I den danske griseproduktion går vi på en lang række parametre længere end EU-lovgivningen for at skabe gode rammer for vores grise.
Foto: Prikken Design
Danmark er en af verdens største producenter af grisekød og er på det globale marked kendt for sin høje kvalitet og fødevaresikkerhed. I 2025 producerede danske griseproducenter 31,8 mio. grise og eksporterede for 36,9 milliarder kroner.
Det kræver løbende opmærksomhed, faglighed og ansvar at holde levende dyr. Derfor arbejder landmænd, forskere og myndigheder løbende på at forbedre forholdene i grisestaldene. Målet er bedre dyrevelfærd, sundhed og rammer for produktionen.
Fakta om dansk griseproduktion
Den samlede griseproduktion skaber 33.300 arbejdspladser i Danmark.
I Danmark har vi 20 danske særkrav og initiativer, som ligger over EU-lovgivningen.
I 2025 eksporterede den danske grisebranche for 36,9 mia. kr.
72 % af griseproducenterne har ingen anmærkninger i Fødevarestyrelsens kontroller.
Hvert 3. år bliver samtlige 90% af de danske grisebesætninger kontrolleret af en uvildig tredje part kaldet Danish-ordningen.
Danmark er længst i verden med på frivillig basis at bygge stalde til løse søer i farestalden.
Alle danske søer går løse i størstedelen af deres liv i staldene, og øvrige grise går løse hele livet.
Langt flere pattegrise overlever hvert år. Avlsarbejde og bedre pasning bidrager til stærkere pattegrisoverlevelse. I 2024 var landsgennemsnittet for overlevelse blandt pattegrise 85.9 pct.
Sådan arbejder branchen med dyrevelfærd i danske grisestalde
I Danmark arbejder vi aktivt for at skabe gode forhold for grisene. Det gør vi ved at gå længere end en række af de minimumskrav, som EU-lovgivningen stiller. Og vi arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre.
Vi arbejder aktivt for, at søer går løse hele livet
I Danmark er vi længst i verden med på frivilligt initiativ at bygge nye grisestalde, hvor søerne går løs i farestierne. Fra 2026 skal alle nye farestalde bygges, så søerne kan gå frit.
Vi presser som branche på for, at det skal være et EU-krav, at søerne går løse hele livet.
Vi arbejder aktivt med at styrke medarbejdernes viden i stalden
Branchen arbejder aktivit med uddannelse i danske grisestalde. Medarbejderne har adgang til gratis online undervisningsmateriale, og fremover skal alle besætninger have en certificeret dyrevelfærdsansvarlig.
Vi arbejder aktivt med dokumentation og kontrol i danske grisestalde
Ud over Fødevarestyrelsens kontroller har svinebranchen sit eget kvalitetsprogram, DANISH Produktstandard. Over 90% af alle danske grisebesætninger er omfattet af ordningen, som dokumenterer, at producenterne lever op til både lovgivning og branchens egne krav. DANISH-certificerede besætninger bliver kontrolleret mindst hvert tredje år af et uafhængigt certificeringsfirma.
Vi arbejder for at udfase kirurgisk kastration af grise fra 2030
Målet er at udfase kirurgisk kastration af grise i Danmark fra 1. januar 2030. I dag sker indgrebet med lokalbedøvelse og smertelindring, men ambitionen er at stoppe det helt. Derfor er arbejdet med overgangen allerede sat i gang i dialog med markedet.
Udviklingen i staldsystem for drægtige søer fra 1980'erne til i dag.
Kom indenfor i en konventionel grisestald
God dyrevelfærd starter med en dygtig landmand.
Mød landmand og griseproducent, Allan, og hør om hverdagen i stalden.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om dyrevelfærd blandt grise
Dansk
økologisk gris
Dansk
Frilandsgris
Dansk
konventionel gris
Søer og faringer
Alle søer er løsgående. Pattegrise fødes i hytter på marken.
Alle søer er løsgående. Pattegrise fødes i hytter på marken.
