Gødning bruges til at tilføre jorden og planterne næringsstoffer, så afgrøder som korn, raps, græs og grøntsager kan vokse. I Danmark bruger landbruget især to typer gødning: organisk gødning, fx husdyrgødning som gylle, og mineralsk gødning, også kaldet handelsgødning eller kunstgødning.

Hvad er gødning?

Gødning er de plantenæringsstoffer der tilføres via jorden og rødderne eller på bladene af vores afgrøder. Gødning er helt essentielt for planternes vækst og overlevelse og dermed sikre et højt udbytte.

Planter har brug for 17 essentielle næringsstoffer, hvoraf de har brug for mest kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). De bidrager til mange livsnødvendige processer i planten, hvor:

• Kvælstof: Er en vigtig komponent til dannelsen af de proteiner planten bruger som byggesten og i klorofyl. Uden klorofyl, kan planten ikke lave fotosyntese.

• Fosfor: Er vital for energi opbevaring og transport i planten.

• Kalium: Har en afgørende rolle for plantens vandbalance og cellevægge.

Gennem plantens livscyklus optager den næringsstofferne fra jorden og evt. bladene, som bruges til byggesten for væksten. Dermed fjernes en stor del af plantenæringsstofferne fra marken ved høst og må tilføjes på ny, når næste afgrøde skal dyrkes.

De to vigtigste typer af gødning

Gødning kan deles op i mineralsk og organisk gødning.

Mineralsk gødning kaldes også uorganisk-, handels-, og kunstgødning. Det er blandet og forarbejdet på en fabrik, og kan bruges i konventionelt landbrug. Mineralsk gødning vil typisk bestå af syntetisk fremstillet N samt råfosfat og kaliumklorid, som graves ud ved minedrift

I økologisk landbrug må kvælstof kun tilføres som organisk gødning.

Organisk gødning er typisk:

• Husdyrgødning, herunder gylle, biogasgylle, fast husdyrgødning og dybstrøelse

• Grøngødning, som er planter, hvis primære formål er at blive pløjet ned i jorden for at berige jorden med næringsstoffer til den næste afgrøde. Hvis der dyrkes efterafgrøder, kan disse også fungere som grøngødning

• Kompost

Hvordan bruger landmænd gødning i praksis?

Gødning planlægges efter afgrøde, jordtype, vejr, sæson og lovgivning, hvor landmanden skal kende afgrødens behov og markens næringsstofstatus.

Gødning udbringes typisk om foråret og i vækstsæsonen, hvor planterne bedst kan optage næringsstofferne. Der er regler for, hvornår og hvordan gødning må bruges.

Flydende husdyrgødning udbringes ved slæbeslange, slæbesko eller nedfældning, så landmanden undgår ammoniakfordampning og evt. lugtgener, og så tilgængeligheden af kvælstoffet for planterne øges. Fast husdyrgødning skal pløjes ned inden 4 timer efter udbringning, hvis der ikke er afgrøder på marken. For at minimere risikoen for udvaskning, er der indført lukkeperioder for hvornår det ikke er tilladt at udbringe gødning.

Det er som hovedregel ikke tilladt at udbringe organisk gødning eller kvælstofholdig kunstgødning på markerne fra efter høst og til 1. februar. Der er visse undtagelser, særligt for fast husdyrgødning. Der kan være andre undtagelser for særlige gødningstyper.

Hvad siger reglerne om gødning?

Alle EU-lande, herunder Danmark, er forpligtet til at passe på miljøet, ved at nedbringe, og forebygge nitratudvaskning og tab af fosfor fra gødning og minimere ammoniakfordampning.

Derfor har landmanden blandt andet pligt til at udarbejde en gødningsplan forud for gødskningssæsonen og efterfølgende indberette sit gødningsregnskab for året. Mængden af kvælstof, der må gødes med, er afhængigt af kvælstofkvoten for marken. Kvoten for den enkelte mark er bestemt ud fra normværdier af afgrødens kvælstofbehov, jordbundstype og areal, samt hvad der groede på marken før (forfrugtsværdi). Der er desuden et loft over, hvor meget fosfor, der må udbringes. Kvælstofnormer og fosforloftet er bestemt ved lov, som landmanden er forpligtet til at følge.

Gødning i økologisk landbrug

Ved økologisk landbrug er det kun tilladt at tilføre kvælstof i organisk gødning. Det kan blandt andet være husdyrgødning, som gylle, grøngødning og kompost. Reglerne for økologisk landbrug gør, at økologer ikke må udbringe lige så meget kvælstof som konventionelle landbrug, og derfor udleder de mindre kvælstof pr. hektar.