Hvad er regenerativt landbrug?

Regenerativt landbrug har til formål at opbygge jordens frugtbarhed og kulstofbinding samt at øge biodiversiteten både over og under jorden. Målet er at genoprette jord- og økosystemernes sundhed, efterlade jord, vand og klima i bedre form til fremtidige generationer.

På den måde har regenerative dyrkningsmetoder visse overlap med etablerede dyrkningsmetoder som økologi og conservation agriculture. Et regenerativt landbrugssystem kan både være økologisk eller konventionelt, alt efter hvem, der definerer det.

Begrebet bliver brugt bredt, og der findes ikke én fastlagt definition af, hvad regenerativt landbrug er. Det kan gøre det en anelse diffust og svært at tale om.

Det skyldes bl.a. at det regenerative landbrug kan variere fra landbrug til landbrug og fra region til region afhængig af udgangspunktet og hvilken tilstand jorden er i. Derfor giver det bedre mening at tale om de fælles principper bag dyrkningssystemet.  De regenerative principper opnås gennem en række dyrkningspraksisser, som er tilpasset de lokale betingelser og forhold for der enkelte landbrug.

Principper for regenerativt landbrug

Flere internationale kilder og SEGES Innovation beskriver principperne for dyrkningsformen som:

• Minimer jordforstyrrelser
• Oprethold jorddække året rundt
• Maksimer afgrødediversitet
• Bevar levende rødder året rundt
• Integration af husdyr

Der kan også inddrages principper om øget recirkulering af ressourcer og reduceret input af gødning og pesticider, som en del af de vigtigste principper.

Hvad med klima og miljø?

Det kan være vanskeligt entydigt at dokumentere effekten af regenerativ dyrkning, og der findes ikke opgørelser af klima- og miljøeffekter under danske forhold.

Senest har et særligt fokus været om anvendelse af regenerativt landbrug som klimavirkemiddel. Aarhus Universitet har foreløbigt vurderet, at dyrkningsformer med lignende praksisser kan have positive klimaeffekter gennem gradvis opbygning af kulstof i jorden og biomassen. CO2e-reduktionen ved optag i jordens kulstoflager er imidlertid aftagende og reversibel, hvilket indebærer, at den årlige CO2e-reduktion ved den givne dyrkningspraksis vil blive mindre år for år. Kulstofopbygning i jord skal vurderes nærmere af et ekspertudvalg i efteråret 2024, som en del af Trepartsaftalen fra juni 2024.

Hvad bringer fremtiden for regenerativt landbrug?

Regenerativt landbrug og dyrkningssystemer er et relativt nyt begreb. Men principperne bag er gamle og har altid været en del af landbruget i forskellige grader og både i det økologiske og konventionelle.  

Hvis efterspørgslen og ønsket om at markedsføre regenerativt producerede varer stiger, som det lader til, bliver der brug for en form for standard for at kunne sikre mere klarhed og så vi kan undgå at vildlede forbrugerne.

Landbrug & Fødevarers overordnede sigtelinjer i forhold til regenerativt landbrug

1. Vidensbaseret

L&F ønsker videnskabeligt baserede, pålidelige metoder til at måle og overvåge jordens blivende sundhed og effekten på miljø og klima af de forskellige praksisser, der skal indgå i regenerativ dyrkning i Danmark. 

2. Dynamisk

Omlægning til et mere regenerativt dyrkningssystem tager tid og er en rejse for det enkelte landbrug. Der er brug for uddannelse, rådgivning, udvikling og afprøvning af regenerative metoder, som tager hensyn til de lokale jordbundsforhold.

3. Værdikædebaseret

Hele værdikæden skal inddrages i diskussionerne om regenerativt landbrug og at de enkelte værdikæder samarbejder, da regenerativt landbrug omfatter hele bedriften og alle landbrugsprodukter, der produceres på bedriften. Der skal opnås en bæredygtig økonomi for hele fødevaresystemet ikke kun udvalgte produkter eller aktører.

4. Krav til dokumentation og transparens

Hvis produkter skal markedsføres som regenerative eller dyrket ved regenerative metoder, skal dette kunne dokumenteres og verificeres. Det vil kræve overholdelse af specifikke kriterier for regenerativt landbrug for at kunne markedsføre produkter.

5. Markedsdrevet

Landmanden skal betales for at tage risikoen ved at omlægge til et nyt dyrkningssystem, som er en langsigtet beslutning. Regenerativt landbrug skal understøtte en markedsdrevet udvikling, hvor alle dele af fødevaresystemet involveres, og hvor der også er fokus på efterspørgselssiden.               

6. Europæisk perspektiv

Eventuelle standarder for og regulering i relation til regenerativt landbrug skal som minimum være på europæisk niveau og skal samtænkes med forhandlingerne om en ny CAP fra 2028.