Fakta om økologi

Hvad er økologi og økologisk produktion?

Ordet økologi stammer oprindeligt fra græsk og betyder frit oversat ”læren om naturens husholdning”.

Det er en grundlæggende målsætning i den økologiske produktion at holde hus med næringsstoffer og i størst muligt omfang undgå tab af næringsstoffer. Målet er at skabe et samlet system for en bæredygtig helhedsorienteret landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd.

Økologisk produktion er kendetegnet ved følgende:

Fokus på at bevare og forbedre jordens frugtbarhed
Kunstgødning og kunstige pesticider anvendes ikke
Husdyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd
Husdyrene har god plads i staldene
Husdyr skal kunne komme ud i det fri – på græsmarker, i hønsegårde mv.
En række indgreb på husdyr ikke er tilladt, fx klipning af haler hos grise
Meget restriktive regler for brug af medicin til husdyr
Genmodificerede planter og mikroorganismer (GMO) anvendes ikke
Brug af færrest mulige tilsætningsstoffer ved forarbejdning af økologiske fødevarer

I det økologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljø, så det påvirker omgivelserne mindst muligt og beskytter levesteder for vilde planter og dyr bedst muligt. Balance, mangfoldighed og alsidighed er vigtige begreber i det økologiske jordbrug.

Hvordan adskiller økologisk produktion sig fra konventionel produktion?

Økologisk produktion adskiller sig fra konventionel produktion på en lang række områder. Det gælder både med arbejdet i marken for at dyrke afgrøder og måden husdyr opdrættes på.

Arbejdet i marken:

Gødning: Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning, som næringsstof til deres afgrøder. I stedet for bruger den økologiske landmand organisk gødning fra enten husdyr (fx gylle) eller planter (fx grøngødning) ligesom den økologiske landmand har mange kvælstoffikserende afgrøder i sit sædskifte. Den økologiske landmand bruger mindre kvælstof pr. hektar. En økolog må max. bruge 107 kg/N pr hektar. Man kan også vælge kun at benytte 65 kg. N pr. hektar og derved opnå et højere økologitilskud. Hvis en økolog ikke har nok økologisk husdyrgødning, er det tilladt at bruge en mindre mængde ikke-økologisk husdyrgødning. Hvilke specifikke regler, der gælder herfor, kan læses i Brancheanbefaling for kvæg og gris.

Pesticider/sprøjtemidler: I økologien er det forbudt at bruge syntetiske pesticider. Ved angreb af skadedyr og sygdomme kan der er i særlige tilfælde anvendes naturligt forekommende pesticider. Det er dog kun muligt at anvende et begrænset antal pesticider. Det kan være udtræk fra planter, mineraler eller fødevarer. Bagepulver er eksempelvis typisk anvendt til at bekæmpe skurv i økologisk æbleproduktion. I økologisk produktion må der ikke anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse, og derfor bruges flere mekaniske løsninger, når ukrudtet skal bekæmpes.

Den økologisk landmands værktøjskasse: Når den økologiske landmand ikke må bruge traditionelle hjælpemidler som andre landmænd har til rådighed, skal der andre metoder i brug. Derfor har den økologiske landmand et stort fokus på at skabe en levende og sund jord, og på at styrke jordens frugtbarhed Det sker bl.a. ved et have et varieret sædskifte, der værner om jordens frugtbarhed og øger tilgængeligheden af næringsstoffer samtidig med, at det reducerer trykket af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Der bruges også mekaniske metoder som radrensning, strigling og harvning for at holde ukrudtet væk. Der er også stort fokus på at binde kulstof (CO2) fra luften ved at have mange flerårige afgrøder i sædskifte som fx kløvergræs samt ved at have mange efterafgrøder i sædskiftet.

Læs mere her

Lyt til podcasten ØKOTRIP - episoden 'Fin fynsk jord' her

Hvordan lever økologiske dyr?

I den økologiske husdyrproduktion er dyrevelfærd højt prioriteret. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold i særlig grad imødeser dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Det betyder i praksis at økologiske husdyr tilbydes levevilkår, der på en række områder adskiller sig væsentligt fra den typiske konventionelle husdyrproduktion, idet der er krav om, at:

Dyrene har adgang til græs og/eller udearealer.
Dyrene har typisk mere plads, hvilket giver dem mulighed for i højere grad at udfolde artsspecifik adfærd.
Kalve og pattegrise går længere tid sammen med koen og soen.
Alle dyr får dagligt grovfoder – uanset om de er drøvtyggere som koen eller en-mavede dyr som fjerkræ og grise.

Lyt til podcasten ØKOTRIP - episoden om Junglehønen og bliv klogere på dyrevelfærden for økologiske høns

Lyt til podcasten ØKOTRIP - episoden om ko, kalv og kvalitetstid og hør, hvordan man arbejder med mere velfærd for ko og kalv hos en økologiske mælkeproducent

Hvilke fødevarer produceres økologisk i Danmark?

