Kyllinger i Danmark

Kyllingernes plads
Det er vigtigt, at kyllingerne har god og fri bevægelighed i stalden. Derfor er der klare regler for, hvor meget plads en kylling skal have per kvadratmeter. Der må højest være cirka 20 kyllinger per kvadratmeter. 

Kyllingernes foder
For at producere gode og sunde kyllinger skal kyllingerne have næringsrigt foder. Fodersammensætningen tilpasses løbende af landmanden, så kyllingerne får den bedst mulige næring. Kyllingernes behov for næring ændrer sig nemlig, som kyllingerne vokser. Foderet består mest af hvede og soja tilsat mineraler og vitaminer efter kyllingernes behov. 

Fokus på minimering af trædepudesvidninger hos kyllingerne
Trædepudesvidninger er misfarvninger eller sår under kyllingernes fødder. De kan forekomme ved både fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og almindelige slagtekyllinger og hos alle racer, hvis kyllingerne går på våd og klistret strøelse. De danske landmænd gør meget for at undgå svidninger og har derfor stort fokus på indeklimaet. Der er investeret i varmevekslere, som hjælper med at sikre optimale klimaforhold i stalden og dermed også tør og porøs strøelse. Det er med til at mindske forekomsten af trædepudesvidninger. 

I Danmark kontrolleres kyllingernes trædepuder fra alle flokke ved slagtning. Det har erhvervet gjort siden 2002. 

Kyllingernes klima
I arbejdet med dyrevelfærden hos kyllinger er det vigtigt, at kyllingerne lever i et optimalt klima, hvor både temperaturen og luftfugtigheden kontrolleres og tilpasses. Stalden er derfor opvarmet til minimum 32 grader celsius, allerede når kyllingerne ankommer. Det tilpassede klima er således med til at sikre, at kyllingerne har de bedste vilkår fra rugeri til slagtehal. 

Kyllingernes lys
Lyset i husene styres af ”lysprogrammer”. I Danmark er der krav om lysprogram hos alle kyllinger. Lysprogrammet giver kyllingerne seks timers mørke, men de kan dog også både hvile sig og sove, selvom det er lyst. Derudover har kyllingerne også en skumrings- og dæmringsperiode, hvor de vænner sig til henholdsvis mørke og lys. 

Kyllingeracer
Der findes mange forskellige racer til kyllingeproduktion. Nedenfor er de tre mest brugte racer i Danmark beskrevet.

Ross

Den mest anvendte kyllingerace er Ross, som stammer fra avlsselskabet Aviagen. Ca. 80 % af alle kyllinger i Europa er af denne race. I Danmark bruger vi Ross 308. Ross 308 er en kylling, som har gode produktionsegenskaber, god benstyrke, er yderst robust og er god til at omsætte det foder, den spiser, til kød på kroppen.

Der avles genetisk på Ross 308 kyllingerne efter mere end 50 forskellige parametre. 36 % af udvælgelsesparametrene handler om dyresundhed og velfærd, 25 % handler om foderomsætning, 23 % handler om reproduktion, 9 % handler om kødudbytte og 7% handler om vækst. Hos Ross 308 kyllingerne har dette avlsarbejde medført, at benstyrken er forbedret markant gennem de sidste 20 år. Det samme er levedygtigheden.

Ross 308 kyllingen vejer ca. 40 gram som daggammel kylling og ved en slagtealder på 35 dage vejer den ca. 2.000 gram. Foderforbruget pr. kg kylling er på 35 dage ca. 1,5 kg. Det betyder, at denne kylling har den laveste klimabelastning af de racer vi anvender i Danmark.

Ranger Gold

Ranger Gold kyllingen kan anvendes til en række forskellige produktionsformer i den danske kyllingeproduktion. Kyllinger af racen Ranger Gold stammer oprindeligt fra avlsfirmaet Aviagen, der leverer kyllinger af forskellige racer til hele verden. Hannen, der anvendes til denne avl, er af racen Gold og hønen er af racen Brown Ranger.

Ranger Gold kyllingen avles med fokus på dyrevelfærd, robusthed, god benstyrke, gode produktionsresultater, samt god kødkvalitet og tilstrækkelig mængde brystkød.

Ranger Gold er en langsomt voksende race. Ranger Gold kyllingen vejer ca. 34 gram som daggammel kylling og ved en slagtealder på 46 dage vejer den i gennemsnit 1.976 gram. Foderforbruget pr. kg kylling er på 46 dage ca.1,8 kg.

Hubbard

Til den økologiske kyllingeproduktion i Danmark, anvendes der oftest kyllinger af racen Hubbard. Racen, der blev grundlagt i 1921, anvendes i dag i store dele af verden.

I avlen af Hubbard kyllinger er der fokus på dyrevelfærd, naturlig opførsel, gode produktionsresultater, samt god kødkvalitet, smag og tilstrækkelig mængde brystkød.

Hubbard kyllingen og forældredyrene er navngivet med en række tal, der angiver hvilke hane- eller hønelinjer (afstamninger) der er anvendt. I Danmark anvendes der lige nu Hubbard JA257. En anden kendt Hubbard kylling er Label Rouge kyllingen fra Frankrig.

Hubbard er en langsomt voksende race. Kyllingen vejer ca. 34 gram som daggammel kylling og ved en slagtealder på 56 dage vejer den i gennemsnit 2.023 gram. Foderforbruget pr. kg kylling er på 56 dage ca. 2,4 kg.

