Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Drivhuseffekten er et ord vi ofte hører i politik og i medierne i debatten om klima, men hvad er drivhuseffekten egentlig?

Hvad er drivhuseffekten?

Hvad er drivhuseffekten? Hvad er forskellen på naturlig og unaturlig drivhuseffekt, også kaldet "menneskeskabt drivhuseffekt"? Læs om konsekvenserne her.

Drivhuseffekten er et ord vi ofte hører i politik og i medierne i debatten om klima, men hvad er drivhuseffekten egentlig?

- Hvad er drivhuseffekten

- Hvad er drivhusgasser, og hvilken effekt har de på drivhuseffekten?

- Ozonlaget og drivhuseffekten

- Naturlig drivhuseffekt

- Menneskeskabt drivhuseffekt og unaturlige klimaændringer

- Fødevareproduktion og CO2-udledning

- Co2-udledning ved kødproduktion

- Fødevareproduktion i fremtiden

- FAQ om drivhuseffekten

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er et ord vi ofte hører i politik og i medierne i debatten om klima, men hvad er drivhuseffekten egentlig? 

I et drivhus passerer solens stråler uhindret igennem husets glasflader og opvarmer jorden og planterne indeni. Jorden og planterne i drivhuset udstråler herefter varm energi, som ikke i samme grad kan passere igennem drivhusets vægge og loft. Dette betyder, at en del af varmen fra solen bliver ”fanget” i drivhuset, og det er netop herfra udtrykket ”drivhuseffekt” stammer.

Jordens atmosfære fungerer ligesom glasfladerne i et drivhus og virker som et isolerende lag, der holder på varmen fra Solen. Atmosfærens isolerende effekt kommer fra atmosfærens særlige luftarter, skyer og de såkaldte aerosoler. Når Solens stråler rammer Jorden, vil en del af strålingen blive reflekteret af Jordens overflade og skyerne, mens resten af strålingen opvarmer jordoverfladen, oceanerne og atmosfæren. Den opvarmede Jord udsender varmeenergi i form af infrarød stråling. En del af varmeenergien ryger ud i rummet igen, men ligesom i drivhuset, vil en stor del af varmeenergien fanges i atmosfæren og sendes tilbage mod Jorden, og bidrage til at Jorden opvarmes. Dette er essensen af drivhuseffekten.

 

Kilde: Energimuseet 

Uden den ekstra ophobning af varme fra drivhuseffekten, ville temperaturen på jordens overflade være -19C eller endnu koldere. Solens stråler er altså ikke i sig selv nok til at gøre jorden beboelig. De fleste planeter med en atmosfære har en drivhuseffekt, hvis styrke afhænger af atmosfærens sammensætning. 

De vigtigste faktorer i drivhuseffekten er atmosfærens drivhusgasser, skyer og aerosoler.

Atmosfæren består af en række forskellige luftarter, og visse af disse luftarter har den egenskab, at de ”fanger” den energi, som udsendes af den opvarmede jord. Disse særlige luftarter går under betegnelsen drivhusgasser.

Skyerne i atmosfæren udsender og reflekterer mere energi end de bidrager med til drivhuseffekten. En stor del af atmosfæren er dækket af skyer, som er ansvarlige for omkring en fjerdedel af refleksionen af den indkommende stråling fra solen.

Aerosoler er mikroskopiske partikler i luften, som f.eks. forurening, vulkansk aske, sand, vanddråber og iskrystaller. Aerosolerne i atmosfæren har ligesom skyerne en kølende effekt, da partiklerne reflekterer sollyset i atmosfæren og dermed formindsker mængden af energi, der rammer jordens overflade. 

Læs også: Hvad er biogas

Hvad er drivhusgasser, og hvilken effekt har de på drivhuseffekten?

Atmosfæren består af en række forskellige luftarter, og visse af disse luftarter har den egenskab, at de ”fanger” en del af den energi, som udsendes af den opvarmede Jord og sender den tilbage mod Jorden. Disse særlige luftarter går under betegnelsen drivhusgasser, hvoriblandt de vigtigste er kuldioxid (CO2), lattergas (N2O) og metan (CH4). Stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren vil resultere i en øget drivhuseffekt og derfor en stigning i temperaturen på jorden. 

I Danmark kommer udledningen af drivhusgasser hovedsageligt fra tre forskellige sektorer: energiproduktion, landbrug og transport. Sammenlagt bidrager de tre sektorer med mere end tre fjerdedele af den samlede udledning af drivhusgasser fra Danmark. Landbrugsproduktionen udgør omkring 20 procent.

I energi- og transportsektoren stammer udledningen af drivhusgasser primært fra afbrænding af fossile brændsler som kul, naturgas og olie. I landbruget stammer udledningerne fra landmandens brug af energi, udledningen af lattergas fra biologiske processer i forbindelse med dyrkning af jorden og husdyrenes udledning af metan.   

Typer drivhusgasser 
Kuldioxid (CO2)
Metan (CH4)
Lattergas (N2O)
Vanddamp (H2O)
Ozon (O3)
 alocarbener (menneskeskabte drivhusgasser fra industrien)

Ozonlaget og drivhuseffekten

Ozon (O3) er en af de såkaldte drivhusgasser i atmosfæren. Ozonen findes dels i stratosfæren og dels i troposfæren. 

I stratosfæren dannes Ozon naturligt. Ozonlaget i stratosfæren beskytter livet på Jorden mod Solens ultraviolette (UV) stråler. Jo tykkere ozonlaget er, desto bedre beskyttes Jordens dyr og mennesker mod de farlige UV-stråler. 

I troposfæren dannes Ozonen ved luftforurening, og her opfører den sig som en drivhusgas og bidrager dermed til den globale opvarmning.

Læs også: Et klimaneutralt landbrug

Naturlig drivhuseffekt

Den drivhuseffekt, som forekommer, når en del af Solens stråler fanges af Jordens atmosfære, og bidrager til at vedligeholde temperaturen på Jorden, er helt naturlig og faktisk afgørende for livet på Jorden. 

Menneskeskabt drivhuseffekt og unaturlige klimaændringer

Den menneskeskabte drivhuseffekt skyldes menneskelig aktivitet, der resulterer i en større koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Særligt afbrænding af fossile brændstoffer har bidraget til en øget drivhuseffekt, men også landbrugets udledning fra marker og husdyr har bidraget til den negative udvikling. 

Stigningen i drivhuseffekten, fører til en stigning i jordens gennemsnitstemperatur. Den globale opvarmning medfører klimaændringer og stigende havniveau, og kan på længere sigt få voldsomme konsekvenser for livet på jorden. 

CO2-udledning i landbruget og drivhuseffekten

Landbruget er en af de store udledere af drivhusgasser. I Danmark udgør landbrugets udledning af drivhusgasser omkring 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. 

Landbrugsproduktionen påvirker primært drivhuseffekten ved udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O):

  • Metan (CH4) udledes fra fordøjelsen hos hovedsageligt drøvtyggere som kvæg, samt ved omsætning af husdyrgødning i jorden.
  • Lattergas (N2O) udledes fra håndtering af handels- og husdyrgødning, samt omsætning af kvælstof og planterester i jorden. Der sker også indirekte udledning af lattergas fra ammoniaktab og udvaskning af kvælstof fra markerne.
  • Kuldioxid (CO2) udledes typisk fra landbrugets forbrug af energi til brændstof i maskiner, strøm på bedriften og til produktion af foder, handelsgødning og plantebeskyttelsesmidler. 

Læs også: Hvad er CO2

Fødevareproduktion og CO2-udledning

Produktionen af fødevarer indebærer en udledning af drivhusgasser. I EU har man anslået fødevareproduktionen og fødevareforbruget til at udgøre mellem 22 og 31 procent af EU medlemsstaternes samlede udledninger. 

Det er forskelligt fra fødevare til fødevare, hvor stor drivhusgasudledningen er fra produktionen. Hvis man vil udregne klimaeffekten af en bestemt aktivitet eller produkt, er der mange forskellige faktorer man skal tage højde for. Det er et komplekst regnestykke. Hvis man for eksempel vil vurdere klimapåvirkningen af et kilo ost, skal man medregne:

  • Udledning af lattergas ved dyrkning af foder til køerne
  • Udledning af kuldioxid (CO2) fra kørsel med traktor til jordbehandling og såning
  • Udledning af metan fra køernes fordøjelse
  • Udledning af metan fra gylletank
  • Udledning af kuldioxid (CO2) fra transport af foder og mælk
  • Udledning af kuldioxid (CO2) i forbindelse med energiforbrug i stald og på mejeri
  • Fratrækning af kuldioxid (CO2) som foderplanterne optager fra luften via deres fotosyntese

For at kunne udregne klimapåvirkningen fra de forskellige drivhusgasser i tal, har man opfundet den fælles enhed CO2-ækvivalenter, CO2e. De nyeste tal fra IPCC anbefaler, at følgende omregning bruges:

  • 1 kg CO2 = 1 kg CO2e
  • 1 kg metan = 28 kg CO2e
  • 1 kg lattergas = 265 kg CO2e

Hvis du vil vide mere om klimaftrykkene for de enkelte fødevarer, og hvad du som forbruger kan gøre for at reducere drivhusgasudledningen, så se publikationen her.

Co2-udledning ved kødproduktion

Lammekød, oksekød og mejeriprodukter, er de fødevaregrupper, der har det højeste klimaaftryk. Det skyldes, at får og køer er drøvtyggere, der i forbindelse med deres fordøjelse udleder metangasser. Koen udleder drivhusgassen metan gennem dens bøvser og prutter, da metan dannes naturligt i koens fordøjelsesproces. Faktisk er metan i køers bøvser en af de primære kilder til drivhusgasudledning fra landbruget.
En ko, der æder almindeligt foder, udleder knap 160 kg metan om året, og omregnet til CO2e bliver det til knap 4000 kg. Sammenlagt, fra alt kvæg i Danmark (malkekøer, ungdyr og ammekvæg), udledes der ca. 3.260.000 tons CO2-ækvivalenter. 

Undersøgelser viser, at man kan reducere indholdet af metan i koens bøvser ved at tilsætte fedt til dens foder. Det skyldes, at fedt omsættes i koens mave uden produktion af metan og måske, at fedt også dæmper metandannelse fra omsætningen af øvrige næringsstoffer. Det vurderes, at denne type foder kan betyde, at køerne udleder ca. 140.000 tons færre CO2-ækvivalenter. Udover at sikre det rette foder til koen, så kan man mindske kvægbrugets udledning ved at avle mere klimavenlige køer, da mængden af dannet metan varierer fra ko til ko og er arveligt.

En anden parameter der vejer tungt, når man beregner klimaaftryk fra kvæg, er, at køer lever i længere tid, inden de slagtes, end for eksempel svin og fjerkræ. Hakket oksekød fra malkekøer har et lavere klimaaftryk end kød fra køer, der udelukkende lever med det formål at give bøffer. Det er fordi malkekøer, før de bliver slagtet, har produceret mælk i flere år. På den måde udnyttes koens ressourcer til både mælkeproduktion og kød. Det betyder, at man får produceret meget mere produkt ved samme energiforbrug og udledning af drivhusgasser. 
Klimabelastning fra produktion af grise- og fjerkrækød er mindre. Det skyldes, at grise og kyllinger er mindre dyr, der lever i kortere tid og har en højere effektivitet i udnyttelsen af deres foder. Grise og kyllinger udleder ikke metan. Dog frigives der metan fra deres gødning. 

Læs også: Case: Sådan bliver koprutter til biogas

Fødevareproduktion i fremtiden

Mange lande, organisationer og virksomheder arbejder i dag mod at blive klimaneutrale. Det gælder også det danske landbrug og fødevareerhverv, som arbejder på at sikre en bæredygtig produktion af fremtidens fødevarer. At være klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at man ikke udleder flere CO2-ækvivalenter, end man optager. At være CO2-neutral betyder altså ikke, at man slet ikke udleder drivhusgasser. Man skal bare sørge for at opnå en balance mellem den mængde CO2-ækvivalenter, der udledes og den, der optages. 

Der er flere måder at blive CO2-neutral på. I stedet for at afbrænde fossile brændstoffer som kul og olie, kan man f.eks. bruge grøn energi som solenergi eller vindenergi. Mange landmænd bruger det, der hedder biogas. Det er en slags gas, der blandt andet kommer fra den gylle, som nogle landmænd bruger til at gøde deres marker. Ved at brænde den gas af i stedet for at bruge fossilt brændstof, mindsker landmændene deres udledning af drivhusgasser. 

Der findes også tiltag, der kan binde den CO2, som allerede findes i atmosfæren. Et eksempel er såning af græs. Græs er nemlig i stand til at tage den CO2, der findes i atmosfæren og binde den i jorden, hvor den ikke længere medvirker til global opvarmning. På den måde kan landmændene være med til at bremse den globale opvarmning og klimaforandringer. 

En stor del af drivhusgasudledningerne fra det danske landbrug, kommer fra køernes udledning af drivhusgassen metan. Danske køer har allerede udviklet sig til at være nogle af de bedste, når det drejer sig om at udnytte foderet effektivt og belaste miljøet og klimaet mindst muligt. Danske forskere har undersøgt forskellige tiltag til at opnå endnu mere klimavenlige køer. I flere undersøgelser fandt de, at en særlig foderstrategi, kan være med til at reducere køernes udledning af metan. Blandt andet tilsætning af fedt eller et øget indhold af nitrat i foderet, havde positive resultater. 

Danske forskere er også i færd med at udvikle et såkaldt ”Stof X”, som kan være med til at fjerne op mod 99 procent af udledningen af metan fra køernes fordøjelsesproces. Der er dog tale om meget ny forskning, som endnu ikke er blevet afprøvet på virkelige køer. 

FAQ om drivhuseffekten

Hvad er drivhuseffekten kort fortalt?

Drivhuseffekten er den varmeophobning på Jorden, som forårsages af atmosfærens isolerende egenskab. 

Hvordan virker drivhuseffekten?

Drivhuseffekten virker ved, at en del af Solens stråler ”fanges” af drivhusgasserne i Jordens atmosfære og sendes tilbage mod Jorden. På den måde ophobes en del af varmeenergien fra Solen, og der opretholdes en temperatur på Jorden, som er afgørende for Jordens liv.

Hvordan opstår drivhuseffekten?

Drivhuseffekten opstår som følge af atmosfærens særlige luftarter. Disse særlige luftarter har den egenskab, at de absorberer en del af varmestrålingen fra Jorden, og sender den tilbage mod Jorden. Derfor går disse gasarter også under fællesbetegnelsen ”drivhusgasser”. 

Hvad betyder drivhuseffekten for fremtidens klima?

Drivhuseffekten er en ganske naturlig proces, og foruden den ville der ikke være liv på Jorden. Den menneskeskabte stigning i drivhuseffekten er derimod problematisk, da den forårsager global opvarmning og klimaændringer.

Hvordan påvirker CO2-udslip drivhuseffekten?

CO2 er en drivhusgas, og den er altså en af de gasser i atmosfæren, som bidrager til at Jorden kan ”holde” på varmen. En stigning i atmosfærens koncentration af CO2, vil betyde en øget drivhuseffekt. 

Hvad vil den forøgede drivhuseffekt betyde i Danmark?

Den forøgede drivhuseffekt, som følge af den øgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren,  vil medføre global opvarmning. Dette vil betyde globale klimaændringer, som også vil påvirke Danmark. I fremtiden vil vi komme til at opleve højere temperaturer, højere havniveau og mere ekstremt vejr.

Hvad er en naturlig drivhuseffekt?

Den naturlige drivhuseffekt sørger for at Jorden kan opretholde en temperatur, som er afgørende for livet på Jorden, og opstår som følge af atmosfærens særlige luftarter. 

Hvad er en menneskeskabt drivhuseffekt?

Den menneskeskabte drivhuseffekt er den stigning i drivhuseffekten, som opstår som følge af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. 

Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser er særlige luftarter, som findes i atmosfæren, og har den egenskab, at de absorberer den varmeenergi, som udsendes af Jorden, og sender en del af den tilbage mod Jorden. 

Hvor kommer drivhusgasserne fra?

Drivhusgasserne findes naturligt i atmosfæren, men mennesket udleder også drivhusgasser gennem især afbrænding af fossile brændstoffer. 

Er CO2 en drivhusgas?

CO2 er en af de vigtigste drivhusgasser, og en øget udledning af CO2 vil bidrage til en øget drivhuseffekt. 

Hvilke drivhusgasser findes der?

De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), vanddamp (H2O) og ozon (O3). Derudover findes der blandt andet også de menneskeskabte halocarbener, som stammer fra industrien.

Hvor meget metangas udleder køer i deres prutter?

En ko, der æder almindeligt foder, udleder knap 160 kg metan om året, og omregnet til CO2e bliver det til knap 4000 kg. Sammenlagt, fra alt kvæg i Danmark (malkekøer, ungdyr og ammekvæg), udledes der ca. 3.260.000 tons CO2-ækvivalenter.