Danmark egner sig godt til landbrug. Landet er fladt, der er ingen bjerge, og jorden er generelt god og dyrkningssikker. Derfor anvendes en relativt stor del af det danske areal, ca. 60 pct., til produktion af fødevarer.

Over tid falder landbrugsarealet. Med aftalen i grøn trepart fra 2024 er der fastsat rammer for en langsigtet arealomlægning af det danske land. Aftalen tegner linjerne for fremtidens fødevareproduktion og et nyt og grønnere Danmarkskort. 

Læs mere om grøn trepart

Hvad er arealanvendelse?

Arealanvendelse er, hvad der dækker arealerne i fx et land eller en region. Typiske former for arealanvendelse er byer, veje, forskellige slags natur som skove, enge og søer og landbrug som kornmarker eller græsmarker med græssende dyr. 

Oversigt over Danmarks arealanvendelse

I Danmark er lidt under 60 pct. af arealet landbrug, hvoraf halvdelen af dette er kornmarker, mens resten er majs, roer, græs og andre afgrøder.

Skov udgør ca. 13 pct., søer og vandløb 3 pct., heder og enge 8 pct., byer 8 pct. og veje/jernbaner 6 pct. Tallene stammer fra Danmarks Statistik.

Den andel af Danmark, der blev anvendt til landbrug, toppede i 1930’erne, hvor landbrug dækkede 75 pct. af arealet. Siden er andelen faldet. Landbrugsjord er bl.a. blevet erstattet af skov. I Europa er landbrugsarealet generelt svagt faldende og skov er stigende.

Find mere information om fordelingen i Europa her

Hvorfor er Danmark et godt sted at have et landbrug?

Rent geografisk ligger Danmark et rigtig godt sted i forhold til at dyrke jorden. Vi har ikke nogen bjerge, jordene er af god dyrkningsmæssig kvalitet og temperaturer og nedbørsforhold er passende til fx korn og andre afgrøder. Det giver alt sammen gode betingelser sammenlignet med andre dele af verden, hvor det enten er for varmt eller for koldt, og jordene er næringsfattige, stenede og stejle.

Danmark har et tempereret klima med relativt milde vintre og kølige somre. Det giver gode vækstbetingelser for både græs, korn, raps og grovfoder. Det er alt sammen grunde til, at Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden.

Et godt eksempel på et land, hvor der ikke er lige så gode betingelser for landbrug, er Norge, hvor kun 2 pct. af landet er opdyrket. Det meste af landet er fjeld, og klimaet er køligt med en kort dyrkningssæson.

Danske landmænd har derudover typisk flere års uddannelse bag sig, ligesom de har adgang til et stærkt netværk af uafhængig og evidensbaseret rådgivning. Forudsætningerne for at være landmand i Danmark er derfor gode.

Hvordan sikrer vi, at Danmarks areal anvendes bedst muligt?

Vi står over for en række samfundsudfordringer, der kræver, at vi anvender vores areal bedst muligt. I Sydeuropa bliver flere landbrugsarealer til ørken pga. klimaforandringer, og derfor er det vigtigt med en stærk, nordeuropæisk fødevareproduktion. Vi har samtidig brug for at omstille vores energiproduktion ved hjælp af vindmøller og solceller. Samtidig skal natur og biodiversitet også have mere plads.

Hvis vi skal opfylde alle de mål vi har sat os, kræver det reelt, at vi har mere land til rådighed, end tilfældet er.

Derfor er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at vi tænker multifunktionelt, når vi taler arealplanlægning. Det betyder, at vi tænker på, at det samme areal skal kunne anvendes til flere forskellige formål. 

Det er netop dét som aftalen i grøn trepart skal imødekomme. Lige nu arbejder 23 lokale treparter på at lave lokale omlægningsplaner, så arealerne bliver brugt mest hensigtsmæssigt. Det arbejde kan man læse mere om her.

Se også