Arealanvendelse er, hvad der dækker arealerne i fx et land eller en region. Typiske former for arealanvendelse er byer, veje, forskellige slags natur som skove, enge og søer og landbrug som kornmarker eller græsmarker med græssende dyr. 

I Danmark er ca. 60 pct. af arealet landbrug, hvoraf halvdelen af dette er kornmarker, mens resten er majs, roer, græs og andre afgrøder. Hernæst udgør skov 13 pct., søer og vandløb 3 pct., heder og enge 8 pct., byer 8 pct. og veje/jernbaner 6 pct. Læs mere på Danmarks Statistik.

Den andel af Danmark, der blev anvendt til landbrug, toppede i 1930’erne, hvor landbrug dækkede 75 pct. af arealet. Siden er andelen faldet. Landbrugsjord er bl.a. blevet erstattet af skov. I Europa er landbrugsarealet generelt svagt faldende og skov er stigende. Find mere information om fordelingen her. 

Danmark er et land, hvor landbrug udgør en stor andel af arealet. I nogle europæiske lande fylder landbrug mere, fx Storbritannien og Ukraine, hvor det er ca. 70 pct., mens det er ca. 50 pct. i Tyskland og Frankrig.

Danmark er relativt mere opdyrket – dvs. korn og andre etårige afgrøder – end andre europæiske lande. De andre lande har til gengæld mere afgræsning. Det skyldes bl.a., at Danmark er et fladt land, som er nemt at opdyrke, mens andre lande – fx Frankrig og Tyskland – har bjerge, der ikke lader sig opdyrke, men hvor afgræsning med husdyr som får eller kvæg er muligt.

Danmark egner sig godt til landbrug, fordi vi ikke har nogen bjerge, jorderne er af god dyrkningsmæssig kvalitet og temperaturer og nedbørsforhold er passende til fx korn og andre afgrøder. Det giver alt sammen gode betingelser sammenlignet med andre dele af verden, hvor det enten er for varmt eller for koldt, og jorderne er næringsfattige, stenede og stejle. 

Et godt eksempel på et land, hvor der ikke er lige så gode betingelser for landbrug, er Norge, hvor kun 2 pct. af landet er opdyrket. Det meste af landet er fjeld, og klimaet er køligt med en kort dyrkningssæson.

Vi står over for en række samfundsudfordringer, der kræver, at vi anvender vores areal bedst muligt. I Sydeuropa bliver flere landbrugsarealer til ørken pga. klimaforandringer, og derfor er det vigtigt med en stærk, nordeuropæisk fødevareproduktion. Vi har samtidig brug for at omstille vores energiproduktion i en mere grøn retning ved hjælp af vindmøller og solceller. Samtidig skal natur og biodiversitet også have mere plads.

Hvis vi skal opfylde alle de mål vi har sat os, kræver det reelt, at vi har mere land til rådighed, end tilfældet er.

Derfor er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at vi tænker multifunktionelt når vi taler arealplanlægning, dvs. at vi tænker på, at det samme areal skal kunne anvendes til flere forskellige formål.

Sammen med en række andre organisationer har vi deltaget i Realdanias projekt, Fremtidens bæredygtige landskaber, der er kommet med en række anbefalinger til, hvordan vi skaber grobund for en jordreform og anvender vores landskab bedst muligt.

Se mere her.