Det økologiske marked
Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel. Det er alt fra mejeriprodukter til mel, som danskerne i stor stil shopper økologisk.
Danskerne er sammen med schweizerne de folkefærd i verden, der bruger flest penge på økologiske varer, og gennem mange år er det økologiske forbrug steget år for år. Fra 2012 til 2022 blev afsætningen af økologi i Danmark næsten 3-doblet. Men i 2021 skete der en opbremsning i væksten. Det skyldes bl.a. Corona og at danskernes købekraft faldt på grund af inflation og høje energipriser.
Udviklingen i salget af økologiske fødevarer i supermarkeder fra 2012 til 2022.
Danmark er fortsat det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel i detailhandlen.
Samlet set udgjorde markedsandelen for økologiske fødevarer i detailhandlen og onlinesalg i alt 12 pct. i 2022. I alt blev der i 2022 solgt for 15,5 mia. kr. økologi i de danske supermarkeder og via onlinesalg. Det var 3 pct. mindre end i 2021.
Salget af økologiske fødevarer i foodservicesektoren udgjorde yderligere 3,0 mia. kr. i 2022. Det var en stor stigning på omkring 900 mio. kr. i forhold til 2021. Årsagen hertil er Corona pandemien, der forårsagede nedlukning af cafeer, restauranter og hoteller m.v. i en længere periode i 2021, mens dette ikke var tilfældet i 2022.
Det samlede økologisalg i Danmark var omkring 19,0 mia. kr. i 2022, inkl. detailhandel, onlinesalg, foodservicesektoren, markeder, specialbutikker etc.
Udviklingen i de danske husholdningers privatforbrug kan ses på baggrund af et øget fokus på miljø og sundhed i befolkningen, koblet med den økologiske sektors fokusering på produktudvikling og branding, hvilket tilsammen har været med til at øge danskernes interesse for at købe økologisk. I 2022 købte hver dansker i gennemsnit for omkring 3.400 kr. i løbet af året.
Selv om salget af økologi er stagneret de seneste par år er der grund til forsigtig optimisme. En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer fra maj i år viser, at ser vi 1-3 år frem i tiden, så forventer hele 45 pct. af danskerne at øge deres forbrug af økologi, Mens 45 pct. forventer at købe det samme som nu. Kun 4 pct. forventer at købe mindre økologi, end de gør i dag. Det er særligt de yngre forbrugere, der giver udtryk for en forventning om at købe mere økologi. Hele 18 pct. af de unge forventer at købe ’meget mere’ økologi om 1-3 år, mens 38 pct. forventer at købe ’lidt mere’. Og det gælder både for grøntsager, kød og kødpålæg, frugt & bær og fjerkræ.
Hvorfor køber danskerne økologisk?
En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at sundhed, miljø og dyrevelfærd er blandt de vigtigste parametre som danskerne lægger vægt på, når de køber økologisk.
Vigtigste grunde til at købe økologiske fødevarer (op til 4 svar pr. person). Kilde: Norstat forbrugerundersøgelse for L&F Maj 2022.
Hvordan ser det økologiske forbrug ud i andre lande?
Det er ikke kun i Danmark, at vi spiser mere og mere økologi. Samme tendens gør sig gældende på verdensplan. Således er den globale omsætning af økologiske fødevarer vokset fra 15 mia. Euro i 2000 til 125 mia. Euro i 2021. Ca. 90-95 pct. af salget foregår i Nordamerika og i Europa.
Økologisk markedsandel i detailhandlen fordelt på lande, 2022. Kilde: The world of Organic Agriculture.
Hvad køber danskerne af økologiske fødevarer?
Det er især mælkeprodukter, æg, havregryn, mel samt frugt og grøntsager – særligt gulerødder, agurker og bananer, som danskerne i stor stil køber økologisk. Derudover er næsten al salg af plantedrikke økologisk.
Omkring trefjerdedel af alle de bananer - der spises i Danmark - er økologiske. Omkring halvdelen af alle gulerødder og hver tredje liter mælk, danskerne køber, er økologisk., mens godt hver anden liter mælk som skolebørn drikker under skolemælksordningen, har det røde Ø-mærke.
Den økologiske markedsandel for æg var 44,4 pct. i 2022 i værdi. Det er dog ikke ensbetydende med at 44 pct. af alle solgte æg er økologiske, idet økologiske æg er dyrere end konventionelle æg. Et godt bud er derfor, at omkring hvert 3. æg, forbrugeren lægger i indkøbskurven, er økologisk.
Markedsandelene for kød er fortsat relativt lave sammenlignet med øvrige varers markedsandele, Kød er den varegruppe som har været hårdest ramt af den høje inflation de seneste par år, idet flere forbrugere pga. pengeknaphed mindre hyppigt har købt økologisk kød, ligesom der er købt mindre kødudskæringer. Øvrige markedsandele for udvalgte økologiske varegrupper, fremgår af tabellen herunder.
Økologisk markedsandel fordelt på produkt, 2022. Kilde: Kauzas husstandspanel for Økologisk Landsforening
Import og eksport af økologiske fødevarer
Forbrugernes interesse for et bredt økologisk sortiment betyder, at Danmark importerer flere økologiske produkter, end vi eksporter. Således udgjorde importen i 2021 i alt 5,0 mia. kroner, mens vi eksporterede økologi for 3,3 mia. kroner. Danmark havde dermed et underskud på ca. 1,7 mia. kr. på handlen med økologiske varer i 2021.
Eksporten af mejeriprodukter (inkl. modermælkserstatning/mælkepulver) beløb sig til knap 1,5 mia. kr. og udgør således den suverænt største andel af hele økologieksporten i 2021. Grisekød og kødvarer indbragte 525 mio. kr.
Frugt og grøntsager som indbragte 425 mio. kr.Importen af frugt og grøntsager er steget meget i takt med danske forbrugers store efterspørgsel af disse økologiske varer. Importen af frugt og grøntsager udgjorde 2,3 mia. kr. i 2021.
Vores største aftagerlande for økologiske fødevarer er Tyskland, Sverige, Holland og Frankrig samt Asien, særligt Kina og USA.
Danmarks udenrigshandel med økologiske varer, 2011-2021. Kilde: Danmarks Statistik
Hvor meget af verdens landbrugsareal dyrkes økologisk?
I EU udgjorde det økologiske landbrugsareal i alt 15,6 millioner hektar i 2021, hvilket svarer til 9,6 pct. af det samlede landbrugsareal i EU. Den økologiske andel har været jævnt stigende de senere år.
De største økologiske arealer i Europa finder man i Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland. I Europa har Østrig, Estland og Sverige de højeste andele af økologisk dyrkede arealer. I Østrig bliver 26,5 pct. af landbrugsarealet dyrket økologisk, mens det i Estland udgør 23,0 pct. og i Sverige 20,2 pct. (2021).
Også uden for Europa har man fokus på udviklingen af den økologiske produktion. For eksempel har Australien og Argentina oplevet store stigninger i det økologiske landbrugsareal i de seneste år.
Det økologisk dyrkede areal i verden er nu på 76,4 mio. hektar, hvoraf Australien udgør knap halvdelen, med 35,7 mio. hektar, som er økologisk dyrket (2021). Kilde: The World of Organic Agriculture.
Udvikling i økologisk dyrket areal i verden, 2000 – 2021. Kilde: FIBL-IFOAM-SOEL Surveys 2000 – 2021