Fra 1. januar 2027 får dansk landbrug en ny kvælstofregulering. Den skal bidrage til at reducere udledningen til fjorde og kystvande og er en del af den grønne trepart.
Men hvad er egentlig nyt? Hvad har landbruget vidst - og hvornår? Og hvilke muligheder har landmændene haft for at mindske behovet for regulering?
Her er seks fakta.
1. Landbruget har reduceret kvælstoftabet markant siden 1990’erne
Arbejdet med at reducere landbrugets kvælstoftab begynder ikke i 2027.
Dansk landbrug har i mere end 30 år ændret markant på brugen af gødning, brug af efterafgrøder og dyrkningspraksis.
Det har virket. Aarhus Universitets overvågning viser cirka en halveering af kvælstoftabet siden begyndelsen af 1990’erne.
Vi er naturligvis aldrig i mål og derfor er nedbringelsen af kvælstoftabet også en del af den oprindelige trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer var en del af i juni 2024. I trepartsaftalen er der desuden også aftalt, at der skal rensens mere spildevand.
2. Kvælstofreduktioner i landbruget har været på tale længe - men vejen dertil har ændret sig igen og igen
EU’s nitratdirektiv blev vedtaget i 1991. Vandrammedirektivet fulgte i 2000. Landbruget har derfor i årtier arbejdet med at reducere kvælstofbelastningen.
Hvorfor er det et problem, at der nu kommer nye krav?
Krav og viden udvikler sig. Men problemet er, at den enkelte landmand her og nu ikke ved, hvad han eller hun skal reducere med.
Hvad kritiserer Landbrug & Fødevarer ved den nye kvælstoflov?
Landbrug & Fødevarer har påpeget og kritiseret det faktum, at man nu vedtager en lov, som ingen kender konsekvenserne af. Det gør det svært at levere på en regulering.
At kende det samlede reduktionsmål er ikke det samme som at kende de konkrete krav, man skal drive sin bedrift efter. I nogle områder af Danmark skal der sættes massivt ind, mens der i andre ikke er behov for reduktioner.
Hvad kan den enkelte landmand gøre for at nedbringe sin kvælstofudledning?
De steder hvor der er markant krav til kvælstofregulering, har samfundet stillet en række ordninger til rådighed for lodsejerne. Man kan dermed søge om at udtage jord, hvilket grundlæggende er en god tanken.
Dog er der en lang sagsbehandlingstid, hvilket betyder, at der kan gå lang tid fra at en landmand melder jord ind til omlægningen og til at det rent faktisk er tage ud af landbrugsdrift.
Læg dertil, at de kort, der viser hvor kvælstofudledningen er størst, løbende er blevet opdateret. Opdateringerne betyder flere steder, at kravene er ændret markant. På et kort kan et område have brug for en kraftig regulering, men efter en opdatering kan reguleringskravet helt forsvinde og omvendt. Det er naturligvis med til at forsinke processerne.
3. Fra 2027 bliver landbruget reguleret efter udledning
Den nye regulering er et grundlæggende skifte.
Fra 2027 får landbrug en udledningskvote. Hvor hårdt en bedrift bliver reguleret, afhænger blandt andet af, hvor markerne ligger, hvilke afgrøder der dyrkes, og hvor meget kvælstof der beregnes at ende i vandmiljøet.
Det betyder, at bedrifter med sammenlignelig produktion kan blive mødt af meget forskellige krav.
Landbrug & Fødevarer bakker op om princippet om at placere indsatsen dér, hvor miljøeffekten er størst. Men reguleringe og fordelingen af byrden skal være fagligt robust og gennemskuelig, og landmanden skal have realistiske muligheder for at tilpasse sin produktion. Men det er ikke tilfældet lige nu.
4. Mere arealomlægning vil give mindre regulering - men landmanden kan ikke omlægge alene
Da ordningen for såkaldt permanent ekstensivering åbnede i efteråret 2024, søgte 1.408 lodsejere om at omlægge 12.581 hektar. Det var mere end dobbelt så stort et areal, som myndighederne oprindeligt havde forventet.
Det viser, at der var betydelig interesse, da der blev stillet en konkret ordning til rådighed, som lodsejeren selv kunne søge.
Men selvom landmanden vil omlægge jord, afhænger projekter også af myndighedsbehandling, finansiering, projektmodning og i nogle tilfælde andre lodsejere. Derfor kan tempoet i omlægningen ikke alene lægges over på den enkelte landmand.
5. Reglerne gælder fra 1. januar - men markåret 2027 er allerede begyndt
Den nye regulering træder formelt i kraft den 1. januar 2027.
Men landbrugets produktion følger ikke kalenderåret på samme måde som lovgivningen.
Beslutninger om afgrøder, sædskifte og etablering af marker træffes måneder før årsskiftet. Flere af de afgrøder, der skal høstes i 2027, bliver sået i efteråret 2026.
Det kan betyde, at en landmand må pløje såede afgrøder op senere på året, fordi afgrøden ikke lever op til kvælstofkravet.
Når dette er en risiko, er det fordi de første udledningsgrænser, der blev offentliggjort i juni- efter lang tids forsinkelse-, er foreløbige og kan ikke bruges til at beregne den enkelte bedrifts endelige udledningskvote. De endelige udledningsgrænser, udledningskvoter og basisudvaskningsgrænser er planlagt til september 2026. Det samme gælder planlægningsværktøjet, mens bekendtgørelse og vejledning om kompensation først er planlagt sendt i høring i september/oktober.
Selv de digitale markkort for 2027 har landmændene først mulighed for at oprette i løbet af september 2026. Normalt har denne mulighed været tilgængelig fra juni.
Derfor er et af Landbrug & Fødevarers kritikpunkter, at der er et kort tidsrum mellem den konkrete udmelding af reglerne og de dyrkningsbeslutninger, der skal træffes.
6. Vigtige elementer i reguleringen udestår stadig
Selv om vi kender de overordnede principper for den nye regulering, mangler der fortsat svar på en række spørgsmål, som er afgørende for den enkelte bedrift.
Det gælder ikke kun tekniske detaljer. Det handler om helt konkrete forhold som, hvor meget den enkelte landmand må udlede, hvordan produktionen skal tilpasses, og hvad reguleringen kommer til at betyde økonomisk.
Det er særligt problematisk, fordi beslutningerne i marken udføresnu. Jo senere de konkrete rammer falder på plads, desto mindre reel mulighed har landmanden for at tilpasse sig.
Det ved vi
De nye regler gælder formelt fra 1. januar 2027, men har betydning for de afgrøder, der sås nu.
Vi ved overordnet, hvordan systemet skal fungere
Det ved vi ikke
Hvor meget den enkelte landmand må udlede
Hvilke ændringer i sædskifte, efterafgrøder, gødskning eller brak der konkret bliver nødvendige
Hvor forskelligt reguleringen rammer fra område til område
Hvor stor kompensationen bliver og hvilke bedrifter der kan få den
Hvad reguleringen betyder for produktion, økonomi og arbejdspladser