Salmonella og kyllinger
Dansk kylling er fri for salmonella. Siden 2008 har Danmark haft nultolerance overfor salmonella i kyllingekød. Det betyder, at når forbrugerne køber dansk kylling, kan de være sikre på, at kødet er testet fri for salmonella. Danske kyllinger er underlagt et af verdens mest restriktive kontrolprogrammer for bakterier som salmonella og campylobacter, og kyllingerne testes for salmonella to gange med ca. 14 dages mellemrum inden slagtning. Udenlandsk fjerkrækød (undtagen det nordiske) opfylder derimod lempeligere EU-krav for test af salmonella. Dansk kylling har derfor opnået særstatus i EU.

Kyllingens forældre
Avl af kyllinger er en særdeles specialiseret opgave, der i dag kun finder sted hos en håndfuld internationale avlsselskaber. De fremavler de elitedyr, der er tipoldeforældre til de kyllinger, der vokser op i Danmark. Elitedyrene er udviklet gennem flere generationer.

Produktionen af æg, der udruges til slagtekyllinger, sker i særlige stalde, hvor der går både høner og haner. Og da hver hane kan parre sig med ti høner, er der mange flere høner end haner. Hønerne og hanerne kaldes forældredyr. Hønerne begynder at lægge æg, når de er knap 22 uger gamle og bliver ved, til de er ca. 62 uger gamle. Hver høne lægger 150-160 æg i den 40 uger lange æglægningsperiode.

Forældredyrene bliver vaccineret mod forskellige alvorlige fjerkræsygdomme. Det giver også kyllingerne en god start, hvor de er beskyttet mod de samme sygdomme, da mødrene (hønerne) videregiver immunstoffer til deres afkom. 

Æggene fra forældredyrene indsamles to gange om dagen. Æggene opbevares under de bedst mulige klimatiske forhold med regulering af temperatur og luftfugtighed. Det sker for at sikre, at flest mulige æg klækker. Tre gange om ugen transporteres de til rugeriet. 

Rugeæg og rugeriet
På rugeriet bliver de befugtede æg anbragt i en rugemaskine, hvor temperatur og luftfugtighed styres nøje. Æggene placeres på bakker, hvor de automatisk vendes jævnligt. En høne, der udruger sine egne æg, vil på samme måde jævnligt vende æggene i reden for at forhindre, at kyllingen indeni klæber fast til æggeskallen.

Efter 18 døgn i rugemaskinen flyttes æggene til en klækkemaskine, hvor de ruges i yderligere tre dage. Også her reguleres temperatur og luftfugtighed nøje. Herefter kommer kyllingerne ud af æggene, og er klar til at blive leveret til kyllingeproducenten. I Danmark næbtrimmer man ikke kyllingerne, som er når den yderste spids af næbbet fjernes på den daggamle kylling med f.eks. en infrarød brænder.

Levering af kyllinger til landmanden
Produktionen af kyllinger er meget nøje tilrettelagt. Det er vigtigt, at rugeriet leverer det korrekte antal kyllinger til landmanden, så han eller hun kan overholde den plan for slagtning, der er aftalt med slagteriet. Typisk bliver der leveret omkring 40.000 kyllinger til en kyllingestald, og en producent kan ofte have flere stalde eller 'kyllingehuse', som de ofte kaldes.

Kyllingerne pakkes i kasser med mange ventilationshuller og køres ud til landmændene i specialbyggede lastvogne med automatisk kontrol og regulering af temperatur og fugtighed. Den rette temperatur er vigtig for kyllingernes trivsel og dyrevelfærd gennem hele produktionen.

Kyllingernes opvækst
Før landmanden modtager et nyt hold daggamle kyllinger, er stalden rengjort meget grundigt og desinficeret. Temperaturen er på ca. 32-33 grader. Der er lagt strøelse ud over hele gulvet, og det automatiske foder- og vandingsanlæg er gjort klar. Landmanden lægger i begyndelsen foderet ud på en bane papir på gulvet under vandingsanlægget. Dette fremmer kyllingernes naturlige adfærd, hvor de hakker og skraber efter foder.

Til at begynde med har kyllingerne kun dun på kroppen, men allerede i den første uge begynder kyllingerne så småt at få fjerdragt. I den periode, hvor kyllingen går fra dun til fjer, ser det lidt mærkeligt ud.

Temperaturen i stalden sænkes gradvist efter den første uge, og luftfugtigheden styres nøje. Temperaturen og luftfugtigheden har stor betydning for at holde strøelsen tør, da en fugtig strøelse kan være årsag til, at ammoniak i strøelsen giver trædepudesvidninger på kyllingernes fødder. 

De danske kyllingeproducenter har gjort meget for at undgå trædepudesvidninger. Ved hjælp af en stor indsats i forhold til management, optimal fodersammensætning, udvikling af nye strøelsesmuligheder – og ikke mindst fokus på klimastyring og brug af varmevekslere – kan kyllingeproducenterne holde strøelsen tør og porøs under hele produktionsperioden og på den måde undgå trædepudesvidninger hos kyllingerne. 

Fødevarestyrelsen kontrollerer kyllingernes forhold. Hvis de ikke er gode nok, kan landmanden få en bøde, eller der kan blive stillet særlige krav, som han eller hun skal leve op til.

Landmanden går gennem stalden flere gange dagligt for at holde øje med kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingernes trivsel på, hvordan de opfører sig, og hvordan de pipper. Deres måde at pippe på fortæller landmanden, om kyllingerne har det godt eller ej. Hvis en kylling er svag, vurderer landmanden, om den skal behandles eller aflives. Det er dog meget sjældent, at kyllingerne bliver syge og har behov for antibiotika. Den danske kyllingeproduktion har et meget lavt forbrug af antibiotika.

For at være kyllingeproducent kræver lovgivningen, at man har taget et kursus.