Pesticider øger udbyttet og er med til at sikre sygdomsfri afgrøder. Brugen af pesticider kræver samtidig en sikker regulering, så vi sikrer, at det ikke får uønskede konsekvenser for miljø, natur, grundvand og menneskers og dyrs sundhed.

Pesticider er vidt forskellige kemiske stoffer, som både kan være af naturlig eller syntetisk oprindelse. I konventionelle landbrug anvendes primært syntetiske pesticider, mens der kun anvendes pesticider af naturlig oprindelse i økologien. Der er dog et meget lille forbrug af få midler med begrænset anvendelsesmuligheder – primært i frugt og grønt.

Oprindelsen af pesticider er ikke afgørende for, hvad det kan bruges til, eller hvor miljøbelastende det er. Nogle af de mest giftige kemikalier er af naturlig oprindelse, som fx et stof fra en bestemt bakterie, der kan forårsage botulisme også kendt som pølseforgiftning, som i øvrigt ikke har noget med pesticider at gøre.

Der har gennem tiden været anvendt over 500 forskellige pesticider i Danmark. I dag er der 148 såkaldte aktivstoffer tilladt til anvendelse. Det er Miljøstyrelsen og europæiske myndigheder, der regulerer og godkender pesticider. Reguleringen sikrer, at pesticider anvendes forsvarligt.

Læs mere om Miljøstyrelsens regulering på deres hjemmeside.

Pesticider består typisk af kulstof-, kvælstof-, ilt- og brintatomer, som til sammen danner et organisk molekyle. Der findes ligeledes uorganiske pesticider såsom svovl, der anvendes på æbler. Pesticider kan også være udvundet af f.eks. planter.

Det er ikke afgørende, hvad pesticidet består af, men derimod hvilke egenskaber det har. Fx er bionedbrydelighed centralt i reguleringen i dag. Bionedbrydelighed og andre krav sikrer, at pesticider enten nedbrydes eller forsvinder. Det er bl.a. vigtigt for at sikre, at de ikke siver i grundvandet. 

Det er typisk bakterier i jorden, der nedbryder pesticider. Når bakterier nedbryder pesticider i jorden, sker det ved, at baktier spiser dem. Desværre har ikke alle pesticider, der er blevet brugt gennem tiden været let-bionedbrydelige. Derfor finder man rester – typisk meget små – af i dag forbudte pesticider. Der er også enkelte tilfælde, hvor forbud ikke har været nødvendigt, men skærpede krav har vist sig at være nok til at undgå nedsivning til grundvandet. Gamle, i dag forbudte, før der blev stillet krav om grundvandshensyn i reguleringen, kaldes også ’fortidens synder’, hvoraf nogle også er ’evighedskemikalier’.

Man finder pesticider og pesticidrester, som er nedbrydningsprodukter af pesticider, i grundvandet. I 2020 fandt man dem i overvågningsboringer (GRUMO-boringer) i ca. 70 pct., heraf var ca. 40 pct. over grænseværdien.

Det er stort set udelukkende ’fortidens synder’ – gamle, forbudte midler – der forekommer i overvågningsboringerne. Det skyldes bl.a., at der i dag stilles krav i reguleringen om, at moderne pesticider ikke forurener grundvandet.

Selvom der findes spor af pesticider og pesticidrester i grundvandet, så er langt størstedelen af grundvandet faktisk i det, man betegner som god tilstand. Nærmere betegnet er knap 90 pct. af de 2.050 såkaldte grundvandsforekomster i de danske vandplaner i 2022 i god tilstand.

Når man vurderer grundvandets tilstand, kigger man på grundvandsforekomsterne og vurderer, hvor meget de er påvirkede af bl.a. pesticidrester. En grundvandsforekomst vurderes i ringe tilstand, hvis 20 pct. eller mere er påvirket. Det betyder, at selvom grundvandsovervågningen viser relativt mange fund af pesticider, har det begrænsede konsekvenser for grundvandets samlede tilstand.

Miljøministeriet vurderer ifølge de seneste vandområdeplaner for perioden 2022-2027, at de sidste forekomster i ringe tilstand er på vej i god tilstand med allerede igangsatte tiltag. Det viser, at reguleringen virker, og at pesticider kan anvendes fremadrettet uden at forurene grundvandet.

Læs mere om Miljøministeriets arbejde med vandplaner her

Læs mere om GRUMO-rapporterne her.

Dansk drikkevand er af høj kvalitet. Der er derfor ikke noget behov for at rense sit drikkevand for pesticidrester. Grænseværdierne er fastsat ekstremt lavt. De tilfælde, hvor der er fundet rester af pesticider, udgør derfor ikke et sundhedsmæssigt problem.

Vandværkerne sikrer, at vandet overholder regler og grænseværdier for pesticider og andre stoffer, når det bliver sendt ud til forbrugerne.

Grænseværdien for pesticidrester i drikkevand er meget lavt fastsat til 0,1 mikrogram pr. liter, dvs. 1 gram pr. 10 millioner liter. Det er en politisk fastsat grænseværdi, der er lavet med et ønske om slet ikke at have pesticidrester i drikkevandet. Andre forureninger af drikkevandet er reguleret ud fra sundhedsbaserede grænseværdier. Hvis man gjorde det samme med pesticider, skulle grænseværdien for de typiske pesticidrester sættes 50-3.000 gange højere. Hvis det var praksis, ville der stort set ikke være en eneste overskridelse af grænseværdien.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Læs mere om principper for fastsættelse af grænseværdier her (pdf)

Pesticidrester er tilladt at forekomme på frugt, grønt og andre fødevarer, men er strengt reguleret, så de ikke skader kroppen ved indtag. Resterne må ikke overstige mængder, som afspejler en korrekt anvendelse af pesticidet og skal selvfølgelig heller ikke overstige sundhedsmæssige grænseværdier. Fødevarestyrelsen laver årligt stikprøver for at kontrollere dette. Læs mere her.

