Glyphosat – verdens mest brugte pesticid

Glyphosat er den mest effektive måde at bekæmpe problematiske former for ukrudt, herunder rodukrudt som tidsler og kvikgræs. Samtidig er det et skånsomt middel, der hurtigt nedbrydes i miljøet.

Glyphosat binder sig til jord, hvorefter det nedbrydes inden for 2-3 uger. Halveringstiden er ca. 12 dage, som er i den absolut lave ende for pesticider. Det er bl.a. derfor, at det meget sjældent findes i grundvandet. Glyphosat har et nedbrydningsprodukt, kaldet AMPA, som har lignende egenskaber, om end nedbrydningen af AMPA er langsommere. Men heller ikke AMPA er et stof, der genfindes i grundvandet.

Brugen af glyphosat har også banet vejen for nye former for landbrug, bl.a. pløjefri dyrkning og 'conservation agriculture', som har forskellige miljømæssige fordele. I disse dyrkningssystemer er der ingen eller meget lidt jordbearbejdning, som derfor bl.a. sparer diesel og mindsker erosion af landbrugsjorderne.

I 2021 blev 22 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark dyrket pløjefrit. Tallene viser, at forskellige former for pløjefri dyrkning er blandt de mest almindelige måder at drive landbrug på i dagens Danmark. Uden brug af glyphosat vil pløjefri dyrkning blive langt mere vanskeligt, og 'conservation agriculture' vil ophøre helt. 

Et forbud mod glyphosat vil være et tilbageskridt for miljøet

Hvis glyphosat forbydes, vil det enten medføre, at man er nødsaget til at bekæmpe ukrudt med andre, langt mere miljøbelastende pesticider, eller at man er nødt til at jordbearbejde mere, dvs. pløje og harve jorden.

De mere belastende midler og den større mængde pløjning og harvning vil således være mere belastende for landbrugsjorden og miljøet. I 2022 har SEGES Innovation vurderet, at udvaskning fra rodzonen i markerne vil stige med 6.500 ton kvælstof på landsplan, hvilket betyder, at der vil ende ca. 2.000 ton kvælstof mere i det marine miljø. Det vil gå direkte imod Danmarks forpligtelser i de europæiske direktiver og ambitioner om et bedre vandmiljø.

Fraværet af glyphosat kan også vanskeliggøre at få plads til efterafgrøder i sædskiftet, som er vigtige for miljøindsatsen. 

Læs en gennemgang, som eksperter fra Aarhus Universitet har udarbejdet

Læs debatindlæg i Altinget fra professor på Aarhus Universitet

SEGES Innovation har i en rapport fra januar 2021 konkret vurderet, at et forbud vil øge miljøbelastningen med ca. 20 pct., fordi mere miljøbelastende midler vil erstatte glyphosat. De beregner også, at det vil påføre landbruget et årligt tab på 1,9 mia. kr. grundet et lavere udbytte og vanskeligere ukrudtsbekæmpelse. Et område som frøavl, hvor Danmark er verdensførende, vil blive hårdest ramt.

Alle ekspertvurderinger har blåstemplet anvendelsen af glyphosat

Flere forskellige organisationer og politiske partier argumenterer for at forbyde glyphosat. Dette på trods af at glyphosat er ekstremt velundersøgt, og har været i brug siden 1970’erne. Til dags dato har alle uafhængige ekspertvurderinger af nationale og internationale myndigheder og ekspertorganer vurderet, at anvendelsen af glyphosat som ukrudtsmiddel er forsvarlig.

Det gælder bl.a. EFSA – det europæiske fødevaresikkerhedsagentur. Du kan læse EFSA’s vurdering her. EU’s kemikalieagentur ECHA og FAO/WHO’s pesticidgruppe har ligeledes lavet undersøgelser.

