Det økologiske marked
Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel. Det er alt fra mejeriprodukter til mel, som danskerne i stor stil køber økologisk.
Danskerne er sammen med schweizerne de folkefærd i verden, der bruger flest penge på økologiske varer, og gennem mange år er det økologiske forbrug steget år for år. Fra 2015 til 2025 blev afsætningen af økologi i Danmark mere end fordoblet, til trods for stagnation i de seneste år som. Opbremsningen i væksten skyldes bl.a. Corona og Ukraine-krisen - og som følge heraf faldt danskernes købekraft på grund af høj inflation

Udviklingen i salget af økologiske fødevarer i detailhandlen fra 2015 til 2025.
Danmark har i hidtil været det det land i verden, hvor økologien havde den største markedsandel i detailhandlen. Men i 2024 måtte danskerne afgive denne titel til Schweiz, som dette år havde en markedsandel på 12,3 pct., mens den i Danmark var 11,6 pct. Ifølge de foreløbige tal for 2025 er schweizerne fortsat i front. I 2025 blev der ifølge et L&F-estimat solgt økologiske fødevarer for 16,6 mia. kr. i detailhandlen svarende til en vækst på godt 5 pct. i forhold til året før.
Salget af økologiske fødevarer i foodservicesektoren udgjorde yderligere 3,6 mia. kr. i 2024, mens det forventes at være steget med omkring 8 pct. til 3,9 mia. kr. i 2025. Den økologiske markedsandel var 14,2 pct. i foodservicesektoren i 2024.
Det samlede økologisalg i Danmark var dermed omkring 20,0 mia. kr. i 2025, inkl. detailhandel, onlinesalg, foodservicesektoren, markeder, specialbutikker etc.
Udviklingen i de danske husholdningers privatforbrug kan ses på baggrund af et øget fokus på miljø og dyrevelfærd samt sundhed i befolkningen, koblet med den økologiske sektors fokusering på produktudvikling og branding, hvilket tilsammen har været med til at øge danskernes interesse for at købe økologisk. I 2025 købte hver dansker i gennemsnit for omkring 3.300 kr. i løbet af året.
Hvorfor køber danskerne økologisk?
En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at sundhed, miljø og dyrevelfærd er blandt de vigtigste parametre som danskerne lægger vægt på, når de køber økologisk.

Vigtigste grunde til at købe økologiske fødevarer (op til 4 svar pr. person).
Kilde: Norstat forbrugerundersøgelse for L&F Maj 2025.
Hvordan ser det økologiske forbrug ud i andre lande?
Det er ikke kun i Danmark, at vi spiser mere og mere økologi. Samme tendens gør sig gældende på verdensplan. Således er den globale omsætning af økologiske fødevarer vokset fra 15 mia. Euro i 2000 til 145 mia. Euro i 2025. Omkring 90 pct. af salget foregår i Nordamerika og i Europa.

Økologisk markedsandel i detailhandlen fordelt på lande, 2024.
Kilde: The world of Organic Agriculture.
Hvad køber danskerne af økologiske fødevarer?
Det er især mælkeprodukter, æg, havregryn, mel samt frugt og grøntsager – særligt gulerødder, agurker og bananer, som danskerne i stor stil køber økologisk. Derudover er næsten al salg af plantedrikke økologisk.
Knap trefjerdedel af alle de bananer - der spises i Danmark - er økologiske. Omkring halvdelen af alle gulerødder og hver tredje liter mælk, danskerne køber, er økologisk., mens godt hver anden liter mælk som skolebørn drikker under skolemælksordningen, har det røde Ø-mærke.
Den økologiske markedsandel for æg var 41,2 pct. i 2024 i værdi. Det er dog ikke ensbetydende med at 41 pct. af alle solgte æg er økologiske, idet økologiske æg er dyrere end konventionelle æg. Et godt bud er derfor, at knap hvert 3. æg, forbrugeren lægger i indkøbskurven, er økologisk.
Markedsandelene for kød er fortsat relativt lave sammenlignet med øvrige varers markedsandele. Kød er den varegruppe som har været hårdest ramt af den høje inflation de seneste par år, idet flere forbrugere pga. pengeknaphed mindre hyppigt har købt økologisk kød, ligesom der er købt mindre kødudskæringer. Øvrige markedsandele for udvalgte økologiske varegrupper, fremgår af Tabel 1.

Tabel 1: Økologisk markedsandel fordelt på produkt, 2024.
Kilde: Kauzas Shopperdata for Økologisk Landsforening
Import og eksport af økologiske fødevarer
Forbrugernes interesse for et bredt økologisk sortiment betyder, at Danmark importerer flere økologiske produkter, end vi eksporter. Således udgjorde importen i 2024 i alt 4,4 mia. kroner, mens vi eksporterede økologi for 3,6 mia. kroner. Danmark havde dermed et underskud på omkring 800 mio. kroner på handlen med økologiske varer i 2024.
Eksporten af mejeriprodukter (inkl. modermælkserstatning/mælkepulver) beløb sig til knap 1,5 mia. kr. og udgør således den suverænt største andel af hele økologieksporten i 2024. Grisekød og kødvarer indbragte 630 mio. kr., og for det samme beløb blev der eksporteret frugt og grøntsager. Der blev samtidig importeret frugt og grøntsager for 1,9 mia. kr. i 2024, hvilket er den suverænt største import-varegruppe. Mange af de importerede frugter og grøntsager er det af klimatiske forhold ikke muligt at producere i Danmark.
Vores største aftagerlande for økologiske fødevarer er Tyskland, Sverige og Holland samt Asien - særligt Kina - og USA.

Danmarks udenrigshandel med økologiske varer, 2014-2024. Kilde: Danmarks Statistik
Hvor meget af verdens landbrugsareal dyrkes økologisk?
I EU udgjorde det økologiske landbrugsareal i alt 18,1 millioner hektar i 2024, hvilket svarer til 11,1 pct. af det samlede landbrugsareal i EU. Den økologiske andel har været jævnt stigende de senere år.
De største økologiske arealer i Europa finder man i Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland. I Europa har Lichtenstein, Østrig, Estland og Grækenland de højeste andele af økologisk dyrkede arealer. I Lichtenstein bliver 43,5 pct. af landbrugsarealet dyrket økologisk, mens det i Østrig udgør 27,2 pct. og i Estland 22,5 pct. (2024).
Også uden for Europa har man fokus på udviklingen af den økologiske produktion. For eksempel har Australien, Indien og Argentina oplevet store stigninger i det økologiske landbrugsareal i de seneste år.
Det økologisk dyrkede areal i verden er nu på 98,9 mio. hektar, hvoraf Australien udgør godt halvdelen, med 53,0 mio. hektar, som er økologisk dyrket (2024) (The World of Organic Agriculture).

Udvikling i økologisk dyrket areal i verden, 2000-2024
Kilde: FIBL-IFOAM-SOEL Surveys 2000-2026