Hvad er planteforædling?Hvad er planteforædling?
Hvad er planteforædling? Hvorfor arbejder man med det i fødevareerhvervet? Og hvorfor er planteforædling godt for klimaet? Læs mere her.
- Hvad er planteforædling?
- Hvordan foregår planteforædlingsprocessen?
- Hvad er formålet med planteforædling?
- Hvorfor er planteforædling godt for klimaet?
- Hvem arbejder med planteforædling?
- Hvornår begyndte man at planteforædle i Danmark?
Planteforædling er en målrettet proces hvor man bevidst udvikler nye sorter af planter, med særlige ønskede egenskaber, ud fra eksisterende planter. Planteforædling er altså en målrettet skabelse af variation og efterfølgende selektion af planter, med fokus på at opnå forbedrede egenskaber i forhold til et givent formål. Skabelse af variation betyder, at man vælger nogle forældreplanter som man krydser for derved at skabe afkom der varierer for de ønskede egenskaber. Dermed kan man med planteforædling opnå nye planter og linjer, som er forbedrede til de ønskede formål i forhold til forældrene. Man planteforædler alle slags planter, men egenskaberne man udvælger, er forskellige. I landbruget er det f.eks. vigtigt med sygdomsresistent hvede med højt udbytte, mens slidstyrke og farve betyder meget for plænegræs.
Planteforædling sker ved at man krydser nøje udvalgte planter, med ønskede egenskaber, og så i afkommet forsøger at finde den eller de planter, der repræsenterer en forbedret genetisk sammensætning. En plante der klarer sig bedre end forældrene. Valg af forældre og efterfølgende udvælgelse af linjer i afkommet kræver et klart mål for, hvad man vil opnå med planteforædlingen. For eksempel hvilke sygdomme planten skal være resistent imod, eller hvilke forhold planten skal dyrkes under. Det er vigtigt at der er en målsætning, så planteforædleren ved, hvilke kriterier de skal selektere efter.
I praksis foregår udvælgelsesprocessen ved, at man starter med at teste en masse plantelinjer imod hinanden. For derefter, i løbet af 2-3 år, at få skåret ned til et par procent, som kan testes i flere forskellige miljøer og lande – for til sidst at ende med den ene ud af tusinde, der måske kan blive til en egentlig sort der kommer på markedet. En forædlingsproces tager tid. F.eks. går der omkring ni år fra en vinterhvede er blevet krydset, til at landmanden kan købe udsæd (grundlag for afgrøde) og dyrke sorten på sin mark – hvis alt fra udvælgelse af forældre, dyrkningsforsøg og opformering fra en plante til f.eks. 2000 tons lykkedes i første hug. Planteforædling er derfor en tidskrævende, men nødvendig proces.
Et overordnet formål med planteforædling er at forbedre udbyttet og kvaliteten af dyrkede afgrøder bedst muligt. Det handler kort sagt om at kunne producere flere og bedre afgrøder ved brug af færre ressourcer. F.eks. ved at forbedre planternes resistens mod sygdomme, ukrudt, skadedyr og lignende. Kan man forbedre planternes resistens, vil der f.eks. være mindre behov for at bruge plantebeskyttelse. Samtidigt er det til stor gavn for klimaet, hvis man kan producere ”mere for mindre”.
Planteforædlingen medvirker konstant til at nedbringe CO2-udledningen, ved at udvikle planter der kan yde mere med mindre miljøbelastning. Kan man f.eks. høste 10% ekstra korn på marken med en ny kornsort, med brug af samme mængde gødning og mindre sprøjteforbrug, vil man således have sænket ressourceforbruget til at lave den samme mængde fødevarer. Planteforædling øger produktiviteten i planteavlen.
Ud over dette kan vi fremover regne med, at vejret bliver mere ekstremt i takt med klimaforandringerne. Det betyder at der stilles højere krav til sorternes egenskaber, f.eks. at strå skal have en bedre stråstyrke for at kunne modstå kraftig regn. Med de store krav der stilles til plantesorterne, betyder det, at planteforædling er en uundværlig proces. Forædlingsindsatsen arbejder på også at forædle det der er under jorden (rødderne), hvilket betyder, at man formegentligt vil kunne øge mængden af den gødning der optages i planten. På den måde vil man kunne reducere frigivelse af lattergas, som er en aktiv klimagas.
Planteforædling kan derfor potentielt bidrage til at løse bæredygtigheds- og klimaudfordringerne. Hvis disse mål skal nås har forædlerne brug for at have adgang til de moderne planteforædlingsmetoder i EU lighed med resten af verden. Europa er kendt for mange små og mellemstore forædlervirksomheder.
Stort set alle planter landmændene dyrker på markerne er resultatet af en lang målrettet forædlingsproces hvad. Til daglig forbindes planteforædling primært med landbrugsplanter. Men i praksis er stort alle de planter, og deres produkter, vi omgiver os med et resultat af større eller mindre grad af forædling – hvad enten det er korn, gulerødder eller roser og jordbær.
Fælles er også at det sjældent er landmanden eller gartneren der står for at planteforædle. Dette gør specialiserede forædlere, der til dagligt står for at udvikle nye plantesorter. Når f.eks. kornforædlere har udviklet en ny sort skal den testes mod konkurrenternes i officielle forsøg, herefter bliver resultaterne offentliggjort så landmændene frit kan vælge den bedste sort - og konkurrenterne kan vælge den næste forælder til deres egne krydsninger. Derfor er der stor konkurrence blandt forædlere.
Dette er både til gavn for samfundet, idet alle kan drage nytte af de gode resultater, men også for landmanden som er garanteret kvalitet ved køb af såsæd og nye sorter.
Læs mere om, hvordan Sejet Planteforædling arbejder med de nyeste teknologier.
Man begyndte så småt at planteforædle i slutningen af 1800-tallet. Selvom man har planteforædlet i mange år, har metoderne ændret sig gennem tiden. Dette i takt med at man har fået mere viden på området, hvilket betyder, at man i dag kan målrette forsøgene meget mere præcist. Formålet med planteforædling har dog altid været det samme, selvom egenskaberne man forædler efter, har ændret sig en smule over tid; at udvikle planter der giver et højere og bedre udbytte med samme eller mindre input.