Også i den seneste og nyeste udkast til en rapport fra 2021 udarbejdet af fire rapportørstater ifm. fornyelse af glyphosat i EU, er konklusionen foreløbigt den samme. Denne rapport laves forud for EFSA’s faglige vurdering, som danner grundlag for re-godkendelsesprocessen. Læs mere her.

Glyphosat og sundhed

En enkelt vurdering af glyphosat har givet anledning til megen samfundsdebat. I 2015 kom IARC, WHO’s kræftagentur, med en såkaldt fareklassifikation, hvor glyphosat blev stemplet som ’sandsynligvis kræftfremkaldende’. Ingen andre ekspertagenturer når frem til samme vurdering.

En såkaldt fareklassifikation kan ikke bruges til at afgøre om fx et pesticid udgør en risiko for kræft. Det kan kun en risikovurdering, hvor man vurderer den konkrete anvendelse - altså hvordan og hvor meget, der bruges, og om forbrugere og landmænd bliver eksponeret for midlet.

Det er risikovurderinger, som bl.a. EFSA, FAO og andre myndigheder ligger til grund for, når de vurderer anvendelsen af glyphosat, lige så vel som andre pesticider. Den specifikke vurdering fra IARC i 2015 kan derfor ikke bruges som argument for, at glyphosat skulle udgøre en risiko for den menneskelige sundhed.

Både Fødevareinstituttet på DTU og Miljøstyrelsen har udarbejdet faglige notater om de forskellige vurderinger fra WHO og EFSA. 

Glyphosat og grundvand

Glyphosat har også været genstand for kritik i forbindelse med forurening af grundvandet. Der findes ikke faktuelt belæg for påstanden, da grundvandsovervågningen yderst sjældent viser fund af glyphosat. I data for 2020 var der kun et enkelt fund ud af 1.500 prøver i vandværkernes boringer. Dette fund lå under grænseværdien.

I perioden 2010-2020 var der kun fem fund over grænseværdien ud af i alt 7.000 prøver i grundvandsovervågningen. 

Se rapporter fra grundvandsovervågningen her.

En ekspert fra GEUS, der står for overvågningen af grundvandet i Danmark, udtalte i 2021 at "glyphosat ikke ligger særligt højt på hans bekymringsliste". 

Læs hele artiklen her.  

Godkendelse af glyphosat

Pesticider godkendes først i EU, hvor der bl.a. foretages en faglig risikovurdering af stoffet. Herefter godkender de enkelte medlemslande konkrete anvendelser, som der er mange forskellige af, og som varierer fra medlemsland til medlemsland.

En godkendelse kan kun ske, hvis man kan eftervise, at et pesticid lever op til en række forskellige miljø- og sundhedsmæssige krav. Udover kravene i EU kan medlemslande stille yderligere nationale krav. I Danmark stilles der fx yderligere krav om hurtigere bionedbrydelighed, fordi man ønsker en strengere beskyttelse af vandmiljøet. 

I 2023 udløb godkendelsen af glyphosat fra 2017. En række pesticidfirmaer havde derfor søgt om re-godkendelse. I juli 2023 udgav EFSA – EU’s fødevaresikkerhedsautoritet – en fornyet faglig risikovurdering, hvor de fandt, at der ikke var nogen kritiske punkter. EU-kommissionen indstillede herefter en tiårig forlængelse.

Efterfølgende var der to afstemninger i EU’s organer henholdsvis SCoPAFF og en appelkomite, hvor medlemslandene ikke nåede frem til det dobbelte flertal om forlængelse. Et dobbelt flertal består af 55 pct. af medlemslandene, som dækker mindst 65 pct. af befolkningen. Tyskland og Frankrig undlod at stemme, mens Kroatien, Østrig og Luxembourg stemte imod. Størstedelen af EU-landene stemte for, men det var ikke nok til det dobbelte flertal. 

Herefter forlængede EU-kommissionen godkendelsen af glyphosat med ti år, hvilket de er forpligtede til, når medlemslandene ikke når frem til flertal for eller imod.

Læs mere om processen her på EU-kommissionens hjemmeside.