Fra 1. januar 2027 får dansk landbrug en ny kvælstofregulering. Den skal bidrage til at reducere udledningen til fjorde og kystvande og er en del af den grønne trepart.

Men hvad er egentlig nyt? Hvad har landbruget vidst - og hvornår? Og hvilke muligheder har landmændene haft for at mindske behovet for regulering?

Her er seks fakta.

1. Landbruget har reduceret kvælstoftabet markant siden 1990’erne

Arbejdet med at reducere landbrugets kvælstoftab begynder ikke i 2027. 

Dansk landbrug har i mere end 30 år ændret markant på brugen af gødning, brug af efterafgrøder og dyrkningspraksis. 

Det har virket. Aarhus Universitets overvågning viser cirka en halvering af kvælstoftabet siden begyndelsen af 1990’erne. 

 Vi er naturligvis aldrig i mål og derfor er nedbringelsen af kvælstoftabet også en del af den oprindelige trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer var en del af i juni 2024. I trepartsaftalen er der desuden også aftalt, at der skal rensens mere spildevand.  

3. Fra 2027 bliver landbruget reguleret efter udledning 

Den nye regulering er et grundlæggende skifte. 

Fra 2027 får landbrug en udledningskvote. Hvor hårdt en bedrift bliver reguleret, afhænger blandt andet af, hvor markerne ligger, hvilke afgrøder der dyrkes, og hvor meget kvælstof der beregnes at ende i vandmiljøet.

Det betyder, at bedrifter med sammenlignelig produktion kan blive mødt af meget forskellige krav.

Landbrug & Fødevarer bakker op om princippet om at placere indsatsen dér, hvor miljøeffekten er størst. Men reguleringen og fordelingen af byrden skal være fagligt robust og gennemskuelig, og landmanden skal have realistiske muligheder for at tilpasse sin produktion. Men det er ikke tilfældet lige nu.

Hvorfor er det så et problem, at der kommer nye krav?  

Hvad kritiserer Landbrug & Fødevarer ved den nye kvælstoflov?

Landbrug & Fødevarer har påpeget og kritiseret det faktum, at man nu vedtager en lov, som ingen kender konsekvenserne af. Det gør det svært at levere på en regulering.

At kende det samlede reduktionsmål er ikke det samme som at kende de konkrete krav, man skal drive sin bedrift efter. I nogle områder af Danmark skal der sættes massivt ind, mens der i andre ikke er behov for reduktioner.

Hvad kan den enkelte landmand gøre for at nedbringe sin kvælstofudledning?  

De steder hvor der er markant krav til kvælstofregulering, har samfundet stillet en række ordninger til rådighed for lodsejerne. Man kan dermed søge om at udtage jord, hvilket grundlæggende er en god tanke.

Dog er der en lang sagsbehandlingstid, hvilket betyder, at der kan gå lang tid fra, at en landmand melder jord ind til omlægningen og til at det rent faktisk er taget ud af landbrugsdrift. 
 
Læg dertil, at de kort, der viser hvor kvælstofudledningen er størst, løbende er blevet opdateret. Opdateringerne betyder flere steder, at kravene er ændret markant. På et kort kan et område have brug for en kraftig regulering, men efter en opdatering kan reguleringskravet helt forsvinde og omvendt. Det er naturligvis med til at forsinke processerne.

5. Reglerne gælder fra 1. januar - men markåret 2027 er allerede begyndt 

Den nye regulering træder formelt i kraft den 1. januar 2027. 

Men landbrugets produktion følger ikke kalenderåret på samme måde som lovgivningen. 

Beslutninger om afgrøder, sædskifte og etablering af marker træffes måneder før årsskiftet. Flere af de afgrøder, der skal høstes i 2027, bliver sået i efteråret 2026. 

Det kan betyde, at en landmand må pløje såede afgrøder op senere på året, fordi afgrøden ikke lever op til kvælstofkravet.

Når dette er en risiko, er det fordi de første udledningsgrænser, der blev offentliggjort i juni - efter lang tids forsinkelse -, er foreløbige og kan ikke bruges til at beregne den enkelte bedrifts endelige udledningskvote. De endelige udledningsgrænser, udledningskvoter og basisudvaskningsgrænser er planlagt til september 2026. Det samme gælder planlægningsværktøjet, mens bekendtgørelse og vejledning om kompensation først er planlagt sendt i høring i september/oktober. 

Selv de digitale markkort for 2027 har landmændene først mulighed for at oprette i løbet af september 2026. Normalt har denne mulighed været tilgængelig fra juni. 

Derfor er et af Landbrug & Fødevarers kritikpunkter, at der er et kort tidsrum mellem den konkrete udmelding af reglerne og de dyrkningsbeslutninger, der skal træffes.