Fødevareinstituttet på DTU rådgiver Fødevarestyrelsen og har bl.a. konkluderet for stikprøvekontrollen fra perioden 2004-2017, at der ”ikke vurderes at være en sundhedsmæssig risiko ved kronisk indtag af de enkelte pesticider fra fødevarer såvel som ved det samlede kroniske indtag af de fundne pesticider fra fødevarer, selv for voksne, der spiser mindst 600 g frugt og grøntsager om dagen.” 

Derudover er pesticidrester typisk lavere i dansk producerede fødevarer end importerede fødevarer, fordi danske landmænd er bedre til at bruge pesticider så lidt som muligt, så meget som nødvendigt. Pesticidindholdet er allerlavest i økologisk frugt og grønt uanset om, det er dansk eller udenlandsk.

Danmarks gennemsnitlige forbrug af pesticider pr. hektar er i global kontekst og i forhold til sammenlignelige lande meget lavt. Læs mere om det globale forbrug af pesticider her, som baserer sig på tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO. Nedenstående graf kommer fra Pesticides - Our World in Data, som baserer sig på tal fra FAO.

Der er 148 forskellige aktivstoffer til pesticider, der er godkendt i dansk landbrug. Et aktivstof er hovedingrediensen i et pesticid. Der er også en mindre gruppe pesticider tilladt i det økologiske landbrug. De er ikke syntetiske, men kan f.eks. være af naturlig oprindelse udvundet af planter, basisvarer der er baseret på fødevarer eller grundstof som svovl. Man anvender eksempelvis svovl og bagepulver i økologisk æbleproduktion.

Danmark har en strengere regulering af pesticider end andre europæiske lande. Det betyder bl.a., at der er langt flere aktivstoffer tilladt i andre EU-lande. I Sverige er der 182 aktivstoffer tilladt, i Tyskland 260, i Holland 298 og i Frankrig 324. Det er medvirkende til, at Danmark producerer med lavere miljøbelastning end andre lande og har reduceret miljøbelastningen markant mere end andre EU-lande.

Læs mere i den europæiske pesticiddatabase.

Med pesticider bekæmper man ukrudt, skadedyr og sygdomme, der rammer afgrøderne. Ukrudtsmidler bruges bl.a. mod tidsler, markvalmue og græsukrudt. Svampemidler bruges f.eks. mod svampesygdomme som kartoffelskimmel eller meldug. Insektmidler bruges bl.a. mod bladlus og hvedegalmyg.

Hvis landmanden ikke brugte pesticider, ville udbyttet i Danmark være ca. 20-30 pct. lavere ifølge Bichelrapporten, som blev udarbejdet i 1998, hvor man undersøgte konsekvenser af et forbud mod pesticider. Der er ikke siden lavet vurderinger i dansk kontekst. 

I øvrigt viser internationale studier af tab forårsaget skadedyr og plantesygdomme, at der årligt på globalt plan tabes i størrelsesorden 20 - 30 % i nogle af de mest udbredte afgrøder. Sygdomme og skadedyr kan udover at sænke udbytte også sænke fødevares kvalitet, holdbarhed og lagerfasthed. 

Læs mere her.

Det er 148 forskellige aktivstoffer tilladt at bruge i Danmark, men ikke alle bliver brugt på markerne – nogle bliver brugt i f.eks. drivhusproduktionen. Pesticiderne er forskelligartede, da nogle bruges meget specifikt til f.eks. en bestemt slags skadedyr, mens andre er mere bredspektrede.

Det mindste forbrug af pesticider pr. areal sker typisk i foderafgrøder til husdyr som græs og majs, mens det største forbrug er i fødevarer som grøntsager og frugt til humant konsum.

Syntetiske pesticider er ikke tilladt at anvende i økologisk landbrug. Det er dog tilladt at anvende særligt godkendte pesticider af naturlig oprindelse eller basisstoffer baseret på fødevarer. Men det er kun meget få midler og til specifikke afgrøder og kun til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Det er ikke tilladt økologiske pesticider til ukrudtsbekæmpelse.

Der findes eksempelvis et pesticid baseret på ekstrakt af krysantemumplanten. Andre eksempler er svovl og bagepulver, som anvendes til bekæmpelse af svampesygdommen skurv i æbleproduktion.

Økologiske pesticider anvendes primært i højværdiprodukter som grøntsager og frugt.

Det er Landbrug & Fødevares holdning, at pesticider skal bruges efter princippet ”så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”. Det skal ske gennem fortsat udvikling og arbejde med nye teknologier og metoder. Det gælder f.eks. præcisionsteknologi med droner, hvor man kan pletsprøjte ukrudtet på marken i stedet for hele marken. Det gælder også nye biologiske midler af bakterier og svampe, som kan supplere konventionelle pesticider.

Landbrug & Fødevarer støtter den europæiske og danske regulering af pesticider. Det gælder bl.a. Miljøstyrelsens godkendelsessystem, som bl.a. baserer sig på testmarker, de såkaldt VAP-marker, hvor pesticider testes, og der måles efter for at sikre, at de ikke siver i grundvandet. VAP-markerne er med til at sikre, at pesticider kan anvendes forsvarligt.