Fakta-ark om EU's handelsaftaler og betydningen for oksekød.
Læs om EU's handelsaftaler, herunder gældende, underskrevne samt aftaler under forhandlinger, og deres potentielle betydning for oksekødsmarkedet.
EU har i øjeblikket 45 handelsaftaler, der omfatter 80 præferencehandelspartnere. Aftalerne skaber mere forudsigelige rammer for handel og investeringer og styrker samtidig EU’s geopolitiske tilstedeværelse i et udfordrende internationalt miljø. Handlen med partnerlandene vokser desuden hurtigere end EU’s samlede handel med øvrige tredjelande.