Hvad er sammenhængen mellem arealomlægning og kvælstofregulering?

Der skal i medio 2026 gøres status over gennemført arealomlægning og udtagningsprojekter, der forventes færdige i 2027. Dette danner grundlag for hvor meget, der skal leveres med ny kvælstofregulering fra 2027. For akutområder og særligt udfordrede områder, er det desuden aftalt med kvælstofaftalen, hvordan den fulde kvælstofeffekt af et højeffektivt projekt bliver talt med. Det kræver, at jorden er ekstensiveret, og at lodsejeren har forpligtet sig til at deltage i et udtagningsprojekt og følger en bindende proces for projektet som skitseret nedenfor: 2027 : Fuld effekt, hvis skitseprojekt er indtegnet i MARS og ekstensivering søgt i 2026. 2028 : Fuld effekt fastholdes kun med ekstensivering og registreret forundersøgelse. 2029-2030 : Fuld effekt kræver ekstensivering og tilsagn om etablering. 2031 : Beregningsmodellen ophører (projekt skal være realiseret i 2030). Lodsejer kan søge om ekstensivering enten via ordningen permanent ekstensivering eller den etårige bioordning midlertidig ekstensivering . I forbindelse med sidstnævnte er det aftalt, at lodsejer skal afgive en hensigtserklæring om, at arealet skal indgå i et vådlægningsprojekt, hvis effekten skal indgå i opgørelsen.

Niels Hougaard

FAQ: Ny kvælstofregulering

Den nuværende markregulering erstattes i 2027 af en ny udledningsbaseret kvælstofreguleringsmodel. Læs mere her.

Den 1. januar 2027 træder den nye kvælstofregulering i kraft. Det er blevet besluttet med den politiske delaftale om ny kvælstofregulering, som den daværende SVM-regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 3. december 2025.

I L&F er vi meget kritiske overfor aftalen. Læs et udpluk af vores kritik her:

Med delaftalen om kvælstofregulering er arealomlægning fortsat tiltænkt at skulle være hovedmotor, for at nå kvælstofreduktionerne.

Den nye kvælstofreguleringsmodel skal derfor primært ses som et midlertidigt tiltag, der løbende bliver rullet tilbage i de områder, hvor kvælstofindsatserne opnås gennem arealomlægning. Dog vil visse minimumskrav fortsat gælde, i form af direktivforpligtelser, efter realisering af indsatskrav.

Valg af kvotetildelingsmodel

Med den nye reguleringsmodel vil hver bedrift blive tildelt en kvælstofudledningskvote, der skal overholdes på bedriftsniveau pr. kystvandopland. Kvælstofudledningskvoten fastsættes ud fra en kvotetildelingsmodel og kystvandoplandets indsatsbehov samt det såkaldte ‘braklægningspunkt’, som er loftet for, hvor hård reguleringen kan blive på oplandsniveau.

Politisk har man vedtaget en hybridmodel bestående af 75 pct. VISA og 25 pct. FLAD i kystvandoplande med et højt indsatsbehov. VISA-modellen fordeler reguleringstrykket ligeligt inden for et opland, så naturgivne forhold som f.eks. retention udlignes. Alle vil derfor opleve det samme reguleringstryk ved en ren VISA-model. Med FLAD-modellen vil bedrifter i et opland derimod opleve meget forskellige reguleringstryk, primært styret af forskelle i retention.

I kystvandoplande med et lavere reguleringstryk, svarende til et kvælstofindsatsbehov på maksimalt 4.000 ton i den nuværende målrettede regulering, fordeles alle udledningskvoter med en ren VISA-model.

Loft for regulering

Der vil være et loft for regulering svarende til et niveau, hvor det enkelte kystvandopland kan overholde udledningsgrænsen ved dyrkning af 100 pct. vårbyg med efterafgrøder, gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet, suppleret med handelsgødning til norm.

Kvælstofreguleringen vil årligt reducere udledningen med 7.900 tons fra år 2027. Det skal dog ses i relation til hvor langt man når med arealomlægningen. I takt med, at der leveres på arealomlægning og man kommer under braklægningspunktet, vil reguleringen blive rullet tilbage.

Det oplandsspecifikke loft for regulering i form af braklægningspunktet vil dog ikke blive aktuelt i alle oplande. Først efter opgørelse af arealomlægning i medio 2026 vil man få et overblik over kystvandoplandes resterende indsatsbehov og dermed også, hvor braklægningspunktet vil gælde som reguleringstryk fra 2027. Det kan ændre sig løbende i takt med arealomlægning m.v.

Kompensationssatser

Med den nye delaftale er de overordnede rammer for kompensation besluttet, men de konkrete kompensationssatser udestår fortsat og bliver først fastlagt i løbet af 2026.

Der er for nuværende aftalt en række kompensationer. Fælles for flere af dem er, at de udfases eller nedtrappes, før vi er i mål med trepartsaftalen. Det er følgende kompensationer:

Grundkompensation for tilpasningsomkostninger op til et niveau, der svarer til de gennemsnitlige tilpasningsomkostninger i kystvandoplandet. Kompensationen differentieres efter reguleringsniveau.
I 2027-2028 ydes desuden et midlertidigt tillæg til sårbare jorder, dvs. de bedrifter, der rammes hårdt af det flade element i kvotetildelingsmodellen, bl.a. grundet deres relativt lave retention. Tillægget udfases delvist i 2029 og fuldt ud fra 2030. Der ydes modsat et permanent fratræk i kompensationen til bedrifter med høj retention.
I 2027 og delvist i 2028 ydes en generel midlertidig omstillingsstøtte til alle bedrifter, der tager højde for højere tilpasningsomkostninger i overgangsperioden.
Der ydes en målrettet midlertidig omstillingsstøtte til kvægbedrifter, der tager højde for øget behov for indkøb af grovfoder. Støtten forudsættes udfaset fra og med 2031.

