Vis din støtte som bivenlig landmand
Når du tilmelder dig, er du med til at vise, at danske landmænd gerne vil gøre en ekstra indsats for at passe på bierne og på naturen.
Det er frivilligt at være med, og du vælger selv hvilke bivenlige tiltag, du laver på din ejendom. Selv en lille indsats kan gøre en positiv forskel - så alle kan være med. Og jo flere landmænd, der bakker op, jo større effekt har det for bierne og naturen.
Når du tilmelder dig, vil du få tilsendt L&Fs anbefalinger til bivenlige tiltag. Du får også et flot skilt, du kan sætte op på din ejendom og en bumpersticker til bilen eller traktoren. På den måde kan du være med til at sprede det bivenlige budskab og forhåbentlig inspirere kollegaer og venner til også at bakke op om indsatsen.
NB: Kampagnemateriale sendes kun til medlemmer af landbo- eller familielandbrugsforeninger og kun så længe lager haves
Ønsker du at framelde dig som bivenlig landmand, skal du skrive til info@lf.dk.