Kravene til plads er reguleret i EU, og vi arbejder målrettet på at løfte dyrevelfærden på EU-niveau. Det forventes, at EU-Kommissionen senest ved udgangen af 2026 vil fremsætte forslag til nye dyrevelfærdsregler, og her vil nye pladskrav være et element i forslaget, hvilket Landbrug & Fødevarer bakker op om.

Alle danske søer går løse i størstedelen af deres tid i staldene, og øvrige grise går løse hele livet. Branchen har længe anbefalet, at søerne også skal være løse i farestalden, og vi er længst i verden med på frivillig basis at bygge stalde til løse søer i farestalden.

Læs mere om de forskellige typer stalde her.

Fra 2025 bliver det et lovkrav, at alle nye stalde skal være bygget så søerne kan gå løse i farestalden. 

Det kan ikke helt undgås at grise indimellem bliver syge, men det er afgørende, at syge grise får den nødvendige behandling for at sikre deres velfærd. Branchen har derfor intensiveret indsatsen med målrettet uddannelse af både danske og udenlandske medarbejdere, så alle har de nødvendige kompetencer til at tage bedst muligt vare på dyrene.

Samtidig gennemfører branchen uafhængig tredjepartskontrol i alle besætninger, og der følges op med ekstra kontrolbesøg, hvis der opdages udfordringer med dyr, der ikke er blevet behandlet eller håndteret korrekt.

Halebid opstår, når grise bider i hinandens haler, og det kan der være flere udløsende årsager til. Derfor er det afgørende at holde godt øje med grisene og hurtigt gribe ind ved de første tegn på halebid. Samtidig skal man identificere og udbedre de forhold i grisens miljø, der kan udløse halebid blandt grisene.

Branchens mål er, at alle grise skal have hele haler. For at fremme denne udvikling har branchen indført en ordning, hvor besætninger med grise, der har hele haler, modtager ekstra kompensation for de meromkostninger, der er forbundet med at producere grise med hele haler. Målet er, at der inden udgangen af 2028 skal være 4 millioner grise med hele haler.

Brok hos grise viser sig som en udposning, typisk ved navlen (navlebrok). Når en gris har brok, skal den overvåges nøje for at opdage eventuelle komplikationer. Hvis brokket er stort, flyttes grisen til en sygesti, hvor den kan få ekstra pleje. Det er vigtigt dagligt at vurdere, om brokket vokser, eller om der opstår sår eller andre problemer. I branchen arbejdes der målrettet med forskellige tiltag for at forebygge, at grise udvikler brok. Tiltagene kan ses her.

Grise skal have adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale for at opfylde deres adfærdsmæssige behov for at rode og undersøge deres omgivelser. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver, hvilke materialer der vurderes egnede til formålet. Halm er særligt velegnet, da det både dækker grisens behov for at rode og beskæftige sig – men det stiller samtidig krav til staldsystemerne, især i forhold til rengøring.

Branchen anbefaler derfor, at alle nye stalde indrettes med systemer, der kan håndtere halm, så det fremover kan bruges som rode- og beskæftigelsesmateriale til alle grise.

Landmænd har kun interesse i, at flest mulige pattegrise overlever. Vi har knækket kurven for pattegrisedødelighed, og avlsarbejde har gjort pattegrisene stærkere og mere robuste. Derfor forventer vi i år et fald på ca. 2 procentpoint i dødeligheden.

Grise får naturligt mange unger, hvilket øger risikoen for dødsfald under eller kort efter fødslen – ligesom hos andre dyr med store kuld som hunde og katte. Optimal pasning kan reducere dødeligheden, men på grund af soens biologi vil den sjældent komme under 15 %.

Den danske dyrevelfærdslovgivning sikrer dyrene gode forhold og god velfærd. Lovgivningen bygger på faglige drøftelser mellem fagfolk og eksperter og brede politiske aftaler, og ligger allerede på flere områder over EU-lovgivningen. Det er et faktum, at vi er en del af EU, og derfor arbejder vi målrettet på at løfte reglerne for dyrevelfærd på EU-niveau for at sikre et fælles indre marked, så vi ikke ender i en situation, hvor produktionen i Danmark flytter til andre lande med lavere krav til dyrevelfærd.