Kyllinger i Danmark

I Danmark har vi flere forskellige typer kyllingeproduktioner.

Fælles for dansk kyllingeproduktion er, at der stilles høje krav til fødevaresikkerhed, sporbarhed, dyresundhed og dyrevelfærd. Den danske produktion er fri for salmonella og er blandt de mest kontrollerede husdyrproduktioner i verden.

Hele produktionskæden er sporbar fra avlsdyr til færdigt produkt, og dansk kylling er kendt for høj kvalitet og fødevaresikkerhed både i Danmark og på eksportmarkederne.

Kyllingeracer

Der bruges forskellige racer i dansk kyllingeproduktion. Valget af race afhænger blandt andet af produktionsform, væksthastighed og de krav, der stilles til dyrevelfærd og produktkvalitet.

Læs mere om nogle af racerne her.

Ross

Den mest anvendte kyllingerace i Danmark er Ross 308, som stammer fra avlsselskabet Aviagen. Ca. 80 % af alle kyllinger i Europa er af denne race.

Ross 308 er en kylling, som har gode produktionsegenskaber, god benstyrke, er yderst robust og er god til at omsætte det foder, den spiser, til kød på kroppen.

Der avles genetisk på Ross 308 kyllingerne efter mere end 50 forskellige parametre.

Se fordelingen af udvælgelsesparametrene i %

Hos Ross 308 kyllingerne har dette avlsarbejde medført, at benstyrken er forbedret markant gennem de sidste 20 år. Det samme er levedygtigheden.

Rustic Gold

Rustic Gold kyllingen kan anvendes til en række forskellige produktionsformer i den danske kyllingeproduktion. Kyllinger af racen Rustic Gold stammer oprindeligt fra avlsfirmaet Aviagen, der leverer kyllinger af forskellige racer til hele verden.

En kombination af to langsommere voksende forældredyrslinjer. Hannen, der anvendes til denne avl, er af racen Gold og hønen er af racen Rustic.
Avles med fokus på dyrevelfærd, robusthed, god benstyrke, gode produktionsresultater, samt god kødkvalitet og tilstrækkelig mængde brystkød.
En langsommere voksende race, som bruges i produktioner under Statens Dyrevelfærdsmærke 1 og 2 hjerter.

Rustic Rowan

Rustic Rowan anvendes især i produktionssystemer, hvor der også er adgang til udearealer og hvor der benyttes langsommere voksende kyllinger. Den benyttes også ofte i den økologiske kyllingeproduktion.

Racen stammer fra Aviagen og er udviklet med fokus på robusthed, benstyrke, naturlig adfærd, dyrevelfærd og kødkvalitet.

Hubbard

Til den økologiske kyllingeproduktion i Danmark, anvendes der også kyllinger af racen Hubbard.

I avlen af Hubbard kyllinger er der fokus på dyrevelfærd, naturlig opførsel, gode produktionsresultater og god kødkvalitet, smag og tilstrækkelig mængde brystkød.
Hubbard kyllingen og forældredyrene er navngivet med en række tal, der angiver hvilke hane- eller hønelinjer (afstamninger), der er anvendt.
Er en langsomt voksende race.

Sammenlign racerne her

Race	Ross	Rustic Gold	Rustic Rowan	Hubbard
Vægt (daggammel kylling)	Ca. 40 gram	Ca. 42 gram	Ca. 42 gram	Ca. 40 gram
Slagtealder	35 dage	43 dage	56 dage	56 dage
Vægt ved slagtealder	Ca. 2400 gram	Ca. 2150 gram	Ca. 2100 gram	Ca. 2100 gram
Foderforbrug pr. kg kylling ved slagtealder	Ca. 1,5 kg	Ca. 1,61 kg	Ca. 2-2,4 kg.	Ca. 2,4 kg

Salmonella og kyllinger

Dansk kylling er fri for salmonella.

Siden 2008 har Danmark haft nultolerance overfor salmonella i kyllingekød. Det betyder, at når forbrugerne køber dansk kylling, kan de være sikre på, at kødet stammer fra flokke der er testet fri for salmonella.

Danske kyllinger er underlagt et af verdens mest restriktive kontrolprogrammer for bakterier som salmonella og campylobacter, og kyllingerne testes for salmonella to gange med ca. 14 dages mellemrum inden slagtning.

Udenlandsk fjerkrækød (undtagen det nordiske) opfylder derimod lempeligere EU-krav for test af salmonella. Dansk kylling har derfor opnået særstatus i EU.

Avl af kyllinger

Avl af kyllinger er en specialiseret opgave, der i dag kun finder sted hos en håndfuld internationale avlsselskaber. De fremavler de elitedyr, der er tipoldeforældre til de kyllinger, der vokser op i Danmark. Elitedyrene er udviklet gennem flere generationer.