Alle søer er løsgående i
drægtighedsperioden. Pattegrisene fødes i farestier i stald.
Fravænning
Tidligst 7 uger.
Tidligst 5 uger.
Tidligst 4 uger - under særlige forhold 3 uger.
Pladsforhold for grisene til slagtegrise på 100 kg.
Min. 2,3 m2 - heraf 1 m2 som udeareal.
Min. 1,2 m2 - heraf min. 0,5 m2 som udeareal.
Min. 0,65 m²
Strøelse
Der skal være så meget strøelse at underlaget er rent og tørt.
Alle grise skal have adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale.
Halm i liggearealer.
Krav om strøelse til drægtige søer
Halekupering
Ikke tilladt.
Ikke tilladt.
Ud fra risikovurdering og omfang af halebid er det tilladt at foretage halekupering.
Foder
Økologisk foder. Krav om grovfoder.
Konventionelt foder uden animalsk fedt, med krav om grovfoder.
Konventionelt foder.
Kontrol
Årlig statslig økologikontrol.
Årlig uafhængig 3. partskontrol.
Egenkontrol.
Årlig uafhængig 3. partskontrol.
Egenkontrol.
Uafhængig 3. partskontrol min. hvert 3. år.
Egenkontrol.
Kravene til plads er reguleret i EU, og vi arbejder målrettet på at løfte dyrevelfærden på EU-niveau. Det forventes, at EU-Kommissionen senest ved udgangen af 2026 vil fremsætte forslag til nye dyrevelfærdsregler, og her vil nye pladskrav være et element i forslaget, hvilket Landbrug & Fødevarer bakker op om.
Alle danske søer går løse i størstedelen af deres tid i staldene, og øvrige grise går løse hele livet. Branchen har længe anbefalet, at søerne også skal være løse i farestalden, og vi er længst i verden med på frivillig basis at bygge stalde til løse søer i farestalden.
Søer står i bokse i fare- og diegivningsperioden for at undgå, at de lægger sig på de nyfødte smågrise og klemmer dem ihjel.
Fra januar 2026 bliver det et lovkrav, at alle nye stalde skal være bygget så søerne kan gå løse i farestalden.
Det kan ikke helt undgås at grise indimellem bliver syge, men det er afgørende, at syge grise får den nødvendige behandling for at sikre deres velfærd. Branchen har derfor intensiveret indsatsen med målrettet uddannelse af både danske og udenlandske medarbejdere, så alle har de nødvendige kompetencer til at tage bedst muligt vare på dyrene.
Samtidig gennemfører branchen uafhængig tredjepartskontrol i alle besætninger.
Landmænd har kun interesse i, at flest mulige pattegrise overlever. Vi har knækket kurven for pattegrisedødelighed, og avlsarbejde har gjort pattegrisene stærkere og mere robuste.
Grise får naturligt mange unger, hvilket øger risikoen for dødsfald under eller kort efter fødslen – ligesom hos andre dyr med store kuld som hunde og katte.
Den danske dyrevelfærdslovgivning sikrer dyrene gode forhold og god velfærd. Lovgivningen bygger på faglige drøftelser mellem fagfolk og eksperter og brede politiske aftaler, og ligger allerede på flere områder over EU-lovgivningen. Det er et faktum, at vi er en del af EU, og derfor arbejder vi målrettet på at løfte reglerne for dyrevelfærd på EU-niveau for at sikre et fælles indre marked, så vi ikke ender i en situation, hvor produktionen i Danmark flytter til andre lande med lavere krav til dyrevelfærd.
Når det er sagt, arbejder vi som branche hele tiden på at forbedre os. I starten af 2026 lancerede vi fx 7 nye initiativer, der skal styrke dyrevelfærden ude i staldene.
Dyrevelfærdsmærket er statens officielle velfærdsmærke. Mærket er opdelt i tre niveauer, og jo flere grønne hjerter på en fødevare, desto bedre dyrevelfærd.