I løbeafdelingen løbes (befrugtes) søerne. Det sker de fleste steder ved Kunstig Sædoverføring ("KS") med sæd fra ornestationer. Sædens kvalitet er et produkt af avlsarbejdet, der sikrer, at landmanden hele tiden har gener fra de bedste orner i sine grise. Enkelte steder sker løbningen dog også ved naturlig bedækning med en orne. Selvom man bruger KS, er der oftest også orner i løbeafdelingen, som skal sørge for at stimulere søernes brunst.

Her går også polte. Det er hungrise, som skal løbes for første gang, og erstatte de søer, der tages ud af produktionen og sendes til slagtning.

I de senere år er systemer med løsgående søer i løbeafdelingen vundet frem, i modsætning til tidligere hvor løbeafdelingerne ofte var indrettet med bokse med hver so for sig.

Umiddelbart efter løbningen, eller senest fire uger efter, når søerne er testet drægtige - det sker typisk ved ultralydskanning af søerne for at se, om der er fostre i dem - flyttes de til drægtighedsstalden.

Her går de drægtige søer indtil ca. fem dage før forventet faring (fødsel). I drægtighedsstalden er alle søer opstaldet i løsdriftssystemer.

I farestalden farer (føder) soen. Farestalden er typisk indrettet med stier, hvor søerne er opstaldet enkeltvis i farebokse. I boksene står soen mellem to ’bøjler’, der forhindrer hende i at lægge sig på pattegrisene. Den ene af bøjlerne kan flyttes, så soen kan få lidt mere plads i løbet af opholdet i farestalden.

Søerne flyttes til farestalden ca. fem dage før forventet faring og går der, indtil pattegrisene bliver flyttet til smågrisestalden (fravænning). Fravænningstidspunktet kan variere, men ligger i danske besætninger oftest fire uger efter faringen. Fravænning må tidligst ske, når pattegrisene er tre uger gamle. Ved fravænning flyttes søerne tilbage til løbeafdelingen, mens smågrisene flyttes til smågrisestalden.

Smågrisene flyttes typisk til såkaldte toklimastalde, hvor der er lavet en overdækning i en del af stien. Overdækningen fungerer som en hule, hvor smågrisene ligger i læ og varmer hinanden. Grisene opholder sig i smågrisestalden til de vejer 25-30 kg, hvorefter de flyttes til slagtesvinestalden.

I Danmark har mange landmænd valgt at have enten smågrise eller slagtesvin. Derfor sælges en del af smågrisene ofte videre til andre svineproducenter fra smågrisestalden.

I slagtesvinestalden går grisene typisk sammen i stier med ca. 15 grise i hver, afhængig af stiernes størrelse. Grisene opholder sig i slagtesvinestalden fra de vejer 25-30 kg og indtil de vejer ca. 105 kg, hvor de leveres til slagteriet. Det sker når de er ca. 5-6 måneder gamle.

Et alternativt produktionssystem, der anvendes af flere producenter, er FRATS. Betegnelsen er en forkortelse for FRAvænning Til Slagtning. Her går grisene i samme sti fra de fravænnes soen og indtil de sendes til slagteriet, dvs. en kombination at smågrise- og slagtesvinestald. Fordelen ved FRATS-systemet er, at grisene flyttes og sammenblandes mindre. Til gengæld kan systemet medføre en dårligere staldudnyttelse.

Den konventionelle griseproduktion er ofte lagt an som beskrevet ovenfor. Produktionen lever naturligvis op til lovens og branchens bestemmelser hvad angår fodring, staldindretning mv. Størstedelen af produktionen i Danmark er konventionel.

Økologiske grise produceres efter officielle retningslinjer for økologisk produktion under det statskontrollerede ø-mærke. Mindst 95 pct. af foderet skal være økologisk og en del af det skal være grovfoder. Økologiske grise skal have adgang til det fri, fx i form af udendørs løbegårde. Alle pattegrise skal fødes på friland.

Ved frilandsproduktion holdes søerne helt eller delvist på friland. Typisk farer søerne udendørs i hytter og går ude med pattegrisene indtil fravænning. Nogle producenter vælger dog at holde dem inde under løbning og drægtighed. En del af specialgrisene - Frilandsgris og økologiske grise - har særlige krav til, hvordan grisene skal holdes udendørs. 

Læs mere på Frilands hjemmeside

Ud over økologiske og frilandsgrise produceres en række specialgrise både til hjemmemarkedet og til eksport. Her lever produktionen op til særlige krav til fx spisekvalitet (krydsninger, køling, modning mv.), fodersammensætning og andre faktorer.