiser grøntsager “flere gange om ugen”. Andelen af daglige grøntsagsspisere er faldet fra 55 pct. i 2024 til 51 pct. i 2026. Forskellen mellem de to år er statistisk signifikant. 

Kvinder spiser oftere grøntsager dagligt end mænd. Det gælder 56 pct. af kvinderne mod 45 pct. af mændene. Også danskere med børn i husstanden, højtuddannede og personer bosat i hovedstadsområdet spiser oftere grøntsager dagligt.

De 18-34-årige er desuden blandt de aldersgrupper, der oftest svarer, at de spiser grøntsager hver dag.

Til gengæld oplever de unge flere udfordringer ved at få grøntsagerne til at fungere i hverdagen.  

Undersøgelsen viser også, at hver anden dansker gerne vil spise flere grøntsager. 

51 pct. svarer, at de gerne vil spise flere grøntsager, end de gør i dag. Ønsket er især udbredt blandt dem, der ikke allerede spiser grøntsager dagligt.

36 pct. svarer, at de gør sig umage for at spise grøntsager, mens 32 pct. gør sig umage for at spise mange forskellige typer. Samtidig svarer 22 pct., at grøntsager skal være nemme, ellers orker de dem ikke.

Nøgletal 

  • 51 pct. spiser grøntsager dagligt.  

  • 56 pct. af kvinderne spiser grøntsager dagligt.  

  • 45 pct. af mændene spiser grøntsager dagligt.  

  • 54 pct. af de 18-34-årige spiser grøntsager dagligt.  

  • 44 pct. af de 65-80-årige spiser grøntsager dagligt.  

  • 58 pct. i hovedstadsområdet spiser grøntsager dagligt.  

  • 38 pct. i Nordjylland spiser grøntsager dagligt.

Få mener, at de når anbefalingen om frugt og grønt 

Fødevarestyrelsens anbefaling er 600 gram frugt og grønt om dagen. Kun 38 pct. af danskerne svarer korrekt, når de bliver spurgt, hvor mange gram, der anbefales er. 

46 pct. tror, at anbefalingen ligger under 600 gram, 3 pct. tror, at den ligger over, og 11 pct. svarer, at de ikke ved det. 

Kun 17 pct. mener i høj eller meget høj grad, at de selv spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. Der er tale om danskernes egen vurdering og ikke en måling af den mængde, de faktisk spiser. 

Måltidet planlægges stadig ofte med udgangspunkt i kødet 

Landbrug & Fødevarers Madtracker viser, at grøntsager oftest bliver nævnt som en del af aftensmaden. I denne del af analysen har vi set på 4000 danskeres besvarelse af, hvad de sidste den foregående dag: 

  • 4 pct. nævner grøntsager som en del af morgenmaden. 

  • 34 pct. nævner grøntsager som en del af frokosten.  

  • 55 pct. nævner grøntsager som en del af aftensmaden. 

Grøntsager er altså oftest at finde i aftensmåltidet. Ser vi nærmere på dette måltid svarer 36 pct., at kød, fjerkræ eller fisk har hovedrollen i aftensmaden, og at resten af måltidet planlægges ud fra det. 

20 pct. ser kød og grønt som lige centrale i planlægningen, mens kun 8 pct. først kigger efter det grønne og derefter planlægger resten af måltidet. 

27 pct. svarer, at de ikke kan sige noget generelt om, hvad der har hovedrollen. 

Grøntsagerne er dermed en del af mange aftensmåltider, men de er sjældnere udgangspunktet for planlægningen.  

Mænd tager oftere end kvinder udgangspunkt i kødet, mens kvinder oftere kigger på det grønne først. 

Smag og friskhed betyder mere end dansk oprindelse 

Når danskerne køber grøntsager, er smag det vigtigste kriterium. 57 pct. lægger vægt på, at grøntsagerne smager godt.

Derefter følger:

Kriterium

Andel  

Smager godt

57 pct.

Friskhed 

51 pct.

God kvalitet               

44 pct.

Kriterium

Andel  

Sundt

43 pct.

Lav pris eller tilbud

35 pct

Værdi for pengene 

30 pct.

Dansk produceret

29 pct.

Økologisk 

26 pct.

I sæson 

25 pct.

Holder sig frisk længe

25 pct.

