Hvad mener L&F om den nye kvælstofregulering?

Nyt reguleringsprincip
Fra 1. januar 2027 reguleres landbruget efter beregnet kvælstofudledning, og bedrifter kan derfor blive ramt meget forskelligt.

Uklare rammer
Landmænd skal træffe beslutninger om markåret 2027, før alle konkrete krav og konsekvenser er kendt. Det er dybt kritisabelt. 

L&F bakker op om målet - men kritiserer modellen
Indsatsen bør placeres dér, hvor miljøeffekten er størst, men reguleringen skal være fagligt robust og gennemskuelig, og landmændene skal have realistiske muligheder for at tilpasse produktionen.

Arealomlægning er en del af løsningen
Landmænd har vist stor interesse for at omlægge jord, men tempoet afhænger også af myndigheder, finansiering og projektmodning.

Læs seks fakta om kvælstofloven

10 forudsætningsbrud siden trepartsaftalen 

Herunder kan du læse 10 eksempler på klare forudsætningsbrud eller beslutninger, som forligskredsen har aftalt med sig selv, efter Landbrug & Fødevarer og de øvrige organisationer forlod trepartsrummet i juni 2024.

Punkt 1. 

Det besluttes politisk at gå mod internationale eksperters anbefaling om at ensrette de miljømål, vi har i de farvande, vi deler med de andre lande rundt om Østersøen. Så danske landmænd får nu markant større krav, da vi skal levere indsatser, som burde være leveret i Sverige og Tyskland, selvom der står i trepartsaftalen, at regeringen skal have skærpet fokus på indsatser fra nabolande.

Punkt 2. 

Trepartsaftalen havde et mål om, at der skulle sættes ind overfor udledninger af spildevand. Men da det kom til stykket, blev kravet lempet. Fordi man politisk besluttede, at det var for dyrt at efterfølge de sidste ton. Og hvad gjorde man så med de resterende ton? Ja, dem gjorde politikerne til landbrugets problem.

Punkt 3.

I Landbrugsaftalen i 2021 blev det aftalt, at der skal indføres en ny model for kvælstofregulering. Der har siden været forskellige bud på, hvor hård den regulering skal være, men det har aldrig været intentionen, at den skulle være så hård, at man ikke kan dyrke sin mark. Derfor aftalte vi i treparten, at den kvælstofregulering, forligskredsen senere skulle designe, skulle indeholde et braklægningsloft. Det har forligskredsen nu set bort fra og har fastlagt et reguleringstryk, der vil føre til omfattende braklægning af de danske marker. Det får enorme økonomiske konsekvenser. Især når det skal leveres med så kort indfasning.

Punkt 4. 

I december 2025 går det helt galt. Her beslutter forligskredsen, at i stedet for, at alle landmænd i et vandopland skal bære den samme byrde, udvælges den ene halvdel af landmændene ud fra nogle usikre, modelberegnede retentionskort til at skulle straffes hårdere.

Punkt 5.

I trepartsaftalen blev det klart aftalt, at hvis man i de lokale treparter lavede en plan, og lodsejere rakte hånden op og sagde, at man var klar til at levere arealer, så var det ikke landbruget, der skulle rammes af regulering, imens myndigheder flyttede papirer rundt, og vådområder blev etableret. Men da håndsoprækningen i foråret 2026 skulle gennemføres, havde man på Christiansborg mere travlt med at udskamme landbruget i valgkampen, end at sikre, at modellen fungerede som aftalt.

Punkt 6.

I juni opdaterede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modellerne og de data, der bor inde i vandplanerne. Det betød, at den målstreg, som de lokale treparter havde arbejdet efter i to år, pludselig ændrede sig. Flere steder markant. Det betyder, at man mange steder slet ikke har haft adgang til omlægningsordninger og nu står helt uforberedt på en ekstremt hård regulering. Andre steder er det store arbejde, der er lavet med planlægning af arealomlægning, spildt, da indsatskravet pludselig er forsvundet.

Helt absurd er det at opleve, at myndighederne ikke kan forklare hvad ændringerne konkret skyldes - vi skal blot tro på, at modelberegningerne nu på magisk vis er blevet endnu bedre.

Det understreger, at det faglige grundlag er ganske mangelfuldt og ikke klar til at blive anvendt i en regulering med så store konsekvenser.

Punkt 7.

De økonomiske konsekvenser af de mange ændringer vokser og vokser. Derfor fortsætter det tal, som det koster at kompensere de ramte landmænd, med at stige voldsomt. Regeringen har travlt med at sige, at man nu har afsat langt over en milliard kroner til det formål - og at det beløb eventuelt kan stige. Men man glemmer at fortælle, at pengene tages fra de ordninger i EU’s landbrugsstøtte, som i forvejen gik til at understøtte landbrugets grønne omstilling og konkurrenceevne.

Punkt 8.

Det er mange eksempler på det meget svage faglige grundlag i de udvaskningsdata, der er på de forskellige afgrøder. De kommer fra den såkaldte NUAR-beregner med den tilhørende statistiske udvaskningsmodel NLES5. Den er tydeligt fyldt med fejl og hviler mange steder på ganske få målinger. Det er derfor, vi har hørt om store udfordringer med for eksempel grøntsager, kartofler, ærter, kløvergræs, majs, hestebønner og hvede. Det er simpelthen for tyndt og for faglig svagt til, at det skal få så enorme konsekvenser for, hvilke afgrøder, der bliver tilladt at dyrke på markerne.

Punkt 9.

I trepartsaftalen blev det vedtaget, at der skulle laves en vækstplan for fødevareerhvervet. En vækstplan, som netop skulle sikre balancerne og pege fremad for erhvervet. Det lader dog til, at den er blevet væk, for to år senere har den stadig ikke set dagens lys. 

Punkt 10.

I august 2026 står det klart, hvor store konsekvenser det har, at nogen undervejs har ændret på datoerne i reguleringsmodellen. Efter gældende lov er vi i vores gødningsregnskaber reguleret fra august til august. Fordi man i Danmark selvfølgelig høster i august og derefter starter dyrkningssæson. 

Se Søren Søndergaards tale fra stormødet