Der er et stort udvalg af kartoffelsorter, som anvendes afhængig af, hvad kartoflerne skal bruges til – spisekartofler, læggekartofler, kartoffelchips, kartoffelmel mv. For spisekartofler betyder sorten meget for høsttidspunkt, størrelse, smag, farve, etc.

Produktionen starter med læggekartoflerne. Læggekartoflerne skal opbevares tørt og køligt ved 3-5 grader. En forspiring ved 14-16 grader i ca. 10 dage før lægning giver en hurtigere fremspiring og større udbytte ved høst.

Hvis der er mange sten eller lerknolde i jorden, kan man med en stenstrenglægger, fjerne sten og knolde fra rækkerne og placere dem mellem rækkerne, så de ikke tages op sammen med kartoflerne ved høst.

For at undgå en række sygdomme og skadedyr bør der ikke dyrkes kartofler mere end hvert fjerde år i samme mark. Der bør helst ikke dyrkes roer, raps eller græs, eller være nedpløjet halm året inden, da det øger risikoen for kvalitetsforringende svampe og skadedyr.

Lægning

Kartoflerne lægges typisk i første halvdel af april i en veltilberedt jord, hvor jorden har den rette fugtighed og temperatur (ca. 8. grader).

Normalt lægges kartoflerne i rækker med en indbyrdes afstand på 75 cm, så der er god plads til at køre med maskinerne mellem kammene uden at beskadige kartoflerne. Afstanden mellem de enkelte kartofler (planter) i rækkerne ligger mellem 20 - 33 cm afhænger af anvendelsen samt læggekartoflernes størrelse og sort.

På baggrund af jordbundanalyser bestemmes, hvor meget kartoflerne skal gødes med kvælstof, fosfor og kalium. Gødningen gives enten før opharvningen og lægning eller i forbindelse med lægningen i gødningsstrenge i kammen. Læggedybden er 1-2 cm under jordoverfladen.

Kartoflerne hyppes i forbindelse med lægning eller umiddelbart efter lægning eller fremspiring. Med en særlig hyppeplov eller kam former lægges jord op over kartoffelrækkerne, så der dannes en stabil ’kam’. Det gør man primært for, at kartoflerne bliver nemmere at kan tages op ved høst, dels for at undgå at de nye kartofler skal blive grønne, hvis de ligger for tæt på jordoverfladen.

Vanding

Det er ofte nødvendigt at vande kartofler, især på sandjord, for at sikre et godt udbytte og for at undgå skurvangreb og vækstrevner (kartoflerne kan sprække i overfladen, hvis de har manglet vand i periode og så pludselig får rigeligt med vand).

Ukrudt, sygdomme og skadedyr

Et stykke ind i vækstsæsonen er kartoffelmarken ’bar’, så ukrudt får lys nok til at spire frem, indtil kartoffelplanterne fylder så meget, at de ’lukker’ rækkerne og dermed skygger for ukrudtet. Ukrudtet skal derfor bekæmpes effektivt både for at få et rimeligt udbytte af kartofler og fordi ukrudtet ellers besværliggør optagningen. Ukrudtet kan bekæmpes kemisk ved sprøjtning eller mekanisk ved forskellige former for harvning og hypning. Kemisk ukrudtsbekæmpelse sker typisk lige inden og ved en opfølgende behandling lige efter kartoffelplanterne spirer frem. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan ske på forskellig måde: med en stjernerullerenser, der trækker de spæde ukrudtsspirer op af jorden, gentagne nedharvninger og hypning af kammene eller gradvis hypning, hvor man med mellemrum lægger ny jord op på kammene, så ukrudtet dækkes til.

Kartofler kan angribes af en række skadedyr og sygdomme der nedsætter udbytter og kvalitet.

Angreb af forskellige skadedyr varierer meget fra år til år. Skadedyr kan bl.a. være tæger, cikader og coloradobiller, der angriber toppene, ageruglelarver (en natsværmer) eller smelderlarver (en bille), der gnaver i de nye kartoffelknolde, og kartoffelål (nematoder), der er små rundorm, som angriber rødderne.

Ligeledes kan en række sygdomme angribe planterne. Den alvorligste plantesygdom er kartoffelskimmel, der får toppene til at visne og dermed forkorter vækstperioden. Den bekæmpes typisk ved at sprøjte med svampemiddel. Desuden kan kartoflerne angribes af forskellige andre svampe (eksempelvis skurv og rodfiltsvamp,), virus (eksempelvis kartoffelvirus Y, bladrullevirus) og bakterier (eksempelvis ringbakteriose, sortben).

Nedvisning

Når spisekartoflerne har den rigtige størrelse (5 pct. større end 60 mm), stoppes væksten enten ved at sprøjte toppene med et kemisk middel, så de visner, eller i få tilfælde ved at aftoppe planterne mekanisk og efterfølgende køre over med en gasbrænder.

Høst

Kartoflerne skal høstes 10-14 dage efter nedvisningen af toppene, når de er blevet ’skindfaste, dvs. at skrællen er blevet så tyk og fast, at den ikke flosser, når kartoflerne tages op. Hvis kartoflerne ligger længere i jorden, er der risiko for angreb af forskellige sygdomme. De skal helst tages op inden 1. oktober, inden jorden bliver for kold, da en lavere jordtemperatur end 8-10 grader øger risikoen for beskadigelser, sygdomme og stødpletter på kartoflerne.

Optagningen sker med særlige maskiner.

For at undgå at nogle af kartoflerne rådner, skal de tørres umiddelbart efter optagningen. Derefter skal de ligge og ’sårhele’ ved 12-16 grader i 1-2 uger, så eventuelle beskadigelser i forbindelse med optagningen kan hele op. Efterfølgende sænkes lagringstemperaturen til 3-4 grader med 0,5 grader pr. dag. Temperaturen må ikke komme under 3 grader, da kartoflerne så får en sødlig smag, fordi en del af stivelsen i kartoflerne omdannes til sukker.