Dansk oprindelse har altså betydning for mange, men står ikke alene. Forbrugerne prioriterer blandt andet smag, friskhed, kvalitet, sundhed og pris højere. 

Det betyder, at dansk produktion kan være et vigtigt plus, men at varen også skal være lækker, frisk, synlig og til at betale. 

Pris spiller især en rolle for yngre forbrugere 

35 pct. peger på lav pris som vigtigt, når de køber grøntsager, mens 30 pct. lægger vægt på værdi for pengene. 

Analysen viser samtidig tydelige aldersforskelle. Yngre forbrugere lægger i højere grad vægt på, om grøntsagerne er billige, og om de får meget for pengene. Blandt de 18-34-årige peger 43 pct. på lav pris og 38 pct. på værdi for pengene. 

For ældre forbrugere fylder pris mindre. Her har kvalitet, dansk oprindelse og oplevelsen af en naturlig råvare større betydning. 

Inspiration er en af de største barrierer 

Manglende inspiration er den udfordring, flest danskere peger på. 

29 pct. mangler inspiration til at bruge grøntsager, som de normalt ikke spiser eller serverer. 23 pct. mangler inspiration til at bruge flere af de grøntsager, de allerede kender. 

Andre udfordringer er: 

Udfordring 

Andel 

Mangler inspiration til nye grøntsager 

29 pct. 

Mangler inspiration til kendte grøntsager 

23 pct. 

Grøntsager bliver hurtigt kedelige 

18 pct. 

Det er svært at undgå madspild 

17 pct. 

Ved ikke, hvordan mange grøntsager skal tilberedes 

16 pct. 

Tilberedning er tidskrævende 

14 pct. 

Det er svært at få nok protein 

11 pct. 

Udvalget i butikken er begrænset 

10 pct. 

Det handler dermed ikke kun om, hvorvidt grøntsagerne er tilgængelige. Forbrugerne skal også kunne se, hvordan de kan bruges i nemme, varierede og velsmagende måltider. 

Unge oplever generelt flere udfordringer end ældre. De peger blandt andet oftere på manglende inspiration, madspild, tilberedning og usikkerhed om, hvordan grøntsagerne skal bruges. 

Nettet er det vigtigste sted for inspiration 

49 pct. finder typisk inspiration til at bruge grøntsager i opskrifter på nettet. 

Sociale medier, familie og venner samt supermarkedet spiller også en væsentlig rolle:  

  • 49 pct. bruger opskrifter på nettet.  

  • 25 pct. bruger sociale medier.  

  • 24 pct. får inspiration fra familie og venner.  

  • 24 pct. får inspiration i supermarkedet.  

  • 21 pct. bruger kogebøger eller opskriftshæfter.  

  • 18 pct. søger slet ikke inspiration.  

Der er store forskelle mellem aldersgrupperne. Blandt de 18-34-årige bruger 47 pct. sociale medier som inspirationskilde. Ældre søger oftere inspiration i kogebøger, tilbudsaviser, tv-programmer og ugeblade. 

Supermarkedet er derfor mere end et sted, hvor grøntsagerne bliver købt. Placering, skiltning, opskrifter og konkrete forslag til måltider kan være med til at gøre det nemmere at vælge grønt.

Udvalget passer de fleste - men priserne opleves som høje 

58 pct. oplevede ved deres seneste indkøb, at butikkens udvalg af grøntsager passede godt til deres behov. 

Det overordnede problem er derfor ikke nødvendigvis mangel på varer. Til gengæld oplever 29 pct., at priserne ofte er høje, 21 pct. mener, at kvaliteten svinger for meget, og 17 pct. savner mere variation. 

Den rette mængde og holdbarhed har stor betydning 

Når danskerne vælger grøntsager i supermarkedet, lægger 47 pct. vægt på at kunne købe præcis den mængde, de har brug for. 45 pct. lægger vægt på, at grøntsagerne holder sig længe, mens 30 pct. ønsker at undgå madspild. 

21 pct. lægger vægt på, at der bruges mindst mulig emballage. 

Forbrugerne er samtidig delte i spørgsmålet om løsvægt og emballerede grøntsager. 24 pct. foretrækker primært løsvægt, 17 pct. primært emballerede grøntsager, og 26 pct. foretrækker en kombination. For 20 pct. afhænger præferencen af den konkrete grøntsag. 

Se lignende undersøgelser her: