Det økologiske marked

Salget af økologiske varer fortsætter med at stige i Danmark, og vi er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel. Det er især mejeriprodukter, æg, gulerødder og visse typer frugt & grøntsager samt havregryn og mel, som danskerne i stor stil putter i indkøbskurven.

Danskerne er sammen med schweizerne de folkefærd i Europa der bruger flest penge på økologiske varer, og det økologiske forbrug stiger år for år. Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel i detailhandlen.
Samlet set udgjorde markedsandelen for økologiske fødevarer i detailhandlen og onlinesalg i alt 13 pct. i 2020, og der forventes en fortsat stigning i salget i årene fremover. I alt blev der i 2020 solgt for 16,0 mia. kr. økologi i de danske supermarkeder og via onlinesalg, svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til året før.
Salget af økologiske fødevarer i foodservicesektoren udgjorde yderligere 2,0 mia. kr. i 2020. Det var en nedgang på omkring 500 mio. kr. i forhold til 2019. Årsagen hertil er coronapandemien, som forårsagede nedlukning af cafeer, restauranter og hoteller m.v. i en længere periode i 2020. Det samlede økologisalg i Danmark var på 19,0 mia. kr. i 2020, inkl. detailhandel, onlinesalg, foodservicesektoren, markeder, specialbutikker etc.
Udviklingen i de danske husholdningers privatforbrug kan ses på baggrund af et øget fokus på miljø og sundhed i befolkningen, koblet med den økologiske sektors fokusering på produktudvikling og branding, hvilket tilsammen har været med til at øge danskernes interesse for at købe økologisk. I 2020 købte hver dansker i gennemsnit for 3.400 kr. i løbet af året.

En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at sundhed, miljø og dyrevelfærd er blandt de vigtigste parametre som danskerne lægger vægt på, når de køber økologisk.

Figur 1: Vigtigste grunde til at købe økologiske fødevarer (op til 4 svar pr. person)
Kilde: Forbrugeranalyse foretaget for L&F, 2021

Det er ikke kun i Danmark, at vi spiser mere og mere økologi. Samme tendens gør sig gældende på verdensplan. Således er den globale omsætning af økologiske fødevarer vokset fra 18 mia. US Dollars i 2000 til 119,1 mia. US Dollars i 2019. Ca. 90-95 pct. af salget foregår i Nordamerika og i Europa. 

 

Figur 2: Økologisk markedsandel i detailhandlen fordelt på lande, 2019
Kilde: Nationale statistikker samt FIBL og IFOAM. Nogle tal er foreløbige. *Kina medtaget til sammenligning.

 

Figur 3: Detailomsætningen af forskellige økologiske varer i 2019 målt i kr. 1000
Kilde: Danmarks Statistik.

 

Det er især mælkeprodukter, æg, havregryn, mel samt frugt og grøntsager, som gulerødder, tomater, bananer og citrusfrugter, som danskerne i stor stil køber økologisk. Omkring to tredjedele af alle de bananer - der spises i Danmark - er økologiske. Det er den højeste markedsandel for en enkelt vare. Knap halvdelen af alle gulerødder og hver tredje liter mælk, danskerne køber, er økologisk, mens hver anden liter mælk, som skolebørn drikker under skolemælksordningen, har det røde Ø-mærke. 
Den økologiske markedsandel for æg var 31,2 pct. i 2020, hvilket betyder, at knap hvert 3. æg, forbrugeren lægger i indkøbskurven, er økologisk. Danskerne har også fået mere smag for økologisk kød. I 2020 steg omsætningen af økologisk kød i detailhandlen i alle kategorier. Men markedsandelene for kød er fortsat relativt lave sammenlignet med øvrige varers markedsandele. Øvrige markedsandele for de mest populære økologiske varer, fremgår af Tabel 1.

Tabel 1: Økologisk markedsandel fordelt på produkt, 2019
Kilde: GFK ConsumerScan, Markedsandele på baggrund af værdi

 

Import og eksport
Forbrugernes interesse for et bredt økologisk sortiment betyder, at Danmark importerer flere økologiske produkter, end vi eksporter. Således udgjorde importen i 2019 i alt 4,8 mia. kroner, mens vi eksporterede økologi for 3,0 mia. kroner. Danmark havde dermed et underskud på ca. 1,8 mia. kr. på handlen med økologiske varer i 2019. 
Eksporten af mejeriprodukter (inkl. modermælkserstatning/mælkepulver) beløb sig til omkring 1,6 mia. kr. og udgjorde dermed godt halvdelen af hele økologieksporten i 2018. Svinekød og kødvarer indbragte 308 mio. kr. Frugt og grøntsager som indbragte 385 mio. kr. og har derfor overhalet kødeksporten de seneste år. Til gengæld er importen af frugt og grøntsager også steget meget i de senere år i takt med danske forbrugers store efterspørgsel af disse økologiske varer. Importen af frugt og grøntsager udgjorde 2,0 mia. kr. i 2019. Vores største aftagerlande er Tyskland, Sverige, Holland og Frankrig samt i Asien særligt Kina og Indonesien.

Figur 4: Danmarks udenrigshandel med økologiske varer, 2010-2019
Kilde: Danmarks Statistik

 

Økologi i andre lande
I EU udgjorde det økologiske landbrugsareal i alt 14,6 millioner hektar i 2019, hvilket svarer til 8,5% af det samlede landbrugsareal i EU. Den økologiske andel har været jævnt stigende de senere år. De største økologiske arealer i Europa finder man i Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland. I Europa har Østrig, Estland og Sverige de højeste andele af økologisk dyrkede arealer. I Østrig bliver 25,3 pct. af landbrugsarealet dyrket økologisk, mens det i Estland udgør 22,3 pct. og i Sverige 20,4 pct.  (2019).
Også uden for Europa har man fokus på udviklingen af den økologiske produktion. For eksempel har Australien, Kina og Argentina oplevet store stigninger i det økologiske landbrugsareal i de seneste år.
Det økologisk dyrkede areal i verden er nu på 72,3 mio. hektar, hvoraf Australien udgør halvdelen, med 35,9 mio. hektar, som er økologisk dyrket (2019). Kilde: The World of Organic Agriculture.   

Figur 5: Udvikling i økologisk dyrket areal i verden, 1999-2019
Kilde: FIBL-IFOAM-SOEL Surveys 1999-2019


Opdateret januar 2022.

Ejvind Pedersen