Produktionen af æg, der udruges til slagtekyllinger, sker i særlige stalde, hvor der går både høner og haner. Da hver hane kan parre sig med ti høner, er der mange flere høner end haner. Hønerne og hanerne kaldes forældredyr. Hønerne begynder at lægge æg, når de er knap 22 uger gamle og bliver ved til de er ca. 62 uger gamle. Hver høne lægger 150-160 æg i den 40 uger lange æglægningsperiode.

Forældredyrene bliver vaccineret mod forskellige alvorlige fjerkræsygdomme. Det giver også kyllingerne en god start, hvor de er beskyttet mod de samme sygdomme, da hønerne videregiver immunstoffer til deres afkom.

Æggene fra forældredyrene indsamles to gange om dagen. Æggene opbevares under de bedst mulige klimatiske forhold med regulering af temperatur og luftfugtighed. Det sker for at sikre, at flest mulige æg klækker. Tre gange om ugen transporteres de til rugeriet.

Rugeæg og rugeriet

På rugeriet bliver de befugtede æg anbragt i en rugemaskine, hvor temperatur og luftfugtighed styres nøje. Æggene placeres på bakker, hvor de automatisk vendes jævnligt. En høne, der udruger sine egne æg, vil på samme måde jævnligt vende æggene i reden for at forhindre, at kyllingen indeni klæber fast til æggeskallen.

Efter 18 døgn i rugemaskinen flyttes æggene til en klækkemaskine, hvor de ruges i yderligere tre dage. Også her reguleres temperatur og luftfugtighed nøje. Herefter kommer kyllingerne ud af æggene, og er klar til at blive leveret til kyllingeproducenten.

I Danmark næbtrimmer man ikke kyllingerne. Næbtrimning er når den yderste spids af næbbet fjernes på den daggamle kylling med f.eks. en infrarød brænder.

Læs også: Dyrevelfærd hos slagtekyllinger

Levering af kyllinger til landmanden

Produktionen af kyllinger er meget nøje tilrettelagt. Det er vigtigt, at rugeriet leverer det korrekte antal kyllinger til landmanden, så han eller hun kan overholde den plan for slagtning, der er aftalt med slagteriet. Typisk bliver der leveret mellem 30.000 og 40.000 kyllinger til en kyllingestald, og en producent har ofte flere stalde eller 'kyllingehuse', som de kaldes.

Kyllingerne pakkes i kasser med mange ventilationshuller og køres ud til landmændene i specialbyggede lastvogne med automatisk kontrol og regulering af temperatur og fugtighed. Den rette temperatur er vigtig for kyllingernes trivsel og dyrevelfærd gennem hele produktionen.

Kyllingernes opvækst

Før landmanden modtager et nyt hold daggamle kyllinger, er stalden rengjort meget grundigt og desinficeret. Temperaturen i stalden er på ca. 32-33 grader. Der er lagt strøelse ud over hele gulvet, og det automatiske foder- og vandingsanlæg er gjort klar. Landmanden lægger i begyndelsen foderet ud på en bane papir på gulvet under vandingsanlægget. Det fremmer kyllingernes naturlige adfærd, hvor de hakker og skraber efter foder.

I starten har kyllingerne kun dun på kroppen, men allerede i den første uge begynder kyllingerne så småt at få fjerdragt.

Temperaturen i stalden sænkes gradvist efter den første uge, og luftfugtigheden styres nøje. Temperaturen og luftfugtigheden har stor betydning for at holde strøelsen tør, da en fugtig strøelse kan være årsag til, at ammoniak i strøelsen giver trædepudesvidninger på kyllingernes fødder.

De danske kyllingeproducenter har gjort meget for at undgå trædepudesvidninger. Ved hjælp af en stor indsats i forhold til management, optimal fodersammensætning, udvikling af nye strøelsesmuligheder – og ikke mindst fokus på klimastyring og brug af varmevekslere – kan kyllingeproducenterne holde strøelsen tør og porøs under hele produktionsperioden og på den måde undgå trædepudesvidninger hos kyllingerne.

Kontrol af staldene

Myndighederne kontrollerer kyllingernes forhold. Hvis de ikke er gode nok, kan landmanden få en bøde, eller der kan blive stillet særlige krav, som han eller hun skal leve op til.

I dagligdagen gennemgår landmanden staldene flere gange dagligt for at holde øje med kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingernes trivsel på, hvordan de opfører sig, og hvordan de pipper. Sammenholdt med foder og vandforbruget, kan det være med til at fortælle landmanden om flokken trives. Hvis en kylling er syg eller skadet vil landmanden aflive den. Hvis flokken er syg, vil landmanden tilkalde en dyrlæge som hjælper med at finde og igangsætte den rette behandling. Det er dog meget sjældent, at kyllingerne bliver syge og har behov for antibiotika. Den danske kyllingeproduktion har derfor et meget lavt forbrug af antibiotika.

For at være kyllingeproducent kræver lovgivningen, at man har taget et kursus.

Kyllinger