Sygdomme

Der findes forskellige typer af sygdomme. Nogle rammer kun husdyrene, mens andre kan smitte til mennesker.

Husdyr bliver af og til syge. Det kan ikke undgås, ganske som andre dyr og mennesker rammes af sygdom. De fleste sygdomme er såkaldte produktionssygdomme, der alene rammer husdyrene – og som oftest kun en enkelt art.

Nogle husdyrsygdomme påkalder sig dog særlig opmærksomhed, fordi de også kan smitte mennesker, eller fordi de er så alvorlige, at vi kan risikere at den store danske eksport af kød og mejeriprodukter stoppes, hvis sygdommene kommer til Danmark.

Disse sygdomme, som er nævnt i efterfølgende, er anmeldepligtige, og der foretages ikke behandling. Hvis der opstår en mistanke om sygdommene bliver besætningen sat under offentligt tilsyn og der sendes materiale til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut. Hvis besætningen er smittet skal dyrene i besætningen, samt dyr i kontaktbesætninger, slås ned. Kadaverne skal bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen. Der oprettes beskyttelseszoner (mindst 3km) og overvågningszoner (mindst 10 km) omkring smittede besætninger.

Nedenfor kan du læse mere om Mund- og klovesyge, Klassisk svinepest, Afrikansk svinepest, Influenza A (H1N1), Fugleinfluenza og BSE.

Mund- og klovesyge (M&K) er en særdeles smitsom virussygdom, der angriber klovbærende dyr, især kvæg, svin, får og geder. Det seneste tilfælde af M&K i Danmark var i 1982/83. Når mund- og klovesyge virus introduceres til M&K-frie områder, kan smitten brede sig eksplosivt.

Mund- og klovesyge skyldes et meget lille virus, der er meget modstandsdygtigt, især ved lave temperaturer. Det kan spredes over meget lange afstande med luften, som det fx skete ved det sidste udbrud i Danmark, hvor virus blæste fra Rügen til det tyske fastland og til Sydfyn. Smittede dyr udskiller virus gennem spyt, gødning, urin, mælk, sæd og udåndingsluften. Svin udskiller meget mere virus end andre dyrearter - et smittet svin kan udskille lige så meget virus som 2.000 køer. Derfor er smittefaren fra en angrebet svinebesætning meget stor. Inkubationstiden (tiden fra dyrene smittes til sygdommen bryder ud) er 3-10 dage.

Sygdommen starter med høj feber og nedsat eller ophørt ædelyst. Senere dannes der karakteristiske blærer i munden og på trynen/mulen samt i klovspalten, ved kronranden, kodebøjningen og eventuelt på patterne. Dyrene får en stiv og øm gang, og er uvillige til at bevæge sig pga. smerter, ligesom de ligger meget. Dødeligheden er lav blandt slagtesvin og voksne grise (ca. 3 pct.), men kan ved alvorlige udbrud være 90-100 pct. blandt pattegrise. Hos drøvtyggere er dødeligheden også lav hos voksne dyr (under 10 pct.), men disse udvikler ofte alvorlige følgevirkninger i form af kroniske klovlidelser og kroniske yverbetændelser.

Klassisk svinepest er en smitsom virussygdom, der kan angribe grise i alle aldersgrupper - herunder også vildsvin. Symptomer og fund ved obduktion varierer meget afhængig af anslagskraften (hvor ”aggressivt” det er) fra det involverede virus. Især ved angreb med virus med lav anslagskraft er symptomerne så vage eller ukarakteristiske, at sygdommen let overses eller forveksles med andre sygdomme. Det seneste tilfælde af svinepest i Danmark var i 1933.

Under europæiske forhold, hvor sygdommen gennem de seneste år skyldes virus med lav eller moderat anslagskraft, er de typiske symptomer feber, øget dødelighed, dødfødte grise og blødninger i huden (ører, flanker, bug, indvendig på lårene, eller på trynen). Sygdommen kan ikke behandles medicinsk.

Klassisk svinepest kan overføres med symptomfri smittebærere, madaffald, personer, urengjorte køretøjer, eller vildsvin. Det er vist, at luftbåren smitte kan ske mellem to nærtliggende svinestalde.

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom, der kan angribe grise i alle aldersklasser, og kan som klassisk svinepest ramme både tam- og vildsvin. Symptomer, fund ved obduktion og smittemåde svarer til forholdene ved klassisk svinepest. Flåter kan være årsag til smitteoverførsel af sygdommen, men disse findes kun i meget begrænset omfang i Europa. Afrikansk svinepest forekommer syd for Sahara (heraf navnet) og bl.a. i Georgien og på Sardinien, hvor sygdommen findes blandt vildsvin. Sygdommen har aldrig været påvist i Danmark.

