Publikation, 07.oktober 2026

Danskernes adfærd i forbindelse med udespisning

Landbrug & Fødevarer sætter i denne analyse fokus på udespisningsmåltider.

Flere danskere spiser ude, og foodservice er et marked i vækst. Men hvem er egentlig de forbrugere, der vælger caféer og restauranter til aftensmaden, og hvordan adskiller deres måltider sig fra aftensmaden derhjemme? I en ny analyse dykker Landbrug & Fødevarer ned i danskernes udespisningsvaner og ser nærmere på alt fra demografi og sociale rammer til valg af retter, råvarer og drikkevarer.

Analysen er baseret på data indsamlet af Voxmeter for Landbrug & Fødevarer fra 2023 til 2026 blandt 13.295 repræsentativt udvalgte danskere, hvoraf 721 spiste ude på café eller restaurant til aftensmad dagen før.

De vigtigste indsigter:

  • 95 pct. af danskerne spiste aftensmad i går, og blandt disse måltider udgjorde udespisning på café eller restaurant 5 pct. af måltiderne i gennemsnit. Udespisning er lidt mere udbredt i weekenden end på hverdage og ses oftere blandt forbrugere i alderen 50-59 år samt blandt forbrugere bosat i hovedstaden.

  • Café- og restaurantmåltider adskiller sig tydeligt fra det gennemsnitlige aftensmåltid ved i højere grad at være en social begivenhed. Kun 8 pct. spiste alene (mod 28 pct. af alle, der fik aftensmad dagen i går), mens flere spiste sammen med venner og anden familie.

  • Måltider på café og restaurant forbindes i højere grad med høj kvalitet, friskhed og som noget, der løfter stemningen. Samtidig beskrives de i mindre grad som mættende, sunde, billige, børnevenlige eller som ”noget for alle” sammenlignet med det gennemsnitlige aftensmåltid.

  • Selve måltidet ser også anderledes ud, når aftensmaden spises ude. Burger, steg og sushi fylder relativt mere, og måltiderne består oftere af brød og bagværk, kartofler, fisk og skaldyr, ris, frugt og bær samt nødder og frø. Derudover indgår oksekød, kylling, fisk, skaldyr og kalvekød i højere grad, mens måltider helt uden kød, fisk eller plantefars er mindre udbredte. På drikkevaresiden er sodavand den mest udbredte drikkevare, mens vin, øl og andre alkoholiske drikke fylder mere end ved aftensmåltider generelt.

Download analysen her