Der vil også være grundkompensation efter 2030. Kompensationen nedjusteres dog gradvist fra 2032, hvor det er forventet, at kvælstofindsatser i stigende grad bliver leveret med arealomlægning.

Ofte stillede spørgsmål

Der skal i medio 2026 gøres status over gennemført arealomlægning og udtagningsprojekter, der forventes færdige i 2027. Dette danner grundlag for hvor meget, der skal leveres med ny kvælstofregulering fra 2027.

For akutområder og særligt udfordrede områder, er det desuden aftalt med kvælstofaftalen, hvordan den fulde kvælstofeffekt af et højeffektivt projekt bliver talt med. Det kræver, at jorden er ekstensiveret, og at lodsejeren har forpligtet sig til at deltage i et udtagningsprojekt og følger en bindende proces for projektet som skitseret nedenfor:

2027: Fuld effekt, hvis skitseprojekt er indtegnet i MARS og ekstensivering søgt i 2026.
2028: Fuld effekt fastholdes kun med ekstensivering og registreret forundersøgelse.
2029-2030: Fuld effekt kræver ekstensivering og tilsagn om etablering.
2031: Beregningsmodellen ophører (projekt skal være realiseret i 2030).

Lodsejer kan søge om ekstensivering enten via ordningen permanent ekstensivering eller den etårige bioordning midlertidig ekstensivering. I forbindelse med sidstnævnte er det aftalt, at lodsejer skal afgive en hensigtserklæring om, at arealet skal indgå i et vådlægningsprojekt, hvis effekten skal indgå i opgørelsen.

Hver bedrift kan via afgrødevalg, sædskifte og virkemidler selv bestemme, hvordan udledningskvoten overholdes. Valg af afgrøder og sædskifte er nye virkemidler i reguleringsmodellen. Den nye regulering vil inddrage forskelle i udledningen mellem afgrøder, hvor f.eks. majs har en relativ høj udledning og græs har relativ lav udledning.

Andre nye virkemidler omfatter placering af afgrøder og virkemidler (inden for bedriften) efter et nyt og mere detaljeret retentionskort. Man kan således udnytte forskelle i retentionsforhold til at optimere virkemidlernes effekt og dermed den samlede indsats. Derudover vil velkendte virkemidler, som f.eks. efterafgrøder og præcisionsjordbrug, gælde i den nye udledningsbaserede kvælstofregulering.

Et andet nyt tiltag er handel med kvælstofudledningskvoter inden for et opland. Det kan medføre en effektivitetsgevinst, hvis indsatserne via handel mellem bedrifter bliver placeret på de marker, hvor retentionen er lavest og effekten dermed er størst.

Den nye udledningsbaserede kvælstofregulering vil erstatte den nuværende målrettede regulering og de nationale krav om bl.a. pligtige- og husdyreefterafgrøder.

Efterafgrøder vil dog fortsat være et udbredt virkemiddel, der kan benyttes til overholdelse af den kommende udledningskvote og basisudvaskningsgrænse. Andre virkemidler som afgrødevalg, sædskifte, placering af afgrøder og virkemidler efter retentionsforhold samt øvrige godkendte virkemidler som præcisionsbrug, vil også være vigtige greb, der kan benyttes for at overholde reguleringen.

Med den nye reguleringsmodel vil hver bedrift bl.a. blive tildelt en udledningskvote, der skal overholdes på bedriftsniveau pr. kystvandopland.

Udledningskvoten fastsættes ud fra kvotetildelingsmodellen (75 pct. VISA og 25 pct. FLAD). Den fastsættes i øvrigt ud fra kystvandoplandets indsatsbehov, efter opgørelse af arealomlægning i medio 2026. Dertil kommer det politisk fastlagte loft for regulering, omtalt som braklægningspunktet, som årligt vil levere 7.900 tons kvælstof. Det skal ses som et hårdt reguleringstryk.

Der er flere komponenter, der er afgørende for, hvordan den enkelte bedrift bliver ramt af reguleringen. Først i efteråret 2026 vil landbrugerne få vished om deres reguleringstryk. På det tidspunkt vil kompensationssatserne forventeligt også være klar.

Det er der desværre ikke et klart svar på. Det afhænger af, om man bliver reguleret op til braklægningspunktet. Nu hvor man fra politisk side har valgt en kvotetildelingsmodel med 25 pct. FLAD-andel, betyder kvælstofretentionen også noget for den enkeltes reguleringstryk - særligt hvis der er stor variation i kvælstofretention i oplandet.

Derudover har jordtype, afstrømning og dyrkningspraksis også betydning for den enkeltes reguleringstryk.

Der udestår fortsat mange helt centrale komponenter i den nye kvælstofregulering, som er styrende for erhvervets rammevilkår og muligheder for at planlægge driften til den nye regulering. Det omfatter bl.a. kompensationssatser, der forventes fastlagt i løbet af 2026. Derudover udestår regelsættet i form af ny gødskningslov og tilhørende bekendtgørelser.

Der udestår også status for arealomlægning i medio 2026, der vil fastlægge, hvor meget de enkelte vandoplande skal levere med kvælstofreguleringen fra 2027.

L&F er meget kritiske overfor, at der fortsat er så mange centrale udeståender. Det sker samtidig med, at reguleringen reelt får effekt på marken allerede fra efteråret 2026 – for her bør landbrugere etablere vinterafgrøder, der lever op til den regulering, den enkelte får fra 1. januar 2027. Det er vi som erhvervsorganisation stærkt kritiske overfor.