Se mere om Afrikansk svinepest her

Influenza A (H1N1) er også ofte benævnt ‘svineinfluenza’ i medierne, selv om der er tale om en virusvariant, der primært smitter fra menneske til menneske. Navnet skyldes, at virus indeholder arvemateriale fra andre influenzavira, der både findes hos mennesker, fugle og svin. Hvordan H1N1 er opstået er endnu ikke klart. Men det står helt klart, at man ikke kan få influenza A ved at spise grisekød.

Influenza A er et luftbåren virus. Som andre typer influenza overføres den fra person til person, typisk ved tæt kontakt (fx via dråber fra hoste og nys). H1N1 blev først fundet i Mexico i marts 2009 og har siden spredt sig til hele verden. WHO følger udviklingen af H1N1. Den dag i dag er virussen under kontrol, selvom den stadig eksisterer og man stadig kan blive smittet. Langt de fleste, der bliver smittet, oplever et mildt sygdomsforløb sammenlignet med gængs vinterinfluenza.

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom hos fugle, der kan resultere i op mod 100 pct. dødelighed hos fjerkræ. Den højpatogene (HPAI) form af sygdommen, dvs. den ’alvorlige’ type, betegnes også Fowl plague. Fugleinfluenza findes også som i en lavpatogen form (LPAI), der er mindre smitsom.

Fugleinfluenza forekommer med sporadiske udbrud i hele verden, og har været beskrevet siden 1880. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige. De klassiske symptomer på de alvorlige infektioner er en pludselig stigning i dødeligheden, helt op til 100 pct. inden for få dage.

Sygdommen skyldes infektion med virus af A influenza typen. Type A influenzavirus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Smittede dyr udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføringen. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Svømmefugle udgør et stort reservoir for sygdommen, og der er påvist højere frekvens af fugleinfluenza i al almindelighed langs trækruter for svømmefugle. Smitten kan endvidere overføres med tøj, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Svin udgør også et stort reservoir for visse influenza A vira, og det er påvist, at svin inficeret med en undertype af fugleinfluenza har ført smitten videre til kalkuner.

Den første dokumenterede fugleinfluenzavirus H5N1 infektion hos mennesker blev påvist i Hong Kong i 1997. De mennesker, der er blevet smittet med sygdommen, er alle smittet af fjerkræflokke. Der er ikke konstateret smitte fra vildtfugle til mennesker.

Læs mere om fugleinfluenza hos Statens Seruminstitut

BSE er en forkortelse for ’Bovin Spongiform Encephalopati’ – populært kaldet ’kogalskab’. Det er en sygdom, som rammer voksent kvæg. Sygdommen skyldes et smitstof, prion, der er et protein, som er meget modstandsdygtigt sammenlignet med bakterier og virus. BSE forårsager ændringer i de angrebne dyrs hjerne og centralnervesystem, der resulterer i, at dyret til sidst dør.

BSE kan angiveligt overføres til mennesker gennem inficeret oksekød, og forårsage en variant af Creutzfeldt Jacobs sygdom. Denne sygdom har fået navnet variant Creutzfeldt Jacobs Disease, vCJD. I alt er 140 personer døde af vCJD. Sygdommen er ikke fundet i Danmark.

Der er iværksat en række tiltag mod BSE. For det første har kreaturslagterierne siden februar 2000 ændret slagtemetoderne, så særligt risikomateriale fra dyrene bliver fjernet og håndteret særskilt. Det gælder hele tarmsættet samt, kranium, hjerne, øjne, mandler og rygmarv fra dyr over 12 måneder og desuden rygsøjlen fra dyr over 30 måneder.

For det andet har det siden 1990 været forbudt at fodre drøvtyggere med protein fra andre drøvtyggere - et forbud, som blev strammet i 1997, hvor det blev forbudt at bruge animalsk protein til fodring af drøvtyggere.

For det tredje er der et overvågningsprogram, som betyder, at alle slagtedyr over 48 måneder samt en række risikogrupper af dyr, herunder alle selvdøde og aflivede dyr ældre end 48 måneder, bliver testet.

Endelig er sporingssystemet i kvægsektoren meget velfungerende i Danmark, idet alle flytninger af dyr mellem besætninger registreres, ligesom kød kan spores tilbage til slagteriet og derfra til besætningen, det kommer fra.