Stort set alle fødevarer produceres i en økologiske variant. Tidligere var det særligt mælk, kød og udvalgte grønsager, man kunne få økologisk. I dag er det hele paletten af fødevarer, der findes i økologiske varianter. Det gælder oste, kødpålæg, stort set alle grønsager, brød, slik og chokolade, kaffe/te, øl og vin. Det er meget forskelligt, hvor stor en markedsandel de forskellige produktkategorier har.

Læs mere om den økologiske fødevareproduktion her

Læs mere om det økologiske marked her

Hvor stor en del af Danmarks landbrugsareal er økologisk?

I 2022 blev 310.000 hektar dyrket økologisk. Det svarer til 11,7 pct. af Danmarks landbrugsareal. Der er godt 4000 økologiske bedrifter i Danmark (2022) svarende til 11,6 pct. af Danmarks landbrug.

Er økologi bæredygtigt?

Der er i hele fødevaresektoren et stort fokus på, hvordan man kan blive mere bæredygtig og producere fødevarer med et mindre klimaaftryk. Der forskes på livet løs for at finde frem til ny viden og teknologi, der kan bidrage til en mere bæredygtig og klimavenlig fødevareproduktion.

Økologiske produktion er et holistisk fødevaresystem, der bidrager til at opfylde en lang række af FN’s 17 mål for en bæredygtig fremtid.

Økologisk produktion bidrager til en lang række af FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Læs mere om økologi og bæredygtighed på Økoportalen

Økologiens klimaaftryk

Et vigtig parameter i forhold til bæredygtighed er produktionens klimaaftryk. En fødevares klimaaftryk kan opgøres i enten CO2 ækv. pr. kilo produkt eller CO2 ækv. per. hektar.

I forhold til Danmarks klimamålsætning er det udledningen pr. hektar, der er relevant, da drivhusgasopgørelsen bruger det territoriale princip. Det vil sige, at der medtages udledninger knyttet til produktion og forbrug inden for Danmarks grænser. Det er besluttet af FN’s klimapanel.

Økologisk produktion resulterer generelt i lavere drivhusgasudledninger end den konventionelle produktion målt per hektar. Opgør man derimod klimaaftrykket pr kilo færdigt produkt, er der ikke den store forskel på de to driftsformers klimaaftryk. Det viser bl.a. undersøgelser fra Aarhus Universitet.

Sammenligning af klimaaftryk af økologiske og konventionelle fødevarer opgjort i hhv. kg CO2 ækv. pr. hektar og kg CO2 pr. kilo produkt. Kilde: Vidensyntese om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren, Aarhus Universitet februar 2022

Er økologi et klimavirkemiddel?

Omlægning til økologi betragtes som et klimavirkemiddel. Økologisk produktion vil typisk medføre flere græsmarker og en større kulstofopbygning i jorden. I økologireglerne er der krav om 50 pct. kulstofopbyggende afgrøder i sædskiftet og 20 pct. bælgplanter.

Århus Universitet har for Landbrugsstyrelsen estimeret, hvor stor effekten (reduktion i CO2-ækv) ved omlægning til økologi vil være. Ud fra det areal, der anvendes i Danmark, viser beregningerne, at økologisk produktion i forhold til konventionel inden for samme driftstype reducerer emissionerne med:

775 kg CO2-ækv. pr. ha. pr. år ved planteavl
3.600 kg CO2-ækv. pr. ha. pr. år ved kvægproduktion
3.700 kg CO2-ækv. pr. ha. år ved svineproduktion

Her er indregnet ændringer i jordens kulstofpulje.

Men præcist, hvordan den enkelte bedrifts klimaaftryk vil være, afhænger af måden gården drives på, hvilke afgrøder landmanden har i sit sædskifte, hvordan staldforholdene er og en lang række andre individuelle forhold.

Læs mere om økologi som klimavirkemiddel på Øko-portalen

Hvordan bidrager økologi til natur og biodiversitet?

Målsætningen for det økologiske jordbrug er at dyrke jorden under størst mulig hensyntagen til miljø og natur. Økologisk dyrkning er dog også landbrugsdrift – hvor landmandens primære formål med at dyrke sine marker er at få et fornuftigt udbytte.

Der er i den økologiske dyrkningspraksis en række grundlæggende krav, som har en positiv effekt for natur og biodiversitet:

der må ikke bruges kemiske pesticider
der er krav om et lavere gødningsniveau
der må ikke bruges kunstgødning
der er flere flerårige afgrøder i sædskiftet
der er krav om kulstofopbyggende afgrøder i sædskiftet
der er krav om husdyr er udegående i sommerhalvåret

Der er i økologireglerne dog ikke fastsat konkrete regler for, hvordan naturværdierne på landmandens bedrift sikres bedst muligt. Økologisk drift er derfor ikke i sig selv garant for et højt naturindhold.

I forhold til natur og biodiversitet er det afgørende, hvor intensiv dyrkningen er, hvor mange småbiotoper og naturarealer der er, og om de hænger sammen. Det gælder uanset driftsform, med en tendens til, at der er en højere diversitet i småbiotoper på økologiske landbrug i forhold til på konventionelt drevne landbrug. Der findes cirka 30 pct. flere vilde planter og dyr i og omkring de økologiske marker.

Dyk dybere ned i økologi og biodiversitet her