Den danske fødevareindustri producerer ikke bare fødevarer i verdensklassen. De fokuserer hele tiden på at skabe en fødevareforarbejdning, som er endnu mere bæredygtig og endnu mere effektiv. Det betyder, at den danske fødevareindustri i dag både kan producere nogle af de mest klimaeffektive produkter i verden – og levere løsninger der hjælper globalt med at producere endnu mere effektivt.

Data og udvikling er omdrejningspunktet

Fødevareerhvervet står over for store forandringer og skal foretage nye tigerspring imod en klimaneutral produktion. Ændringerne skal foretages hurtigere end nogensinde før og kræver langt flere aktører. Man kan ikke ændre, hvad man ikke ved, og derfor er første udgangspunkt for en grøn omstilling et overblik over produktionen. Den danske fødevareklynge har et stort indblik i data fra alle led af produktionskæden, og samarbejdet mellem de forskellige led har skabt et unikt overblik og mulighed for optimering og innovation på tværs. Kæden har de seneste 150 år sikret produktionsoptimering, ydelses-fremgang og høj kvalitet af leverancer til forarbejdningsled.

Det har ført til en fødevareindustri, der står for høj fødevaresikkerhed og som arbejder på at minimere forbruget af energi, vand mv., samt udnytter alle ressourcer i fødevareproduktionen, hvad enten det er alle elementer i kartoflen eller grisen. Ligesom potentiel varme og energi, der er i overskud, kan leveres til omkringliggende byer.

Høje klimaambitioner

Det danske fødevareerhverv har en fælles vision om at erhvervet skal være klimaneutralt i 2050. Flere fødevarevirksomheder har derudover sat ambitiøse klimamål. Bl.a. har Arla og Danish Crown tilsluttet sig initiativet Science Based Targets. Science Based Target Initiative (SBTi) er et samarbejde mellem Carbon Disclosure Project (CDP), World Resources Institute (WRI), Verdensnaturfonden (WWF) og FN Global Compact (UNGC), som er skabt for at fremme ambitiøse klimatiltag i den private sektor ved at mobilisere virksomheder til at opstille klimareduktionsmål, der er i overensstemmelse med klimaforskningens anbefalinger. Ved at tilslutte sig Science Based Targets forpligter virksomhederne sig til at reducere deres emissioner svarende til landes forpligtelser i Parisaftalen.

Elektrificering af fødevareindustrien

Fødevareindustrien har selv iværksat et ambitiøst projekt om, hvordan elektrificering af produktionsprocesser, specifikt i fødevareindustrien, kan understøtte den grønne omstilling. Der vil gennem 20 konkrete virksomhedscases og over fire temaer – inddelt efter forskellige processer, der repræsenterer store dele af energiforbruget i fødevareindustrien – arbejdes på at demonstrere, hvordan elektrificering kan understøtte omstillingen og forbedre dansk fødevareerhvervs konkurrenceevne.

Foruden Landbrug & Fødevarer består projektkonsortiet af DTU, Dansk Industri, Dansk Energi og Viegand Maagøe. Industriens Fond støtter projektet med 6 millioner kr., og derudover bidrager alle projektparter med en væsentlig egenfinansiering. Projektet understøtter visionen om at producere fødevarer klimaneutralt senest i 2050. Her er elektrificering et af de virkemidler, der vil være med til at sikre grøn udvikling og vækst i fødevareklyngen. Projektet vil også bidrage med en bedre forståelse af de eksisterende barrierer af både teknologisk og økonomisk karakter, samt hvilke tiltag, der er nødvendige for at overkomme disse barrierer.

FOSS - data og analyser sikrer mere klimavenlig fødevareproduktion

Virksomheden FOSS er verdensførende inden for avanceret måleudstyr til landbrug og fødevareproduktion, bl.a. mejerier, korn og foderproduktion, vinproduktion og kødproduktion. FOSS’ analytiske løsninger oversætter målinger til information, der gør det muligt for virksomheder at køre intelligent, datadreven produktion med mindre spild og større udbytter – og dermed så lidt klimabelastende som muligt. Ved at øge produktionseffektivitet, minimere spild og modvirke forfalskning af fødevarer kan virksomheden sikre flere fødevarer fra en begrænset mængde råvarer. Det sker f.eks. ved at måle, hvornår det er mest effektivt at høste eller at kunne styre mælkeproduktionen, så udbyttet bliver størst muligt. Ved at bruge data sikres det, at produktionsspild bliver mindsket.