Landbruget vil også have rent vand, men løsningen skal virke

Et nationalt sprøjteforbud løser ikke hele problemet og kan få store konsekvenser for landbruget. L&F ønsker en målrettet og lokalt forankret indsats.

Kan et nationalt sprøjteforbud løse problemerne med forurening af grundvandet?

Nej, det har flere eksperter også slået fast. Det skyldes, at landbrugets pesticider er blot en af mange potentielle kilder til forurening af grundvandet.

Forskere peger blandt andet på kilder som træbeskyttelsesmidler, maling, byggematerialer og fugemidler.

Fokus i forhold til drikkevandsbeskyttelse har i flere årtier været på pesticider. Det har medført, at vi i Danmark har et strengt godkendelsessystem for pesticider, og et stærkt system for overvågning af risiko for nedsivning, der er strengere end vores nabolande – netop af hensyn til grundvandet. De sprøjtemidler der vurderes at udgøre en risiko, bliver forbudt.

Desuden er pesticider underlagt en væsentlig mere restriktiv regulering end mange kemikalier og stoffer anvendt i industrien, da de reguleres efter forskellige EU-regelsæt. Det betyder, at der kan gælde forskellige grænseværdier for det samme stof afhængigt af, om kilden er et pesticid eller en industriel anvendelse.

Ifølge professor Nina Cedergreen kommer påvirkningen af drikkevandet ikke kun fra landbruget, men også fra blandt andet industrielle og andre menneskeskabte kilder samt medicinrester. Hun peger eksempelvis på, at 75 procent af den PFAS, der findes i drikkevandet, ikke stammer fra landbruget.

Samtidig har DTU-professor Hans-Jørgen Albrecthsen udtalt til Politiken, at der skal mere end et sprøjteforbud til at redde vores drikkevand. Her henviser han også til, at der er flere kilder til forureningen af grundvandet.

Et nationalt sprøjteforbud vil dermed have vidtrækkende konsekvenser for landbruget og vores fødevareproduktion uden i sig selv at løse hele problemet med grundvandsforurening.

Hvordan vil et nationalt sprøjteforbud påvirke landmanden?

Danske landmænd ønsker ligesom alle andre at passe på vores grundvand og mindske risikoen for, at drikkevandet skal renses, før det kan drikkes. Rent vand er vigtigt både for landmændene selv og deres familier og er en grundlæggende forudsætning for at producere sunde fødevarer. Det gælder både for dyrenes sundhed og for de afgrøder og grøntsager, der vandes på bedrifterne.

Dog er der nogle centrale udfordringer ved det nationale sprøjteforbud, som regeringen har lagt op til.

Først og fremmest ved hovedparten af danske landmænd endnu ikke, om de har jord på et område, der skal være sprøjtefrit. Det skyldes, at overblikket over de grundvandsdannende områder ikke er endeligt på plads endnu. Faktisk forventer Miljøministeriet kun, at 60 pct. vil være kortlagt i 2026 – og for enkelte områder vil der gå flere år.

Dernæst er det et problem for en landmand, hvis han fra den ene dag til den anden ikke må dyrke markerne, som han eller hun plejer. Man kan nemlig ikke bare omlægge til økologi. Det er der flere grunde til.

Fra man stopper med at sprøjte til man kan sælge sine varer som økologiske, går der to år. I den mellemliggende periode må landmanden altså dyrke efter økologiske principper – som koster mere end de konventionelle – men fortsat sælge sine varer som konventionelle – som typisk sælges til en lavere pris.
Den økologiske efterspørgsel er ikke så stor, som mange tror. Det økologiske salg i supermarkeder udgør cirka seks procent i dag. Dermed er omkring 95 procent af de fødevarer, vi køber, dyrket med brug af sprøjtemidler. Regeringen ønsker, at flere køber økologisk, men mange danskere har allerede i dag problemer med at få madbudgettet til at hænge sammen. Derfor er mange landmænd bekymrede for, at en pludselig stigning i det økologiske udbud vil ødelægge markedet, og de vil brænde inde med produkter eller skulle sælge dem med tab

Samtidigt falder værdien af jorden, der er omfattet af sprøjteforbud. Jordværdier baserer sig på forventningen til, hvad jorden kan bruges til. Kan den i fremtiden ikke dyrkes konventionelt, så vil prisen falde markant. Det vil i sidste ende påvirke bedriftens kreditværdighed hos bank og realkreditinstitut.

Ved tidligere afgørelser om lokale sprøjteforbud på de boringsnære beskyttelsesområder har statens eget taksationssystem vurderet værditab på cirka 60 procent.

Desuden vil der for de konventionelt drevne landbrug være direkte driftstab forbundet med et sprøjteforbud, idet udbyttet i marken er lavere ved økologisk produktion. Pesticidanvendelsen sikrer både et højt udbytte, som ved brug af pesticider øges med ca. 20-30 pct., og at kvaliteten i produkterne kan opretholdes til gavn for både klima og miljø. Højt udbytte på de dyrkede arealer er afgørende for at sikre en stabil fødevareforsyning i Danmark og et stærkt råvaregrundlag i følgeindustrien.

Kan flere landmænd ikke blive økologiske?

I princippet kan alle landmænd over tid blive økologiske. Men meget skal gå op. Efterspørgslen fra forbrugeren på økologiske varer skal stige markant, og der skal være tid til at omlægge produktionen. At omlægge produktionen dækker over indkøb af nye maskiner, nye staldanlæg, nye kompetencer hos medarbejdere og ikke mindst et marked, der efterspørger de mange nye økologiske varer.

Omlægningen kræver altså både tid og penge og ikke mindst et marked, der kan sikre, at investeringen kan være økonomisk bæredygtig for den enkelte.

Hvad gør landmænd i dag for at passe på grundvandet?

Landmænd må kun anvende pesticider, der er godkendt af myndighederne. Et pesticid bliver kun godkendt, hvis det er dokumenteret, at det kan anvendes sikkert. Herunder at det ved korrekt anvendelse ikke ender i grundvandet over den fastsatte grænseværdi.

"Der er i dag stort set ikke nogen sprøjtegifte tilbage, der udgør en risiko. Fordi vi allerede har forbudt de pesticider, der kan sive ned i jorden og gå i drikkevandet." udtaler Professor Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet

81 % af landmændene bruger desuden præcisionsteknologi, når de sprøjter ude på markerne.

Det gør de, fordi de med droneteknologi, AI og andre GPS-styrede teknologier kan rette sprøjten mod et enkelt stykke ukrudt. Dermed sprøjter man kun på ukrudt og ikke en hel mark.

Hvad er Landbrug & Fødevarers bud på, hvordan vi beskytter drikkevandet?

Beskyttelsen af grundvandet er allerede en integreret del af pesticidgodkendelsen. Pesticider godkendes ikke, hvis der vurderes at være risiko for grundvandet, og godkendelser kan desuden trækkes tilbage, hvis ny viden dokumenterer en uacceptabel risiko. Pesticidgodkendelsen udgør derfor sammen med en række øvrige tiltag den generelle beskyttelse af grundvandet i Danmark.

Den målrettede beskyttelse bør derimod være lokal, proportional og baseret på konkrete behov. Beskyttelse af drikkevandet mod pesticider er et element i den trepartsaftale, som vi indgik i juni 2024. Det er et af de hensyn, der skal tilgodeses i arbejdet med arealomlægning i de lokale treparter.

Erfaringer fra Sydfyn, der som pilotområde har haft adgang til et foreløbigt kortgrundlag, viser, at både viljen og muligheden for at tænke drikkevandsbeskyttelse ind i de lokale omlægningsplaner er til stede. I Svendborg indtegnede den lokale trepart omkring 80 % af de sårbare grundvandsdannede områder ind. Det viser, at det kan lade sig gøre at nå et godt stykke af vejen gennem lokalt forankrede indsatser. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at man bør forfølge det lokale spor og lokale forankring, som er helt central i den grønne trepartsaftale.

Med den nationale tilgang, stikker man en kæp i hjulet på det lokale arbejde. De færreste lodsejere tør byde jord ind i den lokale trepart her og nu, da de ikke ved, om den erstatningsjord, de modtager bliver underlagt sprøjteforbud.

Kort sagt lægger Christiansborg nu beslag på potentielt store jordområder, og det mærkes direkte i de lokale treparter, hvor lysten til at byde jord ind til arealomlægning